Unge i Billund Kommune søger mod job og uddannelse
26.8.2024 08:07:50 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at Billund Kommune er den kommune i Sydjylland, der har flest unge mellem 15 og 24 år i job eller uddannelse.

Andelen af 15-24-årige, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, og som hverken var i gang med uddannelse eller i beskæftigelse i september 2023 udgjorde 5,5 procent i Billund Kommune, mens landsgennemsnittet er på 6,3 procent.
Udvalgsformand Robert Terkelsen glæder sig over de unge mennesker og forældre i Billund Kommune, der bakker op om værdien af at gå på arbejde, i skole og på uddannelse.
Samtidig fremhæver han kommunens vedholdende fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet i én Ungeafdeling, der ligger placeret i sammenhæng med Campus Grindsted.
”Vi er optaget af at have alle med, og jeg er stolt over, at kommunens dygtige medarbejdere går meget langt for, at de unge, der har vanskeligheder, og som står i udfordrede positioner, lykkes i deres hverdag. Samtidig har vi et fantastisk samarbejde med lokale virksomheder, der tager et socialt ansvar. Det oplever vi blandt andet gennem vores virksomhedsnetværk og initiativer som ”Et fritidsjob til forskel”, hvor udsatte unge i alderen 13-17 år bliver støttet i at finde fritidsjobs, som kan tilføre en tro på dem selv og egen formåen,” siger Robert Terkelsen, formand for Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget.
Indsatser skal understøtte en meningsfuld hverdag for de unge
Generelt har Billund Kommune fokus på at sikre en meningsfuld hverdag for de unge, og den politiske målsætning er, at alle unge, der kan, skal i gang med det samme, hvis de søger uddannelseshjælp.
Alle unge får derfor individuel uddannelsesvejledning i udskolingen, ligesom ungdomsuddannelserne har fokus på gode fastholdelsesindsatser i samarbejde med kommunens Ungeafdeling og PPS.
Samtidig har Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget valgt at prioritere unge i autistiske vanskeligheder, hvor der i en periode på to år er afsat ekstra ressourcer til et særligt hold på kommunens lokale FGU-Skole.
”Vi vil gerne, at endnu flere unge kommer til at lykkes med uddannelse og beskæftigelse – også de unge, for hvem vejen kan synes særlig lang eller bumpet. Vi fortsætter derfor vores arbejde med at understøtte unge i at vælge den hverdag, der giver mening for dem,” siger Robert Terkelsen.
Fakta
- ”Et fritidsjob til forskel” er for udsatte unge i alderen 13-17 år og er støtte fra KG Fonden og Ole Kirk’s Fond. Læs mere.
- Ifølge undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er andelen af 15-24-årige i Billund Kommune, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, og som hverken var i gang med uddannelse eller i beskæftigelse 5,5 % i september 2023. Det placerer kommunen på en 15. plads blandt kommunerne i undersøgelsen. Over Billund Kommune ligger: Gentofte, Allerød. Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, Rudersdal, Aarhus, København, Aalborg, Dragør, Solrød, Odense, Egedal og Furesø.
- Samtidig peger undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på, at de unge, der er vokset op i Billund Kommune og i ungdomsårene flytter til en større studieby, placerer sig bedst sammenlignet med alle kommunerne i Jylland og på Fyn. I september 2023 var 4,9 pct. af de unge, der er vokset op i Billund kommune, nemlig uden job og uddannelse, mens landsgennemsnittet er 6,3 pct.
Læs undersøgelsen her.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Ny hjemmeside gør det lettere at finde sociale tilbud i Billund Kommune27.8.2026 08:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det lettere for borgere i Billund Kommune at finde sociale tilbud. På hjemmesiden billund.socialkompas.dk samles tilbud fra både kommunen, frivillige organisationer og foreninger ét sted.
Nu er der fri passage for fiskene i Ansager Å og Nørrebæk ved Krogager24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har skabt faunapassage ved det tidligere Krogager Dambrug, så fisk igen kan passere frit op i vandløbssystemerne. Det markerer vi med fremvisning af vandløbsprojektet mandag 31. august 2026 kl. 16-18 på Ansager Landevej 27 i Grindsted.
Streetfood-festival vender tilbage til Grindsted bymidte: Et kulinarisk slaraffenland med garanti for hygge19.8.2026 09:58:07 CEST | Pressemeddelelse
Efter to velbesøgte og hyggelige arrangementer fortsætter streetfood festivalen for tredje år i streg succesen. Fra den 28.-30. august danner Birketorvet i Grindsted ramme for et kulinarisk slaraffenland af musik, mad og aktiviteter.
Ungerådet inviterer til åbent møde om årets arbejde13.8.2026 10:33:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan arbejder Ungerådet i Billund Kommune for at styrke unges stemme og indflydelse? Det kan alle interesserede få indsigt i, når Ungerådet inviterer til åbent møde torsdag den 20. august kl. 16.00 i Unge- og Kulturhuset i Grindsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum