Forskere har fundet det kredsløb i hjernen, der styrer vores evne til at genkalde information og minder
En forskergruppe på Aarhus Universitet har som de første identificeret den cellegruppe i hjernen, der spiller en central rolle i vores evne til at skelne mellem kendte og nye ting – også kaldet genkendelseshukommelse. Denne opdagelse er vigtig, da den kan have betydning for forståelsen – og behandlingen af - flere kognitive sygdomme.

På daglig basis møder vi nye mennesker, situationer og ting, der kræver vores opmærksomhed. Heldigvis har vi et område i hjernen, der kan styre vores bevidsthed og opmærksomhed. Dette område kaldes ”claustrum complekset” og er placeret dybt inde i hjernen i hver hjernehalvdel.
I dag ved vi, at mange sygdomme relateret til højere kognitive funktioner, såsom Alzheimers, skizofreni og ADD/ADHD, er tæt forbundet med unormal funktion af netop denne del af hjernen. Dog forstår vi endnu ikke helt, hvordan de forskellige dele af claustrum-komplekset fungerer, eller hvordan dets kredsløb og kommunikationssystem er organiseret.
Det har forskere på Aarhus Universitet nu afdækket, og deres resultater identificerer helt ned på celleniveau, hvilken del af claustrum-komplekset, der kontrollerer vores evne til at skelne mellem kendte og nye ting.
“Vores undersøgelse fokuserer på et område af claustrum kaldet ”endopiriform”, som er en relativt ukendt hjernestruktur, på trods af dens unikke hjernenetværk og cellulære egenskaber,” forklarer Asami Tanimura, der er lektor og ansvarlig for forskningsprojektet.
”For første gang nogensinde har vi demonstreret, hvordan aktivitet i en bestemt cellegruppe i endopiriform er helt afgørende for vores genkendelseshukommelse og evne til at skelne nye og kendte ting.”
Ved hjælp af eksperimenter på mus kunne forskerne følge, hvordan musens adfærd ændrede sig, når de henholdsvis 'tændte' og 'slukkede' for denne specifikke cellegruppe.
Asami Tanimura forklarer:
” Vi kunne se, at cellerne i endopiriform var aktive, når musene interagerede med nye artsfæller eller genstande, og når vi hæmmede denne cellegruppe reducerede det musenes evne til at skelne mellem nye og kendte artsfæller og genstande”.
På baggrund af dette konkluderede forskerne, at denne specifikke cellegruppe i claustrum-komplekset ser ud til at spille en nøglerolle i at sende hukommelsesstyrede opmærksomhedssignaler til hippocampus.
”Dette er helt ny viden om denne lille vigtige del af hjernen, og det giver os en helt unik forståelse for det særlige kredsløb, der er involveret i genkendelseshukommelse,” forklarer Asami.
Hvad denne viden kan betyde, og hvorvidt den kan føre til udviklingen af nye behandlingsmetoder målrettet lidelser i denne del af hjernen, er endnu uvist, men Asami og hendes kollegaer er positive:
"For at udvikle effektive behandlingsmetoder kræves en meget detaljeret forståelse af cellernes kredsløb. Med vores studie har vi i det mindste åbnet en dør, der hidtil har været lukket, når det gælder den specifikke rolle af endopiriform-hippocampus-kredsløbet i højere kognitive funktioner."
Om forskningsgruppen:
Jelena Radulovic' gruppe er en del af forskningscenteret DANDRITE, der arbejder med grundforskning i hjernen og nervesystemet. Radulovic' gruppe undersøger hvordan hjernen tilpasser sig eller bliver påvirket negativt af stressende oplevelser, og hvordan disse oplevelser påvirker måden, vi husker dårlige minder på.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Lindhard
Kommunikationskonsulent, DANDRITE
Mail: rsl@dandrite.au.dk
Mobil: 20975788
Lektor Asami TanimuraInstitut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Tlf:29171480asami.tanimura@biomed.au.dkLinks
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
DANDRITE - Danish Research Institute of Translational Neuroscience
Jelena Radulovic' forskergruppe er en del af forskningscenteret DANDRITE, der arbejder med grundforskning i hjernen og nervesystemet.
DANDRITE er støttet af Lundbeckfonden.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny podcastsæson om blod, stoffer og videnskab10.7.2025 10:24:22 CEST | Pressemeddelelse
Når man står med et lig - hvordan finder man så dødstidspunktet? Og hvad siger danskernes tis om den mængde hash, vi ryger? Nu udkommer anden sæson af den populære podcast "Tæt på Retsmedicin", som denne gang tager lytterne med ind i laboratoriet.
Opdagelse i lille primat kan bane vejen for bedre stamcellebehandlinger8.7.2025 11:28:38 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har forskere fundet og isoleret voksne stamceller fra en ikke-menneskelig primat. Det kan ændre hele grundlaget for, hvordan vi udvikler behandlinger med stamceller.
Alt, vi troede om løbeskader var forkert, viser dansk studie7.7.2025 13:47:06 CEST | Pressemeddelelse
Studie med over 5200 løbere viser, at løbeskader ikke opstår gradvist over tid – men oftest i løbet af ét enkelt løbepas. Millioner af løbere får dermed forkert vejledning af sportsure, advarer forsker.
Mænd hører babygråd lige så godt - men mødrene står op2.7.2025 08:50:55 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie afkræfter myten om kvinders særlige evne til at høre babygråd. Forskerne fandt kun minimale forskelle mellem mænd og kvinders hørelse, men mødre står stadig for den natlige barnepleje tre gange så ofte som fædrene.
Forstadier til knoglemarvskræft kan stoppe sig selv27.6.2025 09:16:50 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har opdaget, at nogle celler går i dvale og skaber et forsvar mod kræft – et gennembrud, der kan føre til tidlig behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum