Regeringen fremlægger et samlet landdistriktsudspil for et Danmark i balance
I dag præsenterer regeringen sit landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance: Frihed, fremtid og muligheder i hele Danmark.

Udspillet indeholder en række initiativer, som skal styrke udvikling og vækst i landdistrikterne, købstæderne og Danmarks landsbyer.
Regeringen tror fuldt og fast på, at det er muligt at skabe et Danmark i bedre geografisk balance. Hvor det er muligt at leve, bo og uddanne sig i hele vores smukke land.
Men det kræver politisk handling, hvis landdistrikternes store potentiale skal indfries. Nogle steder skal Christiansborg træde mere frem. Andre steder skal Christiansborg træde tilbage og lade det frie initiativ få mere plads.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:
”Livet i Danmark leves på mange forskellige måder. Vores hverdag spænder lige fra livet på landet, i landsbyer og købstæder til livet i de store byer. Det er et særkende og en kvalitet ved Danmark og danskerne, at vi er forbundet på tværs af landet, selvom vores hverdag og liv kan være meget forskelligt. Men derfor skal vi alligevel passe på, at balancerne og forskellene ikke bliver for store. Der skal være muligheder for udvikling for alle. Den balance arbejder regeringen politisk for at sikre. For den er afgørende for et sammenhængende Danmark til gavn for os alle.”
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Vi skal udnytte de store potentialer, der er i vores landdistrikter. Hver dag holder produktionsvirksomheder gang i hjulene, og sæson for sæson leverer turismeerhvervet rekordresultater. Der skabes arbejdspladser, vækst og liv. Den udvikling skal styrkes. Derfor skal der skabes endnu bedre muligheder for investeringer i turisme og i vores produktionserhverv, så fremgang i hele Danmark kan fortsætte.”
Klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard siger:
”Den grønne omstilling er ikke bare er en klima- og sikkerhedsmæssig nødvendighed – den åbner også nye muligheder i hele landet. Energiparker kan blive grønne vækstcentre med arbejdspladser og nye aktiviteter. Både når de skal bygges, og når der er kommer masser af grøn strøm lokalt. Vi vil nu belønne de kommuner, der går forrest og konkret målrette årligt 200 mio. kr. til de kommuner, der tilslutter mest vedvarende energi. Vi er i fuld gang med at skrotte sort energi og sætte grøn strøm til Danmark. Både nu og i fremtiden er der plads til endnu flere hænder til den omstilling, og - også derfor - skal vi have flere og bedre muligheder for uddannelse i hele Danmark.”
Med udspillet fremlægger regeringen en række nye initiativer med særlig fokus på at styrke og frisætte landdistrikterne.
Målet er ikke at gøre livet på landet og livet i byen ens. Målet er at skabe rammerne for, at det fortsat er attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne. At der bliver skabt nye jobmuligheder. At der findes nye løsninger på privat og kollektiv transport. At unge har bedre adgang til at uddanne sig. At borgere og virksomheder lettere kan tilpasse deres bolig og udvikle deres virksomhed, uden at unødvendige regler skal spænde ben.
Udspillet er resultatet af en grundig og inddragende proces, hvor ministeren for byer og landdistrikter ved blandt andet borgermøder i hele Danmark har samlet inspiration til udspillet, som består af mere end 30 initiativer fordelt på fire hovedområder:
1. Fremtidens erhverv skaber vækst og liv i landdistrikterne
2. Nye muligheder for transport i landdistrikter
3. Øget tilgængelighed til uddannelse i hele landet
4. Lokal frihed og beslutningskraft er nøglen til udvikling
Hele regeringens udspil ”Sammenhæng og balance: Frihed, fremtid og muligheder i hele Danmark” kan læses her.
Kontakter
Camilla Stokholm GlargaardPresserådgiver
Tlf:+45 23 41 08 11pressevagten@km.dkPeter Naegeli ArnhildPressechef
Tlf:+45 61 93 16 11pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
København er vært for det 24. European Tourism Forum under det danske EU-formandskab3.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens turisme i EU på dagsordenen gennem dialog mellem medlemsstater, EU-institutioner, turismeerhvervet og centrale aktører.
Copenhagen to host the 24th European Tourism Forum under the Danish EU Presidency3.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference visions for the future of tourism in the EU will be on the agenda through dialogue between Member States, EU institutions, the tourism industry, and key stakeholders.
Millionbevilling skal styrke nye oplevelsesruter på tværs af Danmark28.11.2025 14:33:21 CET | Pressemeddelelse
Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der et behov for at styrke turisternes kendskab til de mange kultur- og naturattraktioner i hele landet.
Styrket markedsføring af internationale events skal sikre flere internationale turister til Danmark28.11.2025 10:06:07 CET | Pressemeddelelse
Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021, World Pride i 2021, VM i ishockey 2025 og VM i banecykling i 2025. Derudover er det bl.a. lykkedes Danmark at sikre værtskaber for Copenhagen Sprint i 2025-2027, EM i Håndbold for kvinder i 2028 og VM i landevejscykling i 2029. Det skyldes, at Danmark er internationalt kendt for sine stærke værtskaber og professionelle afvikling. Derudover er internationale events med til at skabe folkefester på tværs af hele landet.
Nyt rådgivende udvalg skal styrke og fremtidssikre dansk mad- og gastroturisme24.11.2025 11:09:51 CET | Pressemeddelelse
Når det kommer til lokale råvarer, store madoplevelser med stærke, nationale fortællinger og gastronomi i topklasse, kan Danmark noget helt særligt. Dansk gastronomi er hvert år med til at tiltrække mange danske og udenlandske turister til hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum