2 år med loppefund i Valby skal fejres
Lørdag d. 31. august er der kæmpe fødselsdagsfest i Kirppu Valby. 2 års fantastisk vækst skal fejres med gratis sodavand og øl, samt popcorn og is til børnene.

På årets sidste sommerdag kan man fejre fødselsdag sammen med Kirppu Valby, når butikken holder fødselsdagsfest lørdag d. 31. august. Der er masser af feststemning og godt humør at komme efter, når dørene åbnes til et godt tilbud, konkurrencer og selvfølgelig gratis fadøl og sodavand. Ud over lidt godt til ganen kan børnene få et billede med Loppen Louie, som også uddeler slikkepinde og krammere.
Hylderne bugner af friske designer varer, og med efteråret i vente, er der også rig mulighed for at gå på jagt efter varme striktrøjer, støvler, krus til varm kakao, udstyr til svampejagt og meget andet. Ikke mindst er der altid fyldt op på godt humør blandt personalet i butikken.
"Jeg glæder mig meget til en hyggelig og glædelig dag, og jeg elsker de mange lykønskinger, der kommer over weekenden. Der er altid gensyn med mange standlejere, som slår til på vores standleje-tilbud." siger butikschef Tina Mathiassen.
For Tina er det anden gang, at hun skal fejre fødselsdag. Hendes første arbejdsdag var for præcis to år siden, da butikken åbnede dørene for allerførste gang. Dengang var Kirppu Valby den bedst besøgte og omsættende åbning i kædens historie.
"På bare to år er der sket meget – vi har fået stor opmærksomhed fra de unge, som kommer og prøver og køber tøj. Derfor har vi også fået et ekstra prøverum. For nylig fik vi desuden, ligesom resten af kædens butikker, vores egen kaffemaskine."
I Kirppu Loppesupermarked mærker man i høj grad, at interessen for genbrug tydeligt er vokset over årene. Det har naturligvis også betydet vokseværk for kæden, der i dag består af 27 butikker, med flere på vej i 2024.
Nøgleord
Kontakter
Michael Henning JensenMarketingchef
Tlf:53810092michael@kirppu.dkBilleder
Links
Om Kirppu
Tjen penge med god samvittighed – og bidrag til en grønnere fremtid ved at købe brugt. Kirppu er Danmarks førende loppesupermarked, og vores vision er at blive verdens største retail-formidler af brugte varer. På den måde kan vi være med til at sætte skub i en cirkulær økonomi, fordi man ved at sælge og købe brugt er med til at mindske nyproduktionen af varer.
Som koncept lever og ånder vi i dag ude i de danske lokalsamfund, fordelt over hele landet. Vi har vokseværk, så i løbet af de kommende år kommer der endnu flere Kirppu loppesupermarkeder i Danmark.
Kirppu er stiftet af Morten Bøjland og Claus Andreassen, der åbnede den første Kirppu-butik på Frejasvej i Hillerød i august 2014 og her ligger den stadig i dag.
Læs mere om Kirppu her
Fakta:
- Kirppu betyder loppe på finsk, og navnet er et venligt nik til Finland som tak for idéen
- Kirppu sælger over 5 mio. loppefund om året og har en årlig omsætning på mere end 300 mio. kr.
- Alle vores butikker er omkring 1000 m2, eller større
- Kirppu Loppesupermarked var det første reolmarked i Danmark og åbnede deres første butik i 2014
- Kirppu Loppesupermarked beskæftiger omkring 450 mennesker på tværs af butikkerne og HQ
- Kæden er i dag landsdækkende - find din nærmeste butik her
Følg pressemeddelelser fra Kirppu ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirppu ApS
Kirppu Aalborg fejrer 5 år med fest og fællesskab13.5.2025 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Kirppu Aalborg fejrer sin 5-års fødselsdag den 17. maj med festlige aktiviteter fra kl. 10-17. Dagen byder på et godt tilbud, konkurrencer samt gratis fadøl og sodavand. Loppen Louie underholder børn med slikkepinde og balloner. Alle kunder er inviteret til en hyggelig dag i loppebutikkens varme atmosfære.
6 år med lopper, oplevelser og fællesskab24.4.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kirppu Dalum fejrer sin 6-års fødselsdag lørdag den 26. april med festlige aktiviteter fra kl. 10-17. Dagen byder på et godt standlejetilbud, konkurrencer, gratis fadøl og sodavand – og selvfølgelig en masse lækre loppefund. Loppen Louie underholder og uddeler slikkepinde og balloner til børnene.
Stor åbningsfest på lørdag: Kirppu slår dørene op i Husum15.4.2025 10:57:45 CEST | Pressemeddelelse
Genbrug kommer endnu tættere på hverdagen, når Kirppu åbner i Husum på lørdag den 19. april under samme tag som den nyrenoverede føtex. Åbningen fejres med et festligt arrangement fra kl. 10-17 på Frederikssundsvej 284, hvor hele byen inviteres til at opleve det nye samlingspunkt for loppefund.
Kirppu Kastrup åbner på lørdag – udsolgt af stande på ét døgn8.4.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag den 12. april slår Danmarks største loppesupermarkedskæde, Kirppu, dørene op til sin første butik på Amager. Butikken er propfyldt med loppefund, for alle stande blev udsolgt på bare ét døgn. Den nye butik på Kirstinehøj 47A i Kastrup bliver fejret med en stor åbningsfest for hele familien – og alle er inviteret med.
Kirppu Ringsted fejrer 10 år med fest, fællesskab og fine fund1.4.2025 11:14:49 CEST | Pressemeddelelse
Kirppu Ringsted fejrer sin 10-års fødselsdag den 5. april med festlige aktiviteter fra kl. 10-17. Dagen byder på et godt tilbud, konkurrencer samt gratis fadøl og sodavand. Loppen Louie underholder børn med slikkepinde og balloner. Alle i byen er inviteret til en hyggelig dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum