Analyse: Lavere renter vil gavne mest i byggeriet
Forud for ECB’s rentemøde torsdag viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at et rentefald vil gavne mest i byggeriet. Hver gang renten ændres med 1 procentpoint, kan bygge og anlægsbranchen forvente en ændret bruttoværditilvækst på 3,5 procent to år senere. Beskæftigelsen påvirkes dog mest i servicebranchen.
DANSK ØKONOMI
Renteændringer rammer forskellige brancher forskelligt. En faldende rente vil give en højere økonomisk vækst i bygge- og anlægsbranchen end i industrien og servicebranchen. En stigende rente vil omvendt ramme bygge- og anlægsbranchen hårdere.
Det viser konsekvensberegninger lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på den makroøkonomiske model ADAM med data fra Danmarks Statistik. Beregningerne fremgår af en ny analyse, der udgives i dag.
Torsdag holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentemøde, hvorefter den melder ud, om den justerer renten op eller ned – eller lader den blive uændret. Med fastkurspolitikken følger den danske Nationalbank typisk rentebevægelserne fra ECB.
Analysen viser, at bygge- og anlægsbranchen bliver berørt betydeligt mere end andre brancher, når renten ændres. Falder renten med 1 procentpoint, stiger bruttoværditilvæksten i bygge- og anlægsbranchen med 3,5 procent.
”Renteændringer rammer særligt bygge- og anlægsbranchen sammenlignet med andre brancher. Det skyldes især boligmarkedet,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Der er tale om en lidt af en dominoeffekt. Når renterne falder, bliver det billigere at eje et hus, og så stiger boligpriserne. Det betyder igen, at andelen af boligejerens indtægter, der går til at servicere boligen, vil være nogenlunde uændrede. Når boligpriserne stiger, har det betydning for markedet, hvor det bliver mere fordelagtigt at bygge nyt, fordi forskellen mellem investeringens størrelse og salgsprisen øges,” siger Sofie Holme Andersen.
Renterne påvirker også de andre erhverv gennem deres udgifter til at servicere lån og indkøbe ny kapital, og gennem deres input til andre branchers produktion.
Cheføkonomen understreger, at analysen ikke er en prognose for, hvad ECB melder ud efter sit rentemøde. Men analysen kan bruges som beregningsnøgle. Så hvis ECB sænker renten med 0,25 procentpoint, kan bruttoværditilvæksten for bygge- og anlægsbranchen forventes at stige med cirka 0,9 procent to år efter. Hæver ECB renten med 0,25 procentpoint, falder bruttoværditilvæksten med cirka 0,9 procent to år efter.
Beskæftigelsen påvirkes mest i privat service
Hvis renten falder, skabes der større produktion i næsten alle brancher, og det påvirker også beskæftigelsen.
”Når beskæftigelsen stiger, giver det mere lønindkomst og derfor mere forbrug i samfundet generelt. Det får så produktionen til at stige yderligere,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysen viser, at beskæftigelsen stiger mest i de private tjenesteydende erhverv (eksklusive søfart). Det er i høj grad en effekt af, at de private tjenesteydende erhverv udgør langt størstedelen af beskæftigelsen.
Så mens beskæftigelsen stiger med cirka 11.000 personer i privat service i det andet år efter en rentesænkning, udgør det kun omkring 0,5 procent af beskæftigelsen i branchen.
Ved et rentefald stiger bygge- og anlægsbranchens beskæftigelse med cirka 6.000 personer to år efter, hvilket svarer til omkring 2,5 procent af beskæftigelsen i branchen
Analysens hovedkonklusioner
- Analysen belyser konsekvenser i økonomien af en rentesænkning på 1 procentpoint.
- Bruttoværditilvæksten stiger 3,5 procent i bygge- og anlæg, når renten falder 1 procentpoint. Det skyldes særligt stigningen i boliginvesteringerne. Til sammenligning er tallet 1,3 procent i både industrien og privat service.
- Samtidig stiger beskæftigelsen med cirka 11.000 personer i tjenesteydende erhverv eksklusive søfart og cirka 6.000 personer i bygge- og anlæg.
Tabel: Byggeriet påvirkes mest af faldende renter
Tabellen viser effekten på BVT i de respektive brancher af at sænke renten med ét procentpoint.
Hovedbranche |
År 0 |
År 1 |
År 2 efter rentefald |
Bygge og anlæg |
1,5 pct. |
2,2 pct. |
3,5 pct. |
Industri |
0,4 pct. |
0,9 pct. |
1,3 pct. |
Privat service |
0,6 pct. |
0,8 pct. |
1,3 pct. |
Øvrige |
0,1 pct. |
0,4 pct. |
0,7 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAM
Tabel: Rentefald påvirker beskæftigelsen mest i byggeriet og de tjenesteydende erhverv
Tabellen viser beskæftigelsesændringen som følge af en rentesænkning på ét procentpoint.
Hovedbranche |
År 0 |
År 1 |
År 2 efter rentefald |
Bygge og anlæg |
2.300 pers. |
3.600 pers. |
6.100 pers. |
Industri |
-700 pers. |
0.200 pers. |
100 pers. |
Privat service |
2.900 pers. |
5.900 pers. |
11.100 pers. |
Øvrige |
-100 pers. |
300 pers. |
900 pers. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAM
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Hvert femte barn af arbejdere får åbnet døren til gymnasiet med epx8.11.2024 11:31:25 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter tal på, hvor mange af de unge, der ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse i dag, som ville have haft det, hvis den nye epx eksisterede. Det er særligt børn af ufaglærte og faglærte, der med epx’en får åbnet døren til en gymnasial uddannelse.
43.000 unge uden job og uddannelse: Ny analyse peger på de unges kendetegn23.10.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vidt forskelle udfordringer har de 43.000 unge uden job og unge nogle fællestræk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Via en statistisk metode kan de unge uden job og uddannelse nemlig opdeles i 11 forskellige undergrupper. Den viden kan gøre den udsatte gruppe af unge mere håndterbar at arbejde med politisk, mener tænketanken.
Tænketank: Vismænds analyse af erhvervsuddannelser er misvisende og bygger på forældet datagrundlag8.10.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De økonomiske vismænd konkluderer alt for skarpt på baggrund af en analyse om erhvervsuddannelser, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I den nye vismandsrapport konkluderer vismændene, at der er mærkbare økonomiske omkostninger for den enkelte og den offentlige økonomi, når en ung påbegynder en erhvervsuddannelse. Men den bagvedliggende analyse er ifølge AE problematisk og konklusionen trukket alt for hårdt op.
Akademikere har to år længere på pension end ufaglærte3.10.2024 07:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandlige akademikere har knap 15 leveår på pension, mens ufaglærte mænd har knap 13 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Forskellen er næsten lige så stor blandt kvinder. Analysen er en genberegning af en opgørelse fra Pensionskommissionens afrapportering med nye data og fokus på personer, der er en del af arbejdsstyrken.
Hver anden akademiker arbejder efter pensionsalderen9.9.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
48 procent af akademikerne arbejdede et år efter folkepensionsalderen i 2022, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en langt større andel end blandt ufaglærte og faglærte. Samtidig er hårdt fysisk arbejdsmiljø netop langt mere udbredt blandt kortuddannede end blandt akademikere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum