Multiresistente bakterier spredes fortsat på danske hospitaler

Tidligere var den særlige gruppe af antibiotikaresistente bakterier, der går under navnet carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE) noget danskere hovedsageligt blev smittet med, hvis de blev indlagt på et udenlandsk hospital eller opholdt sig i udlandet i længere tid. Men de senere år er der set en spredning med disse bakterier på danske hospitaler, uden at det kan spores til udlandet.

I 2023 var der 436 smittetilfælde i Danmark, hvilket svarer til en stigning på 43 procent ift. 304 smittetilfælde året før. Bakterierne findes typisk i tarmen, og de er resistente over for meropenem eller et andet carbapenem, der er nogle af vores vigtigste antibiotikatyper til at behandle kritisk syge patienter med.

Raske mennesker har kun lille risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med bakterien. Risikoen er størst for patienter, der i forvejen er svækkede eller har nedsat immunforsvar som følge af fx en alvorlig kræftsygdom og et langt behandlingsforløb.

”Det er kombinationen af en særligt sårbar patient og langvarig behandling med antibiotika, som kan føre til en CPE-infektion. Bakterierne kan blive farlige, når de forlader deres vanlige miljø i tarmen og ender i blodbanen, hvor de giver blodforgiftning. Når vores vanlige antibiotikabehandling ikke slår til, fordi vi ikke var forberedt på, at infektionen skyldtes en resistent bakterie, kan det blive kritisk med en CPE-bakterier i blodet,” siger Ute Wolff Sönksen, der er overlæge ved Referenceafsnittet for Antibiotikaresistens på SSI.

Antal af CPE-udbrud stiger på hospitaler

CPE-bakterier findes både i kliniske prøver fra patienter, men også i såkaldte miljøprøver fra fx hospitalernes toiletter. Miljøprøver tages, når der er fundet flere tilfælde med CPE-bakterier blandt patienter på samme sengeafsnit. På trods af massive indsatser med screening og rengøring på danske sygehuse, var der i 2023 alligevel flere CPE-udbrud end i 2022.

”Det er bekymrende, at CPE i stigende grad findes på danske hospitaler. Antallet af udbrud med CPE er nu på et niveau, hvor det begynder at fylde meget i hverdagen på nogle af hospitalsafdelingerne, og her bruges mange ressourcer på at begrænse forekomsten,” siger
Anne Kjerulf, overlæge ved Central Enhed for Infektionshygiejne, SSI

I Danmark er der store regionale forskelle på, hvor udbredt problemet med CPE-bakterier er, og der forskes meget i, hvordan de spredes. Ved mange af hospitalsudbruddene kan smitten ikke spores tilbage til et rejseophold, hvilket tyder på, at CPE nu har et dansk smittereservoir.

Også i mange andre lande er der store problemer med CPE, faktisk større end i Danmark. For her kan CPE-bakterierne forekomme endemisk, dvs. være helt almindelige på hospitalerne, og der ses infektioner med bakterier, der er så resistente, at de ikke kan behandles med antibiotika. Dette får betydning for, hvilke operationer hospitalerne tør udføre, da risikoen for efterfølgende problemer med resistente bakterier kan blive for store.

Heldigvis er det i Danmark fortsat relativt sjældent, at CPE-bakterier giver blodforgiftninger, og bakterierne findes typisk i podninger, fæces eller urin fra patienterne. Således er fx andelen af blodforgiftninger med carbapenemase-producerende E.coli fortsat under 1 procent.

SSI har overvåget CPE systematisk siden 2018, og resultaterne bliver offentliggjort i den årlige DANMAP-rapport, som udkommer i november. Kapitlet, der omhandler antibiotikaresistente bakterier i infektioner fra mennesker, herunder CPE, kan du allerede finde på DANMAPS hjemmeside: Kapitel 8. Resistance in human pathogens

DANMAP er et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Læs mere om Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

Fakta:

• CPE (carbapenemase-producerende enterobakterier) hører til en større gruppe af multiresistente bakterier, der går under betegnelsen CPO (carbapenemase-producerende organismer). CPO-bakterier omfatter to hovedgrupper af bakterier, nemlig tarmbakterier og miljøbakterier. Kendte tarmbakterier som E. coli, Klebsiella pneumoniae og Citrobacter freundii hører blandt andet til CPE. Kendetegnende for alle CPO-bakterier er at de er blevet så resistente, at der kun er få virksomme antibiotika tilbage at behandle med.
• Sundhedsstyrelsen udgav i 2018 en vejledning til opsporing og håndtering af CPO. Denne vejledning forudsætter blandt andet at alle nye fund af CPO-bakterier i prøver fra patienter eller miljø anmeldes til SSI.
• Mange som er smittet med CPO-bakterier, er raske smittebærere og har CPO-bakterierne i tarmen uden at have symptomer.
• Personer som i forvejen er syge og svækkede kan dog blive alvorligt syge af CPO-bakterier, fordi de er mindre modstandsdygtige overfor infektioner. CPO-bakterierne giver da oftest blærebetændelse eller blodforgiftning.
• Smitte sker først og fremmest ved tæt kontakt med andre mennesker. CPE er tarmbakterier, der udskilles med afføringen, og på huden findes bakterien især i skridtet. Miljøbakterierne findes på overflader og i fugtige miljøer. Du kan forebygge smitte med god håndhygiejne, hvilket især er vigtigt efter hvert toiletbesøg.

Kilde: Sundhedsstyrelsen