50 danske klimaaktivister demonstrerer sammen med Greta Thunberg mod stor oliemesse i Stavanger
Den kommende uge afholdes den store oliemesse ONS24 i Stavanger, hvor 60.000 olielobbyister fra den globale fossilindustri mødes. Derfor er 50 klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse taget dertil for at mødes med 50 aktivister fra andre nordiske lande, heriblandt svenske Greta Thunberg, for at protestere mod olieindustriens rolle i klimakrisen.
Ingen tillid til fossilindustriens »grønne tiltag«
2024 markerer 50-års jubilæet for oliemessen, der angiveligt har til formål at udbrede viden om "low-carbon" løsninger inden for energiindustrien. Alligevel samler konferencen intet mindre end 60.000 repræsentanter fra den fossile industri, sammen med norske politikere, kendte kunstnere, berømtheder og influencere. Hovedsponsorerne inkluderer oliegiganter som Shell, Total Energies og det statsejede norske olieselskab Equinor – virksomheder, som danske aktivister rejser for at protestere imod.
»Vi kan ikke stole på, at de selskaber, der har kendt til de fossile brændslers konsekvenser i over 50 år, og ovenikøbet arbejdet aktivt for at så tvivl om klimaforandringernes konsekvenser, pludselig vil prioritere liv og mennesker over profit. Problemet er, at Shell, Total og Equinor tidligere har gjort alt, hvad der stod i deres magt, for at benægte klimakrisen, og de har modarbejdet den nødvendige grønne omstilling, hvilket gør, at vi snart løber tør for tid.«
Emil Bejer-Pedersen, klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Stor koalition af nordiske klimaaktivister
På grund af den store bekymring for greenwashing på den indflydelsesrige oliemesse er mere end 100 aktivister fra flere forskellige lande og klimagrupper samlet i Stavanger. Over 50 danske aktivister har fyldt en fælles bus fra København og camperer nu uden for byens centrum. Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg har også taget turen til Vestnorge, hvor hun i går deltog i en havblokade af et olieanlæg, der dagligt omsætter fossile brændsler for 400 millioner norske kroner. Om ugens aktioner mod de fossile virksomheder forklarer Greta Thunberg:
»Forskning viser, at olieindustriens handlinger fører til død og lidelse. Vi er privilegerede nok til at kunne reagere og til at kunne handle for at stoppe industrien. Derfor vælger vi at gøre det. Vi kan ikke bare sidde og se på. Alt, vi gør, spiller en rolle. Alle, som kan handle, må gøre alt, hvad de kan, for at forsøge at stoppe det her.«
Greta Thunberg, svensk klimaaktivist i Fridays for Future
Bred vifte af protestformer
Til daglig gør Den Grønne Ungdomsbevægelse sig ikke så meget i civil ulydighed og direkte aktioner mod udledende virksomheder. De unge arbejder frivilligt på mange forskellige måder, blandt andet med politikermøder, aktiv deltagelse i medier og den offentlige debat, klimamarcher, og de skriver håbefulde bøger om deres visioner for en grøn, retfærdig fremtid. Men denne uge har de 50 unge aktivister planer om at deltage i mange forskellige protester og forstyrrende aktioner mod oliemessens deltagere.
»Vi er i en helt anden politisk kontekst end i Danmark. Her er vi oppe mod en ekstremt magtfuld og ressourcestærk global olieindustri. Vores stemmer er uendeligt små i sammenligning, og vi må gøre nogle helt andre ting for at blive set og hørt. Selvfølgelig vil vi også gå til oliemessen med den samme værktøjskasse af fredelige demonstrationer og politisk strategi, som vi har haft succes med i Danmark, men vi vil også være solidariske med de andre nordiske grupper, der til dagligt har meget hårdere kår for at få opmærksomhed og derfor deltage i aktioner for at forstyrre og blokere denne karikerede oliefest.«
Lea Wiggen Kramhøft, klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Kontakter
Lea WiggenHenvendelser vedrørende ONS, Stavnger
Tlf:+45 53 84 00 64Emil Bejer-PedersenHenvendelser vedrørende ONS, Stavanger
Tlf:+45 61 60 88 34Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Greta Thunberg om dansk landbrug: »Grøn Trepart er en katastrofe for klimaet«11.9.2024 09:06:19 CEST | Pressemeddelelse
Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg lavede i går en fælles udmelding med Den Grønne Ungdomsbevægelse om de danske landbrugsforhandlinger: »Jeg opfordrer den danske regering til at tage hånd om landbrugets animalske produktion og indføre en langt højere CO2-afgift.«
Dansk aktivists tale til oliechef går viralt: “Du har stjålet min fremtid”30.8.2024 16:29:31 CEST | Pressemeddelelse
Til den store oliemesse ONS i Stavanger gjorde hundredvis af nordiske klimaaktivister protest mod fossilindustrien, heriblandt danske Lea Wiggen Kramhøft, hvis tale til Equinors CEO, Anders Opedal, nu er lagt op på Instagram af den svenske aktivist Greta Thunberg.
Over 100 klimaaktivister fra nordiske lande demonstrerer mod oliekonferencen ONS 2024 i Stavanger23.8.2024 09:54:14 CEST | Pressemeddelelse
50 aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse rejser til Stavanger i Norge fra den 24. til 29. august for at deltage i protesterne mod verdens største oliekonference, ONS 2024, hvor over 60.000 lobbyister, primært fra fossilindustrien, vil være til stede.
Levedygtigt Landbrug lanceres af progressive landbrugere6.6.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lanceres en ny gruppe inden for dansk landbrug. Under navnet Levedygtigt Landbrug er en initiativgruppe bestående af landbrugere og andre interessenter gået sammen med en fælles vision om et landbrug, der er økonomisk, socialt og økologisk ansvarligt.
Den Grønne Ungdomsbevægelse lancerer national kampagne op til EP-valget: EU-politik berører alle danskeres hverdag4.6.2024 11:30:34 CEST | Pressemeddelelse
I ni større danske byer kan man i denne uge finde Den Grønne Ungdomsbevægelses biodiversitetsbænke, der skal gøre opmærksom på, hvad Danmark står til at miste, hvis det grønne flertal i Europa-Parlamentet forsvinder efter valget den 9. juni. Bænkene kan findes i byerne Hillerød, Roskilde, Holbæk, Aarhus, Viborg, Vejle, Kolding, Fredericia og København og forestiller store snegle og bier, som er et par af de mange truede dyrearter, der er i fare, hvis det fremtidige parlament ikke fortsætter den grønne linje, der har kendetegnet parlamentet de seneste fem år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum