SMVdanmark: Gode forslag i regeringens landdistriktsudspil – men stærkere erhvervsfokus savnes
Der er flere gode elementer i regeringens nye landdistriktsudspil, lyder det fra SMVdanmark, som særligt roser forslag om, at 17-årige skal kunne køre bil alene og fokus på turisme. De små og mellemstore virksomheders erhvervsorganisation savner dog flere tiltag, der kan understøtte de lokale erhvervsdrivende udenfor de store byer.

Regeringen har i dag præsenteret et nyt udspil, som skal styrke og frisætte de danske landdistrikter. SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder i hele landet, tager overordnet positivt imod udspillet.
Særligt forslaget om, at 17-årige skal kunne køre bil alene og et stærkt fokus på turisme får rosende ord med på vejen:
- At give 17-årige mulighed for at køre bil uden ledsager er et virkelig fornuftigt forslag, som vi i SMVdanmark har talt for i mange år. Erhvervsskoleelever i landdistrikter har for manges vedkommende desværre uoverskueligt langt til deres uddannelsessted, og vi ved, at der er en sammenhæng mellem transportudgifter, rejsetid og frafald. Med forslaget her kan vi løse en del af den udfordring til gavn for både de unge, deres familier og vores medlemsvirksomheder, som mangler dygtige, unge faglærte, siger Jesper Beinov.
Han siger videre:
- Vi ser positivt på, at regeringen vil løfte turismen, da det er helt afgørende for den fortsatte udvikling i vores landdistrikter. Vi ser her gerne, at der etableres en pulje til oplevelsespakker, som lokale fødevareproducenter, destillerier og kulturfolk kan gå sammen om. Denne pulje skal støtte udviklingen af turisttilbud, der kan tiltrække flere besøgende til de mindre befolkede områder.
Plads til flere tiltag, der kan gavne virksomheder i landdistrikterne
SMVdanmark ser dog også mangler i udspillet. Jesper Beinov siger:
- De små og mellemstore virksomheder udgør 99 pct. af alle danske virksomheder. De spiller en afgørende rolle, især i landdistrikterne, hvor de fungerer som limen, der holder lokalsamfundene sammen. Stærkere SMV’er giver stærkere landdistrikter. Derfor havde jeg også gerne set flere tiltag, som kan løfte de lokale erhvervsdrivende rundt omkring i landet. Det, håber jeg, kan ske i de politiske forhandlinger, som nu kommer.
Jesper Beinov peger bl.a. på, at den såkaldte dækningsafgift bør fjernes, og at de kommunale udbud i højere grad bør designes, så de kommer de lokale virksomheder til gavn.
- Vi bør fjerne dækningsafgiften, som er en unødvendig økonomisk byrde for virksomhederne. Det er en enkel og direkte vej til at styrke vilkårene for de lokale SMV’er og gøre kommunerne mere attraktive for virksomheder, siger han.
Han fortsætter:
- Kommunerne er uden sammenligning Danmarks største indkøbere. Kommunernes udbud har derfor stor betydning for danske virksomheder. Desværre udbydes mange kommunale opgaver i dag på en måde, så de små og mellemstore lokale virksomheder effektivt udelukkes fra budrunderne. Det betyder, at det ofte vil være større virksomheder uden lokal tilknytning, som vinder opgaverne. Vil vi understøtte den lokale udvikling, så vil det være et oplagt sted at sætte ind.
SMVdanmark har præsenteret sit eget landdistriktsudspil med flere forslag. Læs mere her.
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Von der Leyens tale peger i den rigtige retning - men SMV'erne har brug for handling nu10.9.2025 11:18:43 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har netop holdt sin årlige State of the Union-tale. SMVdanmark ser positive takter i talen, men understreger, at der mangler et fokus på regelforenkling og på handling. "SMV'erne oplever, at bureaukratiet bare tager til trods ambitionerne om det modsatte," siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark.
Ny analyse: Markant flere ikke-vestlige indvandrere kommer hurtigt i job3.9.2025 07:35:29 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser en kraftig stigning i andelen af nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande, der kommer i arbejde allerede inden for det første halve år i Danmark. Udviklingen skyldes især højkonjunkturen og politiske reformer – og har stor betydning for dansk økonomi.
SMVdanmark: Finanslovsforslag er en invitation til velfærdsfest med fri bar og dans på bordene – men mangler fokus på vækst og kampen mod bureaukrati29.8.2025 11:05:52 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag rummer flere tiltag, der vil gøre hverdagen lettere for små og mellemstore virksomheder. Men SMVdanmark advarer om, at forslaget minder om en kortsigtet velfærdsfest uden tilstrækkeligt fokus på de strukturelle udfordringer i dansk økonomi – herunder kampen mod bureaukrati.
Ny analyse: Her er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune29.8.2025 08:48:28 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser store forskelle i kommunernes erhvervsvenlighed. Struer Kommune topper listen som Danmarks mest SMV-venlige kommune, mens hovedstadsområdet er overrepræsenteret i bunden af ranglisten.
Ny analyse: Danmark har mistet tusindvis af butikker28.8.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at mere end 4.500 fysiske butikker er forsvundet i Danmark det seneste årti. Særligt mindre kommuner er hårdt ramt, mens nethandlen fortsætter sin fremmarch. SMVdanmark advarer om konsekvenserne for lokalsamfundene og efterlyser politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum