TS-gruppen styrker medlemsfordelene: Nyt fokus på det faglige netværk
Danmarks største sammenslutning af el-installationsvirksomheder sætter skub i kompetenceudvikling og forretningsvækst hos medlemmerne.

TS-gruppen, med over 60 lokalforankrede afdelinger, har i 2024 lanceret nye tiltag, der skal revitalisere deres erfagrupper og styrke medlemsfordelene. Administrerende direktør John Essemann, der tiltrådte i starten af året, har præsenteret en række initiativer designet til at udvikle netværket og skabe værdi for deres medlemmer.
"Det er afgørende for os at udfordre og udvikle netværket, da det netop er dette, der gør det så værdifuldt at være en del af TS-gruppen," siger administrerende direktør John Essemann.
Værdien skabes af fælles interesser og erfaringsdeling
Erfagrupperne i TS-gruppen er fremover tema- og emnebaseret, hvilket betyder, at medlemmerne kan deltage i faglige diskussioner og erfaringsudvekslinger, som er relevante for deres specifikke arbejdsområder og behov. Det kan f.eks. være indenfor varmepumper og solceller eller ESG-rapportering og nye lovkrav.
VS Automatic er glade for at være en del af fællesskabet
Blandt TS-gruppens større medlemsvirksomheder er der begejstring for de mange medlemsfordele. Den Horsens-baserede elinstallatør VS Automatic er et godt eksempel på en virksomhed, der aktivt benytter sig af TS-gruppens netværk.
"Vi er glade for at være en del af fællesskabet og drager stor nytte af erfagrupperne," udtaler direktør Torben Steffensen, VS Automatic.
Virksomheden deltager i flere forskellige erfagrupper, herunder alarm og overvågning, termografering, solceller, varmepumper og ladestandere.
Særligt nyttigt finder VS Automatic de termografikurser, der arrangeres hvert andet år i samarbejde med Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, hvor hele hold samles til dagskurser med oplæg og afsluttende tests.
Selvom erfagrupperne er et vigtigt redskab for både store og små virksomheder, er det ikke det eneste et medlemskab i TS-gruppen byder på. TS-gruppen fungerer også som bindeled ved større opgaver, der kræver samarbejde på tværs af Danmark. Fælles indkøbsaftaler er også en del af medlemsfordelene. Det netværk og de ressourcer, som stilles til rådighed, bidrager til den fortsatte vækst og kompetenceudvikling hos VS Automatic.
Nøgleord
Kontakter
Dorthea Lind
dne@vs-automatic.dkKristian Juul Nielsen
kjn@vs-automatic.dkOm VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
VS Automatic løfter endnu en gang deres sociale ansvar og modtager CSRpeople-mærket 202625.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elinstallatøren VS Automatic har for nyligt modtaget CSRpeople-mærket for 8. gang i træk. Virksomheden rummer både lærlinge, fleksjobbere, praktikanter og fastansatte – og en kørestolsbruger har endda fået sin helt egen rampe ind til frokoststuen.
Elektrikerlærling Max Birk Sandvad modtager legat fra Sydbank Fonden4.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad der var maskeret som et personalemøde på en almindelig torsdag eftermiddag viste sig at være en hyldest til VS Automatics elektrikerlærling Max Birk Sandvad. Den dygtige lærling modtog Sydbank Fondens lærlingelegat på 15.000 kr. for hans udmærkelse gennem hans læretid.
Private kan nu få fradrag for serviceeftersyn af varmepumper29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra d. 1. januar 2025 kan boligejere igen nyde godt af håndværkerfradraget, og nu står det klart, at fradraget også omfatter serviceeftersyn af luft til luft- og luft til vand-varmepumper.
VS Automatic er nomineret til Årets Læreplads 2025: ”Det er et gensidigt skulderklap.”15.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den horsensianske elinstallatør VS Automatic er blandt kandidaterne til titlen som Årets Læreplads 2025. Indstillingen kommer fra virksomhedens første handelselev nogensinde, Lasse Wagner Christiansen, som fremhæver tillid, ansvar og trivsel som nøgleord i sit forløb.
Regeringen vil minimere elafgiften til 1 øre pr. kWh15.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i sinde at reducere elafgiften til EU’s minimumssats for private på 1 øre pr. kWh inkl. moms, ligegyldigt om husstanden bruger mere eller mindre end 4.000 kWh om året. Ændringen træder sandsynligvis i kraft, når kalenderen viser 1. januar 2026 og gælder til og med år 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum