Kandidatreformen løber løbsk: Dobbelt så mange afkortede uddannelser
27.8.2024 07:30:00 CEST | Akademikerne | Pressemeddelelse
Der kommer langt flere afkortede kandidatuddannelser på universiteterne, end partierne bag kandidatreformen aftalte i juni 2023.
Et nyt lovudkast fra Uddannelses- og Forskningsministeriet gør det klart, at politikernes aftale om at omlægge 10 procent af kandidatuddannelserne til de såkaldt 1-årige kandidatuddannelser nu de facto stiger til mere end det dobbelte.
Derfor kræver Akademikerne, at lovforslaget bliver taget af bordet, og at partierne genbesøger aftalen.
Fra hver tiende til hver fjerde uddannelse skal kortes
Ifølge den politiske aftale skal 30 procent af landets kandidatuddannelser omlægges: 10 procent til kortere kandidatuddannelser og 20 procent til såkaldte erhvervskandidater.
Kandidatudvalget, med repræsentanter fra blandt andet ministeriet og universiteterne, har netop vurderet, at det ikke kan lade sig gøre at omlægge 20 procent til erhvervskandidater, men kun 7 procent. De nye kortere kandidatuddannelser går dermed fra at udgøre 10 procent til 23 procent.
Lovforslaget, der netop er sendt i høring, cementerer den fordeling ved at udelade en erhvervskandidat med virksomhedsforløb, som i længde og tyngde ville matche de nuværende kandidater. En uddannelse, der ville sandsynliggøre, at man kan komme op de 20 procent erhvervskandidatuddannelser. Uden den stiger andelen af de 1-årige dermed til mere end det dobbelte af, hvad der politisk er aftalt.
Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, siger:
- Jeg er dybt bekymret. Vi er gået fra en gylden mulighed for at skabe erhvervsrettede kandidatuddannelser på samme høje niveau, som vi kender i dag, til at det samlede uddannelsesniveau i Danmark bliver langt lavere, end hvad det politiske flertal har skrevet under på. Erhvervslivet har rettet en kraftig kritik den seneste tid af de konsekvenser reformen i virkeligheden tegner til at få, og her stemmer vi i.
- Vi kan ikke bakke op om så store afvigelser fra den politiske aftale. Og spørgsmålet er, om de politiske partier kan? Vi appellerer kraftigt til at trække i håndbremsen på arbejdet med reformen, der er løbet løbsk. Vi skal have det netop udsendte lovforslag af bordet, og så appellerer vi til, at forligskredsen genbesøger aftalen.
Fakta:
- Akademikerne er hovedorganisation for 26 faglige organisationer, der repræsenterer 500.000 offentligt og privatansatte og udgør den akademiske fagbevægelse.
- Kandidatudvalget består blandt andet af: Departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Direktør i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Rektorerne fra universiteterne samt forperson for Danske Studerendes Fællesråd.
- Kandidatreformen forventes ifølge beregninger fra Finansministeriet at komme med et årligt velstandstab på 13 milliarder kroner som følge af dimensionering i den form, den politiske aftale, oprindeligt har.
Kontakt: Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne: 24888442
Kontakter
Jens AlkjærChefkonsulent
Presse, kommunikation
Billeder

Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 26 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2024 ca. 500.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Akademikerne: Stærkt, modigt og rigtigt med lempeligere pensionsalder5.3.2026 13:30:19 CET | Pressemeddelelse
Akademikernes formand bakker op om tiltrængt opgør med den automatisk stigende folkepensionsalder, som i dag stiger hurtigere end levealderen. Det var det afgørende i Akademikernes pensionsudspil fra sidste efterår. Socialdemokratiets udspil skaber en række mere rimelige og realistiske balancer, som ikke mindst kommer de unge generationer til gode, så de ikke bliver de store tabere i pensionsdebatten.
OK-forlig for 43.000 akademikere i regionerne4.3.2026 16:15:04 CET | Pressemeddelelse
Hovedorganisationen Akademikerne har i dag indgået et 3-årigt forlig på det regionale område. Forliget forbedrer reallønnen og indeholder derudover en ny Fritvalgsordning, en familiepakke, der skal gøre det slut med ”Panodil-børn”, samt stressforebyggende tiltag for de ca. 43.000 akademisk ansatte i regionerne. Akademikernes formand, Tomas Kepler, glæder sig over en økonomisk ramme, der sikrer generelle lønstigninger på 6,27 pct. og et gennembrudsforlig på fleksibilitet og stress.
OK-forlig for 40.000 akademikere i kommunerne3.3.2026 10:11:58 CET | Pressemeddelelse
Akademikerne har i dag indgået et 3-årigt forlig på det kommunale område for de ca. 40.000 akademiske ansatte i kommunerne. Tomas Kepler, Akademikernes formand, glæder sig over forliget, der sikrer en lønstigning på 6,27 pct., og bl.a. indeholder en ny Fritvalgsordning, en familiepakke, der skal gøre op med ”Panodil-børn”, samt en række stressforebyggende tiltag.
OK26 på plads for 90.000 statsansatte akademikere: Nybrud med Fritvalgs Lønkonto og mere fri med løn ved barns sygdom11.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny 3-årig overenskomstaftale for akademikere i staten byder blandt flere tydelige aftryk på en ny Fritvalgs Lønkonto, en række stressforebyggende tiltag og et opgør med ”Panodil-børn”. Akademikernes formand, Tomas Kepler, kalder det et nybrud og glæder sig samtidig over en markant lønstigning på 6,37 pct.
OK26 Akademikerne: En mur af krav som værn mod stress og slut med panodilbørn15.12.2025 13:05:44 CET | Pressemeddelelse
Akademikerne, der repræsenterer ca. 90.000 akademikere i staten, vil med deres krav til OK26 tvinge arbejdsgiverne til at tage ansvar for stress-epidemien, sikre sig at fleksibilitet er noget, der både gavner arbejdsgiver og arbejdstager samt tage det endelig opgør med panodilbørn. Og så skal udhulningen af løn og vilkår for offentligt ansatte akademikere stoppe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum