Finanslov giver skoleskib vind i sejlene
Skoleskibet Georg Stage får midler til at sejle to togter om året frem til 2028. Det offentliggjorde uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i dag. Skoleskibets direktør roser regeringen og kalder løsningen en sejr for det Blå, det grønne og det unge Danmark

”På Georg Stage uddanner vi verdens bedste søfolk” udtaler direktør Asser Amdisen, ”og i årevis har vi med elever og besætning på skibet knoklet for at få en langsigtet løsning. Nu er det lykkedes, og jeg er begejstret på vores kommende elevers vegne.
Vores elever er stærkt efterspurgte i erhvervet, ja de bliver nærmest bliver suget ud i gode jobs, så dobbelttogterne er en sejr for Det Blå Danmark
På Georg Stage uddanner vi de folk, der kan bygge og vedligeholde havvindmøllerne. Så dobbelttogterne er en sejr for det grønne Danmark
Samtidig har vi på Georg Stage rigtig godt fat i de unge, der ellers står uden job og uddannelse. Derfor er dobbelttogterne en sejr for det unge Danmark”.
Uddannelsen på Georg Stage tager 20 uger, og skibet kan derfor uddanne to hold elever om året. I både 2021 og 2023 blev skibets andet togt dog taget af finansloven, og kom først på igen efter forhandlinger mellem regering og oppositionspartierne. Den usikkerhed slipper eleverne nu for de næste fire år.
”Regeringen skal roses for at finde en løsning, der rækker frem til år 2028, ”siger direktør Asser Amdisen og fortsætter: ”Vi har tilmed en stabel af ansøgninger så høj som stormasten, så det er helt rigtigt set af regeringen at lade os fortsætte med dobbelttogter. Nu kan vi også være med til at dele vores erfaringer med andre uddannelsesinstitutioner og bidrage til udviklingen af erhvervsuddannelser generelt”.
- Stiftelsen Georg Stages Minde er verdens ældste sejlende søfartsskole og blev stiftet i 1882.
- Det nuværende skib Georg Stage er en tremastet fuldrigger fra 1934.
- Skibet optager 63 elever på hvert togt.
- Ombord uddannes de unge til ubefarne skibsassistenter, som er den maritime grunduddannelse.
- Seks ud af ti Georg Stage-elever har ingen eller en afbrudt uddannelse bag sig, når de går ombord.
- 95% af Georg Stages elever gennemfører uddannelsen.
- 99% af eleverne kommer i job eller videre uddannelse efter togtet.
- Dobbelttogtet til Georg Stage koster 9 mio. kr., hvad der er en brøkdel af finanslovens årlige beløb.
- Georg Stages resultater er dokumenteret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Nøgleord
Kontakter
Asser AmdisenDirektør
Tlf:+45 21374552asser.amdisen@georgstage.dkBilleder
Om Stiftelsen Georg Stages Minde
Georg Stage er verdens ældste, sejlende søfartsskole og et forbillede for mange andre skibe. Skolen uddanner unge til Det Blå Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Skoleskibet Georg Stage fylder 90 år. Kom til kæmpe fødselsdagsfest ved Toldboden i København.15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skoleskibet Georg Stage inviterer til 90-års fødselsdag ved Toldboden i København d. 24. – 26. april. Kom og deltag i festlighederne på skib og kaj.
Fra Frederikshavn til Svendborg - Georg Stage besøger søfartsskoler og institutioner på tværs af Danmark14.4.2025 14:53:22 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage sejler Skoleskibet Georg Stage fra Frederikshavn mod Svendborg. Her kan unge og gamle svendborggensere besøge skibet mens eleverne blandt andet på besøger hos Simac og Svendborg Søfartsskole.
Sejlads og søredningsøvelser i Isefjorden. Skoleskibet Georg Stage gør klar til at sætte kurs mod Holbæk.3.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I lørdags stak Georg Stage mod Isefjorden med 63 nye elever på det første af årets to togter, hvor der blandt andet blev foretaget øvelser med redningshelikopter. Om få dage sejler skibet mod Holbæk.
Ti års jubilæum for Danmarks mest erfarne skoleskibskaptajn23.9.2024 16:34:29 CEST | Pressemeddelelse
Georg Stages anløb 23.-25. september benyttes også til at fejre, at Kaptajn Bjarke Wahlqvist har ført skibet i til år. Fejringen sker ved arrangementer for inviterede ombord på skibet i løbet af den 25. september, hvor der alene er adgang for inviterede.
Københavns skoleskib byder byen velkommen!23.9.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede er inviteret til at komme ombord den 24. september mellem 18.00 og 20.00 for at opleve skibet, høre mere om uddannelsen og hilse på vores engagerede elever.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum