Faldende kulforbrug og øget produktion fra vindkraft, mens salget af flybrændstof stiger
Forbruget af kul fortsætter med at falde i Danmark. Det viser Energistyrelsens energistatistik for første halvår 2024. Her kan man også læse, at der blev tanket 11,9 procent mere flybrændstof end i samme periode året før. Elforbruget er også steget betydeligt, men stigningen mere end dækkes af øget produktion fra vindkraft.
Forbruget af det mest anvendte flybrændstof, jetfuel, dykkede kraftigt under coronapandemien. Det nåede et lavpunkt i 2020, da mange fly stod stille på grund af rejserestriktioner. Det år blev der i Danmark tanket mindre end halvt så meget jetfuel som i hvert af de foregående fem år.
Siden er der igen kommet flere fly på vingerne, og det afspejles i Energistyrelsens energistatistik for første halvår af 2024. Her kan man læse, at der i Danmark er tanket 11,9 procent mere jetfuel end i samme periode året før.

Dermed er forbruget af flybrændstof næsten tilbage på niveauet før coronapandemien og udgjorde i januar-juni 2024 19,4 PJ ud af Danmarks samlede olieforbrug på 131,7 PJ, altså knap 15 procent.
Grøn strøm dækker stigning i elforbrug
Elforbruget i Danmark udviste samme tendens i andet kvartal 2024 som i årets første kvartal. Forbruget i første halvår endte 8 procent over første halvår 2023. Udgangspunktet i 2023 var ganske vist præget af høje elpriser, men også set i et længere perspektiv er elforbruget i Danmark steget betragteligt.
Baggrunden for den kraftige stigning i elforbruget vil først blive fuldt afdækket i forbindelse med udgivelsen af den endelige energistatistik for 2024. Det spiller sandsynligvis en rolle, at flere eldrevne varmepumper har erstattet olie- og gasfyr, og at bestanden af elbiler er vokset.

Stigningen i elforbruget blev mere end dækket ind af øget produktion af el fra vindkraftanlæg i Danmark. I første halvår 2024 producerede vindkraft 17,2 procent mere el end i samme periode året før. I første halvår af 2024 udgjorde Danmarks vindkraftproduktion dermed 57,9 procent af den indenlandske elforsyning mod 53,4 procent i samme periode året før.
Den samlede vindkraftproduktion i første halvår af 2024 var 26,7 procent højere end gennemsnittet for perioden de forudgående fem år.
Fra kul på vej mod nul
Forbruget af kul og koks er fortsat stærkt faldende og udgør en mindre og mindre del af Danmarks samlede energiforbrug. I første halvår 2024 faldt forbruget 37,5 procent i forhold til samme periode året før.
Det samlede forbrug af kul og koks i januar-juni 2024 udgjorde dermed 10,2 PJ. Det er til sammenligning lavere end forbruget på én sommermåned for 20 år siden. I løbet af halvåret har Fynsværket i Odense udfaset kul.
FAKTA
Tre nedslag i energistatistikken for første halvår 2024
- Danmarks samlede, faktiske energiforbrug steg med 0,6 procent eller 2 PJ, når man sammenligner første halvår 2024 med første halvår 2023. Det landede på 350 PJ.
- Forbruget af naturgas var 10,3 procent højere sammenlignet med første halvår 2023. Det skal ses i lyset af, at forbruget er reduceret med over 40 procent i forhold til 2019.
- Forbruget af olieprodukter faldt samlet 3,6 procent, primært drevet af lavere forbrug af benzin og diesel. Dieselforbruget faldt 6,6 procent, benzinforbruget 3,7 procent.
Læs yderligere beskrivelse af resultaterne i energistatistikken for første halvår 2024 på ens.dk
Kilde: Månedlig energistatistik
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkTino Rueskov PedersenPresserådgiver i Energistyrelsen
Tlf:+45 33 95 52 15torpd@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Forlænget levetid for havvind på Samsø: Energistyrelsen giver tilladelse til at producere strøm i yderligere 10 år3.6.2025 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har godkendt, at elproduktionstilladelsen for Samsø Havvindmøllepark bliver forlænget med ti år. Det er første gang i Danmark, at en ældre havvindmøllepark får forlænget sin levetid. Energistyrelsen har samtidig truffet afgørelse om brug af EU’s nødforordning, så tilladelsesprocessen bliver forkortet.
Projekter med havvindmølleparker kan fortsætte: Energiklagenævnet stadfæster afgørelser om etablering af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt23.5.2025 13:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Etableringen af Lillebælt Syd Vindmøllepark og Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark kan fortsætte inden for de oprindeligt tilladte rammer. Det står klart efter, at Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens afgørelser om at give bygherre tilladelse til etablering af projekterne.
Disse 10 selskaber skal konkurrere om milliardpulje til at fange og lagre CO216.5.2025 10:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har blandt 16 ansøgere udvalgt de 10 selskaber, der nu kan søge penge fra puljen på 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2. Det er forventningen, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige CO2-udledninger med 2,3 millioner ton fra 2030.
Behov for øget fokus på sikkerhed: Energistyrelsen hæver beredskabsniveauet i flere dele af energisektoren15.5.2025 11:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen beder olie- og fjernvarmesektorerne om at skærpe opmærksomheden på sikkerheden ved deres anlæg og hæver beredskabsniveauet til GUL. Det er samme niveau som i øvrige dele af energisektoren. Skærpelsen sker på baggrund af det generelle trusselsniveau for cyberangreb og fokus på risikoen for fysisk sabotage.
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet30.4.2025 15:07:09 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsens rapport ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025” viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 3,3 mio. ton CO2e i 2023 sammenlignet med 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum