Forskere har fundet det kredsløb i hjernen, der styrer vores evne til at genkalde information og minder
22.8.2024 09:41:16 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
En forskergruppe på Aarhus Universitet har som de første identificeret den cellegruppe i hjernen, der spiller en central rolle i vores evne til at skelne mellem kendte og nye ting – også kaldet genkendelseshukommelse. Denne opdagelse er vigtig, da den kan have betydning for forståelsen – og behandlingen af - flere kognitive sygdomme.

På daglig basis møder vi nye mennesker, situationer og ting, der kræver vores opmærksomhed. Heldigvis har vi et område i hjernen, der kan styre vores bevidsthed og opmærksomhed. Dette område kaldes ”claustrum complekset” og er placeret dybt inde i hjernen i hver hjernehalvdel.
I dag ved vi, at mange sygdomme relateret til højere kognitive funktioner, såsom Alzheimers, skizofreni og ADD/ADHD, er tæt forbundet med unormal funktion af netop denne del af hjernen. Dog forstår vi endnu ikke helt, hvordan de forskellige dele af claustrum-komplekset fungerer, eller hvordan dets kredsløb og kommunikationssystem er organiseret.
Det har forskere på Aarhus Universitet nu afdækket, og deres resultater identificerer helt ned på celleniveau, hvilken del af claustrum-komplekset, der kontrollerer vores evne til at skelne mellem kendte og nye ting.
“Vores undersøgelse fokuserer på et område af claustrum kaldet ”endopiriform”, som er en relativt ukendt hjernestruktur, på trods af dens unikke hjernenetværk og cellulære egenskaber,” forklarer Asami Tanimura, der er lektor og ansvarlig for forskningsprojektet.
”For første gang nogensinde har vi demonstreret, hvordan aktivitet i en bestemt cellegruppe i endopiriform er helt afgørende for vores genkendelseshukommelse og evne til at skelne nye og kendte ting.”
Ved hjælp af eksperimenter på mus kunne forskerne følge, hvordan musens adfærd ændrede sig, når de henholdsvis 'tændte' og 'slukkede' for denne specifikke cellegruppe.
Asami Tanimura forklarer:
” Vi kunne se, at cellerne i endopiriform var aktive, når musene interagerede med nye artsfæller eller genstande, og når vi hæmmede denne cellegruppe reducerede det musenes evne til at skelne mellem nye og kendte artsfæller og genstande”.
På baggrund af dette konkluderede forskerne, at denne specifikke cellegruppe i claustrum-komplekset ser ud til at spille en nøglerolle i at sende hukommelsesstyrede opmærksomhedssignaler til hippocampus.
”Dette er helt ny viden om denne lille vigtige del af hjernen, og det giver os en helt unik forståelse for det særlige kredsløb, der er involveret i genkendelseshukommelse,” forklarer Asami.
Hvad denne viden kan betyde, og hvorvidt den kan føre til udviklingen af nye behandlingsmetoder målrettet lidelser i denne del af hjernen, er endnu uvist, men Asami og hendes kollegaer er positive:
"For at udvikle effektive behandlingsmetoder kræves en meget detaljeret forståelse af cellernes kredsløb. Med vores studie har vi i det mindste åbnet en dør, der hidtil har været lukket, når det gælder den specifikke rolle af endopiriform-hippocampus-kredsløbet i højere kognitive funktioner."
Om forskningsgruppen:
Jelena Radulovic' gruppe er en del af forskningscenteret DANDRITE, der arbejder med grundforskning i hjernen og nervesystemet. Radulovic' gruppe undersøger hvordan hjernen tilpasser sig eller bliver påvirket negativt af stressende oplevelser, og hvordan disse oplevelser påvirker måden, vi husker dårlige minder på.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Lindhard
Kommunikationskonsulent, DANDRITE
Mail: rsl@dandrite.au.dk
Mobil: 20975788
Lektor Asami TanimuraInstitut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Tlf:29171480asami.tanimura@biomed.au.dkLinks
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
DANDRITE - Danish Research Institute of Translational Neuroscience
Jelena Radulovic' forskergruppe er en del af forskningscenteret DANDRITE, der arbejder med grundforskning i hjernen og nervesystemet.
DANDRITE er støttet af Lundbeckfonden.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Kvinder med svangerskabsforgiftning risikerer kronisk nyresygdom18.6.2026 10:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder, som i forbindelse med graviditet udvikler svangerskabsforgiftning, har markant højere risiko for at udvikle forhøjet blodtryk og kronisk nyresygdom senere i livet. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, som peger på protein i urinen, som en indikator for forhøjet risiko.
Bedre bedøvelse skal styrke behandlingen af patienter med stroke15.6.2026 13:41:15 CEST | Pressemeddelelse
Overlæge og ph.d. Mads Rasmussen er ny klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin. Her forsker han i neuroanæstesi med fokus på, hvordan bedøvelse og kredsløbsbehandling påvirker hjernen hos patienter med stroke og andre neurologiske sygdomme.
Ny klinisk professor vil styrke udredning af hjertesygdom2.6.2026 10:27:33 CEST | Pressemeddelelse
Simon Winther er ny klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin. Her forsker han i, hvordan optimeret diagnostik kan give patienter med hjertesygdomme en mere præcis og individualiseret udredning.
Nyt studie peger på mulig ny behandling af leddegigt28.5.2026 14:41:48 CEST | Pressemeddelelse
Der er godt nyt til patienter med leddegigt. Forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital kan nemlig have åbnet døren til en helt ny måde at dæmpe betændelsen i leddene på.
Belastning af hjerte-lunge-kredsløbet kan afsløre tidlig hjertesygdom27.5.2026 12:04:34 CEST | Pressemeddelelse
Mads Jønsson Andersen er overlæge, klinisk lektor og nu også doktor på Institut for Klinisk Medicin. Han har undersøgt, hvordan belastning af hjertet kan afsløre sygdom, som ikke viser sig ved almindelige undersøgelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
