Sikker studiestart for studerende
26.8.2024 13:56:53 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Mange unge er i disse dage ved at gøre sig klar til den kommende studiestart i september. Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring, giver her gode forsikringsråd til de unge, så de kan navigere trygt igennem studielivet.

Sommerfuglene i maven basker måske lidt ekstra med vingerne hos mange unge i disse dage. Livet som studerende venter lige om hjørnet, det første skridt som udeboende skal for mange også tages, og i en tid fyldt med mange nye indtryk, kan praktiske ting som forsikringer let blive overset.
”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at det ikke er alle unge, der får tegnet de nødvendige forsikringer, som kan være vigtige at have, både hvis man selv kommer til skade, eller hvis man ved et uheld forårsager skader på andres ting. Her risikerer man at stå alene med udgifterne, hvis man ikke er ordentligt forsikret,” siger Trine Bechmann Henningsen, skadechef i LB Forsikring. Hun og LB Forsikring opfordrer derfor de unge til at lave et forsikringstjek.
Mange unge er dækket af deres forældres indboforsikring, indtil de fylder 21 år. Den kan også omfatte rejseforsikring, hvis det er tilvalgt. Begge dele afhænger dog af selskabet, forsikringen er tegnet hos. Ulykkesforsikring skal børn og unge selv tegne, hvis de vil have en dækning i forskellige situationer.
"Som studerende kan man hurtigt komme til at glemme vigtigheden af forsikringer. Vi oplever, at flere ikke er klar over, at skader som fx kaffe spildt i computeren, en stjålet cykel, el-skader eller kortslutning i tv'et faktisk kan dækkes af en forsikring. Men det kræver, at man har en passende forsikring," forklarer Trine Bechmann Henningsen, skadeschef i LB Forsikring.
Gode råd til forsikringer:
Indboforsikring dækker blandt andet:
- Dækker ved skader som fx cykeltyveri, almindeligt brugstyveri eller brand. Husk at tjekke, om der skal tegnes en udvidet indboforsikring for at have dækning for skader på elektronik, fx hvis du spilder kaffe i computertastaturet.
- Erstatter, hvis du ved et uheld forårsager skader på andres ting, eller hvis nogen kommer til skade på grund af dig.
- Giver hjælp ved identitetstyveri, dækker retshjælp og også psykologisk krisehjælp i forbindelse med en krise eller et ulykkestilfælde.
Rejseforsikring dækker blandt andet:
- Dækning for sygdom og evt hjemtransport under ferien ved egen sygdom.
- Mulighed for at rejse hjem fra ferien pga. sygdom i familien.
- Mulighed for at tegne en forlængelse – fx i tilfælde af et længerevarende studieophold eller udveksling.
Ulykkesforsikring dækker blandt andet:
- Behandling og genoptræning efter et ulykkestilfælde - en pludselig hændelse, der forårsager personskade samt eventuel erstatning fort varige mén.
- Dækning af tandskader som følge af et ulykkestilfælde.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Tøvejr og vand på vejene: Har du styr på, hvordan du håndterer risikoen for akvaplaning?21.2.2026 11:46:59 CET | Pressemeddelelse
De massive mængder sne i Danmark er allerede ved at blive forvandlet til vand og det giver øget risiko for akvaplaning på vejene. LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, giver her gode råd til at forebygge uheld.
Tøvejr på vej: Mange boligejere vil først nu opdage skaderne19.2.2026 11:10:15 CET | Pressemeddelelse
Meteorologerne varsler mildere temperaturer allerede fra fredag aften. Det betyder, at sne og is i løbet af weekenden kan blive forvandlet til vand. Det er derfor i den kommende tid en god ide at tjekke for skader, da smeltevand kan forårsage store vandskader på boligen, særligt hvis det ikke opdages i tide.
Snevejr: Pas på sne og istapper på hustage og altaner6.2.2026 14:56:40 CET | Pressemeddelelse
Sneen ligger tungt på mange hustage, men den kan også skride og ramme fodgængere og andre forbipasserende. Derfor bør man være ekstra opmærksom, hvis man færdes udendørs, lyder opfordringen fra LB forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab. Selskabet ser allerede nu en væsentlig stigning i antallet af skadesanmeldelser på boligen på baggrund af vejret denne vinter.
Snevejr på vej: Pas på i trafikken5.2.2026 09:42:37 CET | Pressemeddelelse
Landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, opfordrer landets bilister til at være ekstra varsomme i det snevejr, der er på vej ind over landet. Selskabet har i løbet af januar 2026 oplevet en stigning på knap 20 procent sammenlignet med januar 2025, når selskabet ser på antallet af assistancer til bilister.
Nyt varsel om sne: Mange boligejere forsøger at forebygge skader4.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt snevejr er på vej ind over Danmark. Heldigvis er mange boligejere gode til at forebygge skader, det viser en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab. Selskabet kommer her med en række gode råd til forebyggelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum