Fremtidens virksomheder starter med et grønt Mikrolegat
Fonden for Entreprenørskab har indgået et samarbejde med Tuborgfondet om at styrke grønne studenterstartups i Danmark. Den grønne omstilling har brug for innovative startups. Elever og studerende på landets uddannelsesinstitutioner både kan og vil skubbe til status quo, men de mangler opstartskapital og viden. Det skal de grønne Mikrolegater hjælpe med.
Mikrolegater er Fonden for Entreprenørskabs finansielle støtte til unges udvikling af en idé og til udvikling af opstart af egen virksomhed. Forskning viser, at unge ”førstegangs”-iværksættere har svært ved at rejse kapital, og at selv et mindre økonomisk bidrag kan have en stærk katalyserende effekt. Med støtte fra Tuborgfondet vil flere kvalificerede grønne ansøgere få mulighed for at opnå økonomisk støtte til og feedback på deres innovative idéer.
Projektet skal sikre, at unge iværksættere, der aktivt arbejder med klima- og miljøhensyn, får mulighed for støtte gennem et Mikrolegat. Udover uddeling af grønne Mikrolegater, vil Fonden for Entreprenørskab udvikle en ESG-indsats, som skal gøre studenterstartups klar til at efterleve internationale standarder og interessenters forventninger.
”Vi er virkelig glade for dette samarbejde med Tuborgfondet og den store opbakning til Mikrolegat, hvor vi kan give innovative startups den nødvendige støtte til at udvikle grønne løsninger, der kan være med til at forme en grønnere fremtid. ” udtaler administrerende direktør Christian Vintergaard, Fonden for Entreprenørskab.
Med støtte fra Tuborgfondet er der en forventning om, at endnu flere talentfulde studerende vil tage springet og realisere deres grønne forretningsidéer. Alt sammen til gavn for samfundet, som vil få nye virksomheder og arbejdspladser.
“Mange unge brænder for den grønne omstilling, og som samfund når vi aldrig længere, end unges drømme og engagement. I fremtiden skal dansk erhvervsliv leve af at udvikle klimavenlige løsninger, og vi har derfor brug for unge med nye idéer. Vi håber, at grønne Mikrolegater kan give flere unge på danske uddannelsesinstitutioner mod på grøn innovation og handlekraft," siger Mikkel Sander, programansvarlig for entreprenørskab og kreative erhverv, Tuborgfondet.
Læs mere om, hvordan du kan søge et Mikrolegat – der er ansøgningsfrist den 15. september: https://mikrolegat.ffefonden.dk/
Læs mere om projektet her: https://ffefonden.dk/fonden-som-videncenter/gronne-mikrolegater/
Læs mere om Tuborgfondet her: https://www.tuborgfondet.dk/
Nøgleord
Kontakter
Sigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91 37 31 10sigurd@ffefonden.dkTilde Reffstrup
Tlf:23 26 96 75tilde@ffefonden.dkLinks
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Stor entreprenørskabsfestival kommer til Holbæk24.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk vil til november danne rammen om fremtidens innovative og entreprenante børn og unge. Med et nyt samarbejde sikrer Fonden for Entreprenørskab, Holbæk Erhvervsforum og Lucerna Fonden, at flere børn og unge får inspiration og mulighed for at kaste sig i iværksætteriet
H.M. Kongen blev budt velkommen af unge iværksætteelever i Nuuk5.7.2024 16:42:56 CEST | Pressemeddelelse
H.M. Kongen blev i dag modtaget af flagalle af børn fra en skole i Nuuk, da han besøgte unge iværksætterelever fra Nuussuup Atuarfia skolen. Det skete under Kongefamiliens besøg i Grønland, og de unge elever fik udover at hilse på Kongen mulighed for at præsentere deres iværksætterideer.
Danmark er dobbelte Europamestre i entreprenørskab5.7.2024 09:45:23 CEST | Pressemeddelelse
Både de danske deltagere til EM i Entreprenørskab for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser vandt guld sent i aftes til stort awardshow på Sicilien.
Invitation: H.M. Kongen besøger iværksætterelever i Nuuk4.7.2024 05:55:00 CEST | Presseinvitation
H.M. Kongen bliver fredag den 5. juli klokken 10 grønlandsk tid modtaget af flagalle af børn fra skolen Nuussuup Atuarfia i Nuuk. Under besøget får eleverne mulighed for at vise iværksætterideer til Kongen.
Fra blåt til grønt - innovationskraften skal løftes7.6.2024 11:34:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er dansk udstyr på stort set alle oceangående skibe i verden, og maritime løsninger udviklet i Danmark har således stor betydning for at kunne nå i mål med klimamålene. Men for at Danmark også fremtidigt kan sikre sig pladsen i front for den grønne omstilling i den maritime industri, er der brug for medarbejdere med entreprenant tankegang fra alle fagligheder for at sikre fremtidig innovation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum