Forskere har fundet det kredsløb i hjernen, der styrer vores evne til at genkalde information og minder

På daglig basis møder vi nye mennesker, situationer og ting, der kræver vores opmærksomhed. Heldigvis har vi et område i hjernen, der kan styre vores bevidsthed og opmærksomhed. Dette område kaldes ”claustrum complekset” og er placeret dybt inde i hjernen i hver hjernehalvdel.

I dag ved vi, at mange sygdomme relateret til højere kognitive funktioner, såsom Alzheimers, skizofreni og ADD/ADHD, er tæt forbundet med unormal funktion af netop denne del af hjernen. Dog forstår vi endnu ikke helt, hvordan de forskellige dele af claustrum-komplekset fungerer, eller hvordan dets kredsløb og kommunikationssystem er organiseret.

Det har forskere på Aarhus Universitet nu afdækket, og deres resultater identificerer helt ned på celleniveau, hvilken del af claustrum-komplekset, der kontrollerer vores evne til at skelne mellem kendte og nye ting.

“Vores undersøgelse fokuserer på et område af claustrum kaldet ”endopiriform”, som er en relativt ukendt hjernestruktur, på trods af dens unikke hjernenetværk og cellulære egenskaber,” forklarer Asami Tanimura, der er lektor og ansvarlig for forskningsprojektet. 

”For første gang nogensinde har vi demonstreret, hvordan aktivitet i en bestemt cellegruppe i endopiriform er helt afgørende for vores genkendelseshukommelse og evne til at skelne nye og kendte ting.”

Ved hjælp af eksperimenter på mus kunne forskerne følge, hvordan musens adfærd ændrede sig, når de henholdsvis 'tændte' og 'slukkede' for denne specifikke cellegruppe.

Asami Tanimura forklarer:

” Vi kunne se, at cellerne i endopiriform var aktive, når musene interagerede med nye artsfæller eller genstande, og når vi hæmmede denne cellegruppe reducerede det musenes evne til at skelne mellem nye og kendte artsfæller og genstande”.

På baggrund af dette konkluderede forskerne, at denne specifikke cellegruppe i claustrum-komplekset ser ud til at spille en nøglerolle i at sende hukommelsesstyrede opmærksomhedssignaler til hippocampus.

”Dette er helt ny viden om denne lille vigtige del af hjernen, og det giver os en helt unik forståelse for det særlige kredsløb, der er involveret i genkendelseshukommelse,” forklarer Asami.

Hvad denne viden kan betyde, og hvorvidt den kan føre til udviklingen af nye behandlingsmetoder målrettet lidelser i denne del af hjernen, er endnu uvist, men Asami og hendes kollegaer er positive:

"For at udvikle effektive behandlingsmetoder kræves en meget detaljeret forståelse af cellernes kredsløb. Med vores studie har vi i det mindste åbnet en dør, der hidtil har været lukket, når det gælder den specifikke rolle af endopiriform-hippocampus-kredsløbet i højere kognitive funktioner."


Om forskningsgruppen:
Jelena Radulovic' gruppe er en del af forskningscenteret DANDRITE, der arbejder med grundforskning i hjernen og nervesystemet. Radulovic' gruppe undersøger hvordan hjernen tilpasser sig eller bliver påvirket negativt af stressende oplevelser, og hvordan disse oplevelser påvirker måden, vi husker dårlige minder på.