Grov tone får ledere til at trække sig fra den offentlige debat
Mange danske ledere oplever ifølge en ny undersøgelse, at de er mere udsatte for kritik end for 10 år siden.
Lederne på landets virksomheder er blevet mere forsigtige med, hvad de siger og skriver, eller hvordan de optræder i offentligheden.
Det viser en spørgeundersøgelse blandt 1.254 privatansatte ledere, som Lederne, landets største faglige organisation for ledere har gennemført. Over halvdelen af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de er mere udsatte for opmærksomhed og kritik end for 10 år siden.
Desuden svarer halvdelen, at de har ændret adfærd de senere år som leder/privatperson på grund af risikoen for at blive udsat for negativ opmærksomhed og kritik – eksempelvis på de sociale medier.
Den tendens bekymrer Bodil Nordestgaard Ismiris, der er administrerende direktør hos Lederne:
"Vi lever i en tid, hvor ledere og virksomheder forventes at tage et større samfundsansvar. Og det ved vi, at langt de fleste ledere gerne vil. Mange ledere har viden og erfaringer, som de kan berige debatten med. Men den hårde tone, ikke mindst på de sociale medier, får tilsyneladende mange til at holde deres meninger for sig selv” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Debatten bliver fattigere
Hun gør opmærksom på, at ledere ofte har både overblik og visioner, de med fordel kan dele ud af i debatten.
”Hvis lederne ikke tør bidrage, bliver debatten fattigere. Det taber vi alle sammen på. Debat, uenigheder og samtaler har været et af elementerne i at finde frem til de rigtige løsninger og skabe udvikling gennem årtier. Sådan skulle det gerne blive ved at være,” lyder det fra Bodil Nordestgaard ismiris.
I takt med, at samfundet har stillet flere og flere krav til erhvervslivets leder om at være synlige, engagere sig og tage ansvar, er mange ledere blevet halv-offentlige personer. De deltager i tv-debatter, kommenterer aktuelle samfundsspørgsmål på sociale medier eller går rundt blandt folk på Folkemødet.
"Vi skulle nødigt tilbage til en tid, da ledere isolerede sig bag døren til ledelsesgangene med snuden i budgetter og strategipairer. Men vi risikerer, at det sker, hvis lederne oplever, at de får skudt hovedet af hver gang, de blander sig i debatten i det samfund, som rigtigt mange ledere gerne vil engagere sig i og bidrage til,” siger Ledernes administrerende direktør.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne - mo.: 27 69 45 69
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Danske ledere hepper på Harris9.9.2024 09:06:22 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af danske ledere vurderer, at resultatet af det amerikanske præsidentvalg har betydning for deres virksomhed. Samtidig ville der blive tale om en jordskredssejr til demokraterne, hvis danske ledere kunne stemme ved valget til november. Det viser en ny undersøgelse blandt mere end 1.000 medlemmer af den faglige organisation, Lederne.
Manglen på arbejdskraft bør være topprioritet30.8.2024 11:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen skuffer med et finanslovsforslag, der stort set er blottet for konkrete initiativer til at overvinde den største samfundsøkonomiske udfordring - manglen på kvalificeret arbejdskraft, mener Lederne.
Enighed på tværs af generationer: Sådan er den gode leder26.8.2024 14:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere ligheder mellem de forskellige generationers syn på arbejdslivet, end de senere års debat om ikke mindst Generation Z har kunnet give indtryk af, viser ny, omfattende analyse.
Generationsanalysen 2024 - unik viden om det gode arbejdsliv26.8.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge og ældre er overraskende ens i deres forventninger til arbejdslivet – både når det gælder balance mellem arbejde og fritid, klimabevidsthed og god ledelse. Det viser tal fra Ledernes generationsanalyse, som offentliggøres i dag i forbindelse med markeringen af 125-året for Lederne som organisation.
Generation Z kræver mangfoldighed på arbejdspladsen17.8.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Inklusion og mangfoldighed er helt centralt, når den nyeste generation på arbejdsmarkedet skal vælge deres kommende arbejdsgivere. Det viser tal fra en endnu ikke offentliggjort analyse af danskernes forventninger til fremtidens arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum