Grov tone får ledere til at trække sig fra den offentlige debat
22.8.2024 07:00:00 CEST | Lederne | Pressemeddelelse
Mange danske ledere oplever ifølge en ny undersøgelse, at de er mere udsatte for kritik end for 10 år siden.

Lederne på landets virksomheder er blevet mere forsigtige med, hvad de siger og skriver, eller hvordan de optræder i offentligheden.
Det viser en spørgeundersøgelse blandt 1.254 privatansatte ledere, som Lederne, landets største faglige organisation for ledere har gennemført. Over halvdelen af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de er mere udsatte for opmærksomhed og kritik end for 10 år siden.
Desuden svarer halvdelen, at de har ændret adfærd de senere år som leder/privatperson på grund af risikoen for at blive udsat for negativ opmærksomhed og kritik – eksempelvis på de sociale medier.
Den tendens bekymrer Bodil Nordestgaard Ismiris, der er administrerende direktør hos Lederne:
"Vi lever i en tid, hvor ledere og virksomheder forventes at tage et større samfundsansvar. Og det ved vi, at langt de fleste ledere gerne vil. Mange ledere har viden og erfaringer, som de kan berige debatten med. Men den hårde tone, ikke mindst på de sociale medier, får tilsyneladende mange til at holde deres meninger for sig selv” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Debatten bliver fattigere
Hun gør opmærksom på, at ledere ofte har både overblik og visioner, de med fordel kan dele ud af i debatten.
”Hvis lederne ikke tør bidrage, bliver debatten fattigere. Det taber vi alle sammen på. Debat, uenigheder og samtaler har været et af elementerne i at finde frem til de rigtige løsninger og skabe udvikling gennem årtier. Sådan skulle det gerne blive ved at være,” lyder det fra Bodil Nordestgaard ismiris.
I takt med, at samfundet har stillet flere og flere krav til erhvervslivets leder om at være synlige, engagere sig og tage ansvar, er mange ledere blevet halv-offentlige personer. De deltager i tv-debatter, kommenterer aktuelle samfundsspørgsmål på sociale medier eller går rundt blandt folk på Folkemødet.
"Vi skulle nødigt tilbage til en tid, da ledere isolerede sig bag døren til ledelsesgangene med snuden i budgetter og strategipairer. Men vi risikerer, at det sker, hvis lederne oplever, at de får skudt hovedet af hver gang, de blander sig i debatten i det samfund, som rigtigt mange ledere gerne vil engagere sig i og bidrage til,” siger Ledernes administrerende direktør.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne - mo.: 27 69 45 69
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Moderaternes pensionsudspil rummer gode tanker, men indsatsen skal målrettes6.3.2026 14:19:47 CET | Pressemeddelelse
Lederne anerkender, at Moderaterne med deres pensionsudspil blandt andet vil hjælpe flere seniorer til at blive i arbejdet i længere tid. Men forslaget om en universel ydelse inden folkepensionsalderen skal målrettes.
Pensionsudspil er et brud på vores samfundskontrakt5.3.2026 13:24:04 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet har netop offentliggjort sit pensionsudspil, som vil sende langt flere personer på tidlig pension til en meget højere ydelse end i dag. Det er et decideret brud på vores samfundskontrakt, lyder det fra Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn5.3.2026 09:11:44 CET | Pressemeddelelse
Løngabet mellem mandlige og kvindelige ledere i den private sektor er blevet en smule mindre. Men udviklingen går alt, alt for langsomt, vurderer Lederne.
Danske topledere efterlyser valgopgør med bureaukratiet4.3.2026 10:24:21 CET | Pressemeddelelse
To ud af tre topledere peger på mindre bureaukrati som den vigtigste opgave for en ny regering – samtidig efterlyser et flertal bedre rammevilkår for erhvervslivet for at styrke konkurrenceevnen.
Ingen lønfest på landets chefgange – moderate lønstigninger til erhvervslivets ledere2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny lønstatistik fra Lederne punkterer myten om store lønhop i toppen – ledere får beskedne lønstigninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




