14 Ishøj-borgere er smittet med covid-19 den seneste uge
7.9.2020 15:23:40 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Ishøj Kommune er med 14 nysmittede blandt de 21 kommuner, primært i hovedstadsområdet, som nu er over sundhedsmyndighedernes bekymringsgrænse på 20 smittetilfælde per 100.000 indbyggere den seneste uge. Ishøj er på 61,2 tilfælde per 100.000 indbyggere, men da der er langt færre end 100.000 indbyggere i Ishøj, er det reelle antal smittede på 14. Smittetallene er generelt stigende på landsplan.
Ishøj Kommune er i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, som ikke ser tendenser i de aktuelle smittetal, der kræver en særlig målrettet indsats i fx et bestemt geografisk område i Ishøj.
”Vi sørger dog for at opretholde den løbende kontakt, vi har med NEXT, da smittetallene stiger hos de unge på landsplan. Det kan vi også se i Ishøj, hvor halvdelen af de nysmittede er mellem 15 og 25 år. Derfor vil vi overveje, om vi sammen med NEXT kan gøre mere for at informere de unge,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Mobilt testcenter i Ishøj
Ishøj Kommune vil også fortsætte med den teststrategi, som indtil videre har givet gode resultater med mange testede. Siden juni har kommunen i tre omgange haft besøg af Region Hovedstadens mobile testcenter på flere forskellige lokationer. I denne og i næste uge kommer det mobile testcenter igen på besøg fire forskellige steder i kommunen.
”Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt at blive testet, og jeg vil opfordre borgerne til at benytte muligheden. På den måde kan vi øge sandsynligheden for, at eventuelle smittekæder bliver opdaget og bremset i tide,” siger borgmester Ole Bjørstorp, som oplever, at der fortsat også er behov for at minde om de generelle råd for at undgå coronasmitte.
”Synligheden af de mobile testcentre kan ligesom mundbind i offentlig transport være en god måde at minde os alle sammen om, at coronavirus stadig er her. Der er fortsat behov for, at vi husker de generelle råd om ikke at give hånd eller kramme, men at holde afstand, vaske hænder og spritte kontaktflader af, når vi er flere samlet, fx i fitnesscentre eller i vores foreningsliv,” siger borgmester Ole Bjørstorp.
Fakta om besøget af det mobile testcenter i Ishøj
- Tirsdag den 8. september kl. 10-16: Ishøj Kulturhus/Mevlana moské (Industriskellet 4)
- Onsdag den 9. september kl. 10 - 16: Ishøj Kulturhus/Mevlana moské (Industriskellet 4)
- Torsdag den 10. september kl. 10 - 16: Den pakistanske forening (Industrivangen 10)
- Fredag den 11. september kl. 9-12: Det gule hus (Kun for udsatte borgere) (Vildtbanevej 4)
- Mandag-fredag den 14.-18. september kl. 10-16: Kulturium Musikteater i Ishøj By Center (Ishøj Østergade 28)
Kontakter
Ole BjørstorpBorgmester i Ishøj Kommune
Tlf:51 20 35 11obj@ishoj.dkBilleder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Stort flertal bag budgettet i Ishøj2.10.2026 13:03:40 CEST | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært byrådsmøde torsdag den 1. oktober godkendte et stort flertal i Ishøj Byråd budgettet for 2027-30
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




