Kriminalforsorgens direktør svarer på spørgsmål om Kosovo

Det har taget Kosovos parlament næsten to år at godkende traktaten, alt imens den politiske debat har kørt på højtryk herhjemme. Men nu er Danmark et skridt nærmere på at leje 300 fængselspladser til udvisningsdømte kriminelle i Gjilan-fængslet i Kosovo.

En aftale, der rejser en række spørgsmål. Her er svar på nogle af dem.

Hvem skal sendes afsted?
De 300 pladser svarer nogenlunde til, at samtlige udvisningsdømte kriminelle i Danmark sendes til Kosovo. De fleste sidder på Ringe og Nyborg Fængsel. Danmark må hverken sende indsatte dømt for terrorhandlinger eller krigsforbrydelser til Kosovo. Heller ikke indsatte med terminale diagnoser eller alvorlige psykiske lidelser.

Hvilke rettigheder har de indsatte?
De udvisningsdømte skal afsone i Kosovo under grundlæggende de samme forhold som i et dansk fængsel, siger Kriminalforsorgens direktør Ina Eliasen: ”Det indebærer blandt andet beskæftigelsesfaciliteter, de sikkerhedsmæssige rammer, køkkenforhold og alt derimellem. Det skal være som at gå ind i et dansk fængsel. Det betyder også, at der skal ombygges en del.”

Hvordan sikrer man, at de indsatte får samme rettigheder til besøg og kommunikation som herhjemme?
”Det er en af de svære ting. Hvordan det konkret kommer til at foregå, kan jeg ikke sige endnu. Det er jo ikke os, der skal få familierne derned – man sørger selv for transport, og nogle børn kan søge om støtte til det. Men det er vigtigt, at vi sikrer, at der er faciliteter til besøgene,” siger Ina Eliasen.

Hvornår skal pladserne tages i brug?
Pladserne forventes at kunne tages i brug 21-26 måneder efter, traktaten er trådt i kraft. Aftalen er bindende i fem år, medmindre en af parterne trækker sig. Hvis ingen trækker sig, forlænges aftalen automatisk i yderligere fem år.

Hvem er de kosovoske fængselsbetjente?
”Det var et krav fra vores side, at fængselsbetjentene er kosovarisk uddannet. Vi har derfor også kigget på deres uddannelse, og det ser som udgangspunkt fornuftigt ud. Vi efteruddanner dem både teoretisk og praktisk, inden de kan starte. Derudover skal de bestå en prøve,” siger Ina Eliasen.

Ifølge traktaten kan Danmark stille uniformeret personale til rådighed i forbindelse med uddannelse og træning af de kosovoske fængselsbetjente. Spørgsmålet er så bare, om aftalen i sidste ende vil tage danske betjente ud af vagtplanen.

”Vi kigger lige nu på, om det er underviserne i Birkerød, der skal tage til Kosovo, eller om betjentene skal til Danmark. I udgangspunktet er løsningen til for ikke at belaste vores betjente. Men når det så er sagt, ser jeg personligt for mig, at der er et fåtal af vores betjente, der skal til Kosovo. Det tror jeg kan sikre en god overgang,” siger direktøren.

Hvordan sikres det, at reglerne overholdes?
Internationale organer som Europarådets Torturkomité og Folketingets Ombudsmand, har ret til at foretage annoncerede og uanmeldte besøg. Der skal derudover gives adgang til oplysninger om de indsatte og adgang til at afhøre dem i videst muligt omfang.

Hvad koster det Danmark?
Aftalen forventes at koste en kvart milliard kroner årligt, hvoraf cirka halvdelen af pengene går til lejeudgifter og en fjerdedel til rejseudgifter.

Hvad hvis de indsatte ikke kan sendes hjem?
Hvis Danmark ikke har en aftale med de pågældende indsattes hjemland efter endt afsoning, skal Danmark tage imod dem. ”I Danmark er der jo en masse ting, man ikke kan gøre i forhold til udvisningsdømte. Det vil være det samme i Kosovo. Derfor er beskæftigelsesfaciliteterne også rigtig vigtige i fængslet, og det er mit ansvar, at de bliver indenfor danske rammer og regler,” siger Ina Eliasen.

Vil aftalen hjælpe Kriminalforsorgen?
”Det er 300 pladser, som vi får uden at belaste danske fængselsbetjente. Hvis vi brugte pengene herhjemme, ville vi ikke få pladserne så hurtigt eller uden at belaste dem,” siger Ina Eliasen.