Nye studerende glemmer forsikringen
23.8.2024 06:30:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
STUDIESTART: Titusindvis af unge indleder i disse dage en ny tilværelse som studerende. Mange af dem flytter samtidig hjemmefra for første gang – og her er det især vigtigt at få forsikringen med i flyttekassen, lyder det fra det medlemsejede GF Forsikring.

Der var glæde hos mange unge i Danmark, da de i slutningen af juli fik besked om, at de er kommet ind på drømmestudiet. De skal nu til at omstille sig til et nyt liv som studerende – og for mange betyder det, at de skal flytte hjemmefra.
- Der er mange ting, de unge skal have styr på, når de flytter. De skal især være opmærksomme på, om de er rigtigt forsikret, for det har de ikke skullet forholde sig til før, da de typisk har været dækket af forældrenes forsikringer. Men det slutter, når de flytter, siger direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager – og han fortsætter:
- Der er for mange af de unge, som ikke er forsikret. Det kan være en forglemmelse, men det kan også skyldes et stramt budget som studerende. Det kan dog vise sig at være en rigtig dårlig idé at spare på forsikringerne, hvis man fx oplever brand i sin bolig - og man ikke har en indboforsikring - risikerer man at miste alt.
Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at der i 2024 er blevet optaget 61.351 nye studerende. August er desuden den måned, hvor flest typisk skifter adresse i Danmark - i 2023 flyttede næsten 86.000 danskere i august.
Undgå overforsikring
Udover møbler køber nye studerende ofte ny computer og anden elektronik. Her bliver de typisk tilbudt at tilkøbe en elektronikforsikring i butikken eller i webshoppen. Det kan dog ifølge Martin Rundager være en bjørnetjeneste, da de unge med en indboforsikring, hvor elektronik er tilvalgt, allerede har dækket al sin elektronik mod skade og tyveri.
- Man kan nemt komme til at overforsikre sig selv, når man køber ny elektronik. Det kan lyde som en lille månedlig ydelse at tilkøbe en forsikring i butikken, men dækningen er ofte kortvarig, og på et helt år løber beløbet op. Det er en unødvendig udgift - især på SU. Det er uden tvivl bedst at have én forsikring, der dækker alt, siger Martin Rundager.
Du kan altid kontakte dit forsikringsselskab og få et forsikringstjek, så du er sikker på, at du har den rette dækning.
*** Faktaboks ***
Forskel på eje og leje
Der er forskel på at eje, leje og være andelshaver, men uanset boligform bør man tegne en indboforsikring. Det er indboforsikringen, der bl.a. dækker ved indbrud, brand, visse vandskader og hærværk, men den indeholder blandt andet også ansvarsdækning, som dækker i tilfælde af, at man kommer til at skade andre eller deres ting. Man får dermed en god ”all-round”-dækning, som kan tilpasses efter behov.
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Aalborg og Randers fusionerer og kommer endnu tættere på medlemmerne15.4.2026 14:03:06 CEST | Pressemeddelelse
NORDJYLLAND/KRONJYLLAND: Med en netop vedtaget fusion styrker GF Forsikring sin position inden for både privat og erhverv fra Brønderslev i nord til Langå i syd. Både kontorerne i Aalborg og Randers styrkes – og ambitionen er at være endnu tættere på medlemmerne i hele området.
Danske haver er farlige for midaldrende mænd på stiger14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for havearbejde er for alvor over danskerne. Men arbejdet med at trimme og fikse haven er ingen dans på roser ifølge GF Forsikring. Antallet af ulykker i haven stiger ganske betragteligt, og særligt én gruppe skal tage sig i agt.
Det medlemsejede GF Forsikring leverer stærkt regnskab8.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk har GF Forsikring undladt ekstraordinære prisstigninger og samtidig leveret overskudsdeling. Medlemmerne kvitterede med stigende loyalitet og et rekordhøjt medlemstal, som i 2025 rundede 400.000.
Skadestatus: Dave bliver lige så stor som Otto6.4.2026 13:46:03 CEST | Pressemeddelelse
Påskestormen Dave har indtil videre resulteret i 120 skadeanmeldelser til GF Forsikring. Selskabet forventer, at det samlede antal skader bliver på niveau med stormen Otto, der i februar 2023 medførte 1111 skader blandt medlemmerne.
MELLEMØSTEN: GF Forsikring melder om ro på efter hektisk hjælpeindsats31.3.2026 11:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste af GF Forsikrings medlemmer, der har været påvirket på rejsen som følge af situationen i Mellemøsten, er nu kommet hjem i god behold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum