Ny analyse: Hav af karriereveje for elektrikere og vvs’ere
Ny analyse slår én gang for alle en pæl igennem myten om, at man er låst af sin uddannelse som faglært. Langt hovedparten af de nyudlærte elektrikere og vvs’ere fortsætter direkte ud i installationsbranchen, men op til en tredjedel af dem videreuddanner sig i løbet af de første fire år.
De er både eftertragtede på arbejdsmarkedet og videreuddanner sig flittigt i årene efter, de har fået svendebrevet.
Det er hovedkonklusionen i en ny analyse af mere end 16.000 nyudlærte elektrikeres og vvs'eres karriereforløb, udarbejdet af analysebureauet Moos-Bjerre A/S for TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.
Mange veje til succes
Langt størstedelen af de nyudlærte elektrikere (87 procent) og vvs'ere (89 procent) vælger at starte deres karriere direkte i installationsbranchen, hvor de oplever en høj grad af jobsikkerhed og efterspørgsel på deres kompetencer.
Men analysen viser samtidig, at en stor del af dem har mod på at lære mere. Hele 32 procent – hver tredje af elektrikerne - vælger et nyt uddannelsesforløb i løbet af de første fire år, efter de har fået deres svendebrev i hånden. For vvs-energispecialisterne er det 21 procent – eller hvad der svarer til cirka hver femte udlærte.
De begynder blandt andet på installatøruddannelserne, maskinmester, adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og bygningskonstruktør. Med en uddannelse som elektriker eller vvs-energispecialist står man derfor ikke blot stærkt i installationsbranchen – der er også rig mulighed for at udvikle og videreuddanne sig.
Forsvindende få (3-5 procent) kommer slet ikke ind installationsbranchen i årene efter endt uddannelse.
Karrieremuligheder i og uden for branchen
Analyserne peger på, at nogle nyuddannede vælger at starte uden for installationsbranchen, men vender senere tilbage, hvilket vidner om den fleksibilitet og værdi, som en teknisk uddannelse bringer med sig. For dem, der forlader installationsbranchen, er mulighederne mange. De kan arbejde i bygge- og anlægsbranchen eller stillinger inden for rådgivende ingeniørvirksomheder og i Forsvaret. Faktisk er sidstnævnte topscoreren, da mellem 7 og 10 procent får ansættelse der, når de søger væk fra installationsbranchen.
Kommentarer til analyserne:
- Det er utrolig positivt, at landets mange faglærte i installationsvirksomhederne er præget af stor videbegærlighed og faglige fordybelse. Det er altafgørende i en tid, hvor den grønne omstilling af samfundet og den teknologiske udvikling generelt tager fart. Samtidig er det vigtigt at få dokumenteret, der er et væld af karriereveje at gå inden for det tekniske erhvervsliv, og man er på ingen måder er fastlåst med en faglært teknisk uddannelse i hånden. siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
- Analysen viser, at der er mange faktorer, der gør vvs-branchen attraktiv og som betyder, at 89 procent vælger at blive i faget. Den store jobsikkerhed er for eksempel afgørende. Det er naturligvis positivt. Men jeg lægger også mærke til, at der er mange, der arbejder i en bred vifte af brancher og at, der er mange, der vælger at videreuddanne sig. Det viser tydeligt, at man ikke bare uddanner sig til én bestemt type af job. Og det sætter en fed streg under, at der er mange forskellige karriere- og videreuddannelsesmuligheder, når man har vvs-energiuddannelsen, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
- Alle muligheder er åbne med et svendebrev som elektriker. Du kan skifte jobområde, skifte til nichebrancher og specialisere dig eller læse videre. Med elektrikeruddannelsen er der ingen døre, der er lukket, og som analysen viser, så er der også mange elektrikere, der ender med at vende tilbage til installationsbranchen. Analysen viser samtidig, at der er nogle lavthængende frugter at plukke for de virksomheder, der målrettet arbejder med inklusion og diversitet som løftestang til at skabe et mere trygt arbejdsmiljø, der bidrager til fastholdelsen af dygtige medarbejdere. Det er der brug for i en tid, hvor virksomhederne skriger efter kompetence elektrikere – ikke mindst til arbejdsopgaverne i forbindelse med den grønne omstilling, siger Benny Yssing, forbundsformand i Dansk El-Forbund.
Kontakt:
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 51 30 95 37 / msb@tekniq.dk
Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet: 51 53 31 49 / hwp@blikroer.dk
Benny Yssing, forbundsformand i Dansk El-Forbund: 20 24 03 53 / bys@def.dk
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkVedhæftede filer
Om TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne: Vismændenes lønløfter kommer med en pris8.10.2024 12:04:33 CEST | Pressemeddelelse
Næste år vil byde på lønstigninger, vurderer De Økonomiske Råd, men det stiller samtidig krav til en strammere finanspolitik. TEKNIQ Arbejdsgiverne advarer mod lønpres, der kan føre til overophedning af økonomien.
TEKNIQ Arbejdsgiverne: Nødvendigt opgør for flere faglærte til en grøn fremtid8.10.2024 10:02:04 CEST | Pressemeddelelse
Den nye ungdomsuddannelse, epx, markerer begyndelsen på en fremtid, hvor flere unge kan blive inspireret gennem erhvervsrettet undervisning. Men det må ikke blive på bekostning af de unge, der allerede er afklarede, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Ung klejnsmed vinder hædersmedalje til VM15.9.2024 20:01:49 CEST | Pressemeddelelse
21-årig klejnsmedelærling har netop vundet hædersmedaljen, Medallion for Excellence, ved World Skills. Han er en af de faglærte, som kan inspirere andre unge til at gå samme vej. Der bliver hårdt brug for dem, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Tre ud af fire virksomheder tynget af administrative byrder12.9.2024 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 77 procent af TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder svarer i undersøgelse, at de administrative byrder er stigende. Det hæmmer både vækst, effektivitet og konkurrenceevne. Det gælder ikke kun i Danmark men også resten af EU, hvilket ny rapport netop har slået fast.
Frederik er en de faglige forbilleder den grønne omstilling sukker efter9.9.2024 06:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Viden og vilje går hånd-i-hånd for ventilationstekniker og projektleder Frederik Gustav Sørensen. Han er eksemplet den slags talent, som ny pris skal hylde. Arbejdsgivere, fagforbund og Jyllands-Posten står bag ny talentpris, der vil kaste et velfortjent lys på de mange faglærte talenter, som især det tekniske erhvervsliv i stigende grad har brug for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum