Esbjerg Kommune blæser til kamp mod skiltevandaler
23.8.2024 09:02:49 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Klistermærker, graffiti-tags og reklamer skæmmer i stigende grad skiltene i Esbjerg. Nu vil Esbjerg Kommune i en periode sætte ind med ekstra rengøring og udskiftning af skilte for at komme problemet til livs.

’Knallert forbudt’ skiltet er klistret til i gamle og nye klistermærker, mens andre skilte har fået en gang spraymaling. Efterhånden er skiltene i det centrale Esbjerg prydet med andre budskaber end skiltningens egentlige formål. Det kan føre til farlige situationer, når trafikanterne i byen bliver distraherede og ikke kan læse skiltene.
”Skilte er en vigtig del af vores infrastruktur, og man skal egentlig bare lade dem være i fred. Sådan passer vi bedst på dem. Det er selvfølgelig fristende at bruge byens inventar til at udstille egne budskaber, men det er i bund og grund hærværk, som skæmmer indtrykket af byen. Samtidig er det rigtig ærgerligt, at vi skal bruge ressourcer på at holde skiltene rene”, siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.
De allermest plagede skilte får i uge 35 en ordentlig tur, hvor graffiti og klistermærker renses af, mens skilte i meget dårlig stand udskiftes. Den store indsats skal give en mere indbydende midtby, hvor man trygt kan færdes og orientere sig via skiltene.
”Vi håber, at de rene skilte kan få lov til at hænge uden at blive udsat for hærværk, og at alle borgere føler et ansvar for, at vi har en pæn by med skilte, man kan læse”, slutter Henning Ravn.
Kontakter
Henning RavnFormand for Plan & Byudvikling
Tlf:40 10 12 46henra@esbjerg.dkBilleder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Unges hverdag er i fokus, når elever fra syv skoler i Esbjerg Kommune samles til workshop om det gode ungeliv4.11.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad er vigtigt i unges hverdag? Det skal mere end 50 elever fra syv skoler i Esbjerg Kommune drøfte på en workshop den 5. november som et led i programmet Fælles om ungelivet. De unges perspektiver skal indgå i arbejdet med at skabe de bedste rammer for ungelivet i Esbjerg Kommune.
Ny undersøgelse tager temperaturen på kulturlivet2.11.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke kulturtilbud bruger du? Hvad sætter du pris på, og hvad savner du måske? Det vil Esbjerg Kommune gerne blive klogere på og sender derfor snart et spørgeskema til en række udvalgte borgere.
Ny undersøgelse placerer Esbjerg blandt Danmarks bedste kommuner på ældreområdet30.10.2026 09:23:16 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune ligger på en flot syvendeplads i en ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet, som mediet NB-Ældre har udarbejdet.
Ny daginstitution på vej i Ribe: God forberedelse skal sikre en tryg overgang29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig et par år til åbningen af den nye daginstitution på Nørremarken i Ribe, men allerede nu er Esbjerg Kommune i gang med at planlægge forløbet, så børn og familier vil opleve så få forandringer i hverdagen som muligt.
Udbud skal styrke oplevelsen af Mandø23.10.2026 11:31:46 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune udbyder nu traktorbuskørslen mellem Vadehavscentret og Mandø. Det kommende samarbejde skal skabe bedre sammenhæng mellem transport, billetsalg og formidling og samtidig give bedre muligheder for samarbejde med virksomheder og foreninger på Mandø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
