Et år efter makaber heste-skandale: Nu kræver dyreværnsorganisation retfærdighed for dyrene
På årsdagen for det frygtelige fund af nedgravede heste på Viegård Stutteri, råber dyreværnsorganisationen Anima nu politikerne op med et krav om “Retfærdighed for dyrene”. Organisationen har tre konkrete bud på, hvad politikerne bør gøre for, at forbrydelser mod dyr bliver taget alvorligt.

For præcis et år siden blev den ene hest efter den anden gravet op af den jyske muld ved Viegård Stutteri nord for Viborg, som gentagne gange har været dømt for overtrædelser af dyrevelfærdsloven. På årsdagen for det makabre fund peger Anima nu under overskriften “Retfærdighed for dyrene” på tre skridt, som politikerne bør tage her og nu.
Organisationen kræver blandt andet, at grov dyremishandling skrives ind i straffeloven, så strafferammen kan udvides. Kampagneleder hos Anima, Mathias Madsen, forklarer:
“Som det er i dag, er der ikke retfærdighed for dyrene i Danmark, og det har politikerne et kæmpe ansvar for at lave om på. Vi ser gang på gang, at forbrydelser mod dyr ikke bliver taget alvorligt nok, ikke mindst når det kommer til straffene, der ofte er så milde, at det er en hån mod dyrene”, udtaler Mathias Madsen.
Ud over at skrive grov dyremishandling ind i straffeloven, vil Anima også have politikerne til at sikre, at langt flere forbrydere frakendes retten til at eje eller beskæftige sig med dyr. Desuden ønsker organisationen en permanentliggørelse af politiets specialiserede dyrevelfærdsenheder, som står til at ophøre, med mindre politikerne sikrer fortsat bevilling til enhederne.
Titusinder af underskrifter til de ansvarlige ministre
Anima har længe advokeret for strengere straffe for dyremishandling, som for alvor kom på den politiske dagsorden med dyrevelfærdsaftalen “Sammen om dyrene” fra februar i år. I aftalen blev det besluttet at undersøge mulighederne for strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet.
I denne uge lød det så fra fødevareminister, Jacob Jensen, at “der inden længe vil blive præsenteret konkrete forslag til hårdere straffe på dyrevelfærdsområdet”. Anima, som har indsamlet underskrifter fra titusindvis af danskere, der netop ønsker hårdere straffe og mere dyrepoliti, afventer spændt udspillet:
“Vi vil opfordre ministeren til at gøre det, der skal til. Det afgørende at få dyremishandling ind i straffeloven, hæve strafferammen markant og sikre, at folk, der mishandler dyr, får frataget retten til at have noget som helst med dyr at gøre”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima, og fortsætter:
“Vi oplever en overvældende opbakning fra så mange danskere, som ønsker at vi som samfund slår hårdt ned på mishandling af sagsløse dyr, og vi glæder os til snart at aflevere alle deres underskrifter til både fødevareministeren og justitsministeren.”
I dag er den maksimale straf for dyremishandling 2 års fængsel, men i praksis er straffen oftest bødestraffe eller korte, betingede fængselsdomme. Derimod kan for eksempel ulovlig handel med truede dyr give op mod 6 års fængselsstraf.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkBilleder

Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Dyreværnsorganisationer afleverer 300.000 underskrifter til islandsk minister: Luk blodfarmene!20.10.2025 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag afleverer syv dyreværnsorganisationer 300.000 underskrifter til den islandske industriminister. Organisationerne kræver, at Island lukker sine berygtede blodfarme, hvor drægtige hopper tappes for store mængder blod. Afleveringen sker netop som medicinalvirksomheden Ísteka skal til at søge om fornyelse af sin tilladelse til at bruge hesteblodet.
Polen stemmer for at forbyde pelsavl17.10.2025 15:30:48 CEST | Pressemeddelelse
I dag har det polske parlament stemt for et forbud mod pelsavl. Den nye lov, som vil udfase landets mink- og rævefarme, fik opbakning fra et overbevisende flertal. Dyreværnsorganisationen Anima jubler over forbuddet, der er et vink med en vognstang til danske politikere, som måske har været misinformerede i spørgsmålet.
25 organisationer i fælles opråb: Ingen dispensation til dårlig dyrevelfærd9.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen arbejder målrettet for, at danske minkavlere kan få dispensation til at fortsætte produktionen på trods af, at mink er kommet på EU’s liste over invasive arter. Det møder nu hård kritik fra 25 organisationer, der i et brev til EU-Kommissionen opfordrer til, at Danmark får afslag på ansøgningen.
Endelig retfærdighed for dyrene: Anima jubler over planer om markant strafskærpelse10.9.2025 10:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop meldt ud, at den nu vil skrive grov dyremishandling ind i straffeloven med en strafferamme på op til seks års fængsel. Det vækker stor glæde i dyreværnsorganisationen Anima, som i flere år har kæmpet for netop dette. Der er tale om et skelsættende løft af dyrenes status i retssystemet, lyder det fra organisationen.
Ingen straf trods rædsler på minkfarm: 34 skadede dyr aflivet1.9.2025 15:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister kaldte i samråd billeder af skambidte mink ubehagelige at kigge på. Men en netop offentliggjort afgørelse fra politiet har frikendt avlerne ved ikke at rejse sigtelse i sagen. Dermed er det klart, at voldsomme skader og syge dyr accepteres på de genåbnede danske minkfarme. Politikere og dyrevenner raser over, at regeringen ikke griber ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum