Analyse: Lavere renter vil gavne mest i byggeriet
11.9.2024 17:36:36 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Forud for ECB’s rentemøde torsdag viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at et rentefald vil gavne mest i byggeriet. Hver gang renten ændres med 1 procentpoint, kan bygge og anlægsbranchen forvente en ændret bruttoværditilvækst på 3,5 procent to år senere. Beskæftigelsen påvirkes dog mest i servicebranchen.

DANSK ØKONOMI
Renteændringer rammer forskellige brancher forskelligt. En faldende rente vil give en højere økonomisk vækst i bygge- og anlægsbranchen end i industrien og servicebranchen. En stigende rente vil omvendt ramme bygge- og anlægsbranchen hårdere.
Det viser konsekvensberegninger lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på den makroøkonomiske model ADAM med data fra Danmarks Statistik. Beregningerne fremgår af en ny analyse, der udgives i dag.
Torsdag holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentemøde, hvorefter den melder ud, om den justerer renten op eller ned – eller lader den blive uændret. Med fastkurspolitikken følger den danske Nationalbank typisk rentebevægelserne fra ECB.
Analysen viser, at bygge- og anlægsbranchen bliver berørt betydeligt mere end andre brancher, når renten ændres. Falder renten med 1 procentpoint, stiger bruttoværditilvæksten i bygge- og anlægsbranchen med 3,5 procent.
”Renteændringer rammer særligt bygge- og anlægsbranchen sammenlignet med andre brancher. Det skyldes især boligmarkedet,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Der er tale om en lidt af en dominoeffekt. Når renterne falder, bliver det billigere at eje et hus, og så stiger boligpriserne. Det betyder igen, at andelen af boligejerens indtægter, der går til at servicere boligen, vil være nogenlunde uændrede. Når boligpriserne stiger, har det betydning for markedet, hvor det bliver mere fordelagtigt at bygge nyt, fordi forskellen mellem investeringens størrelse og salgsprisen øges,” siger Sofie Holme Andersen.
Renterne påvirker også de andre erhverv gennem deres udgifter til at servicere lån og indkøbe ny kapital, og gennem deres input til andre branchers produktion.
Cheføkonomen understreger, at analysen ikke er en prognose for, hvad ECB melder ud efter sit rentemøde. Men analysen kan bruges som beregningsnøgle. Så hvis ECB sænker renten med 0,25 procentpoint, kan bruttoværditilvæksten for bygge- og anlægsbranchen forventes at stige med cirka 0,9 procent to år efter. Hæver ECB renten med 0,25 procentpoint, falder bruttoværditilvæksten med cirka 0,9 procent to år efter.
Beskæftigelsen påvirkes mest i privat service
Hvis renten falder, skabes der større produktion i næsten alle brancher, og det påvirker også beskæftigelsen.
”Når beskæftigelsen stiger, giver det mere lønindkomst og derfor mere forbrug i samfundet generelt. Det får så produktionen til at stige yderligere,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysen viser, at beskæftigelsen stiger mest i de private tjenesteydende erhverv (eksklusive søfart). Det er i høj grad en effekt af, at de private tjenesteydende erhverv udgør langt størstedelen af beskæftigelsen.
Så mens beskæftigelsen stiger med cirka 11.000 personer i privat service i det andet år efter en rentesænkning, udgør det kun omkring 0,5 procent af beskæftigelsen i branchen.
Ved et rentefald stiger bygge- og anlægsbranchens beskæftigelse med cirka 6.000 personer to år efter, hvilket svarer til omkring 2,5 procent af beskæftigelsen i branchen
Analysens hovedkonklusioner
- Analysen belyser konsekvenser i økonomien af en rentesænkning på 1 procentpoint.
- Bruttoværditilvæksten stiger 3,5 procent i bygge- og anlæg, når renten falder 1 procentpoint. Det skyldes særligt stigningen i boliginvesteringerne. Til sammenligning er tallet 1,3 procent i både industrien og privat service.
- Samtidig stiger beskæftigelsen med cirka 11.000 personer i tjenesteydende erhverv eksklusive søfart og cirka 6.000 personer i bygge- og anlæg.
Tabel: Byggeriet påvirkes mest af faldende renter
Tabellen viser effekten på BVT i de respektive brancher af at sænke renten med ét procentpoint.
|
Hovedbranche |
År 0 |
År 1 |
År 2 efter rentefald |
|
Bygge og anlæg |
1,5 pct. |
2,2 pct. |
3,5 pct. |
|
Industri |
0,4 pct. |
0,9 pct. |
1,3 pct. |
|
Privat service |
0,6 pct. |
0,8 pct. |
1,3 pct. |
|
Øvrige |
0,1 pct. |
0,4 pct. |
0,7 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAM
Tabel: Rentefald påvirker beskæftigelsen mest i byggeriet og de tjenesteydende erhverv
Tabellen viser beskæftigelsesændringen som følge af en rentesænkning på ét procentpoint.
|
Hovedbranche |
År 0 |
År 1 |
År 2 efter rentefald |
|
Bygge og anlæg |
2.300 pers. |
3.600 pers. |
6.100 pers. |
|
Industri |
-700 pers. |
0.200 pers. |
100 pers. |
|
Privat service |
2.900 pers. |
5.900 pers. |
11.100 pers. |
|
Øvrige |
-100 pers. |
300 pers. |
900 pers. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAM
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
Danmark er bedst i EU til at få ledige i job – for 15. år i træk17.7.2026 09:06:12 CEST | Pressemeddelelse
Det danske arbejdsmarked er i europæisk topklasse, når det gælder at få ledige hurtigt i job, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Også når det kommer til at få langtidsledige i job, er Danmark bedst.
Over 900.000 danskere lever med meget generende smerter og ubehag3.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hver femte dansker har smerter eller ubehag i lemmer og led, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2010 gjaldt det hver syvende dansker. Forskning viser, at fravær fra arbejdsmarkedet på grund af smerter koster samfundet 58 milliarder kroner om året.
Rekordmange studenter står uden uddannelse: Se tallet for din kommune1.7.2026 11:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse, men det rekordstore antal er ulige fordelt på tværs af landet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum