Ny Streetfood Festival bringer smagsoplevelser fra hele verden til Grindsted Festuge
21.8.2024 13:42:14 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Fra torsdag den 22. august til søndag den 1. september slår Grindsted for 16. gang dørene op for Grindsted Festuge. Som noget nyt i år inviterer Billund Kommune, Grindsted Festuge samt Mad & Kultur til en Streetfood Festival, som foregår fra fredag den 30. august til søndag den 1. september.

Når Grindsted Festuge løber af stablen i uge 34 og 35, bliver det i år med et nyt spændende tiltag, som skal samle både lokale og besøgende fra nær og fjern. For som noget nyt vil Birketorvet i Grindsted fra fredag d. 29. august til søndag d. 1. september blive omdannet til Streetfood Festival, hvor der vil være et kulinarisk slaraffenland fyldt med lækker streetfood, livemusik og aktiviteter for børn og voksne.
Underholdningen byder bl.a. på gøglershow, ildshow, cirkuslegeplads og sjove workshops for børn, mens der til de voksne vil være livemusik med bl.a. Zididada og Rasmus Nøhr Trio.
”Jeg er enormt stolt over det engagement, som de lokale ildsjæle i Grindsted udviser år efter år, hvor man kan se, hvordan Grindsted Festuge bare vokser. Den nye Streetfood Festival er en fantastisk tilføjelse til festugen, og jeg er overbevist om, at den vil bidrage til at skabe liv og glæde i bymidten. Det er en god anledning til at tage familien eller vennerne under armen og opleve en hyggelig og feststemt Grindsted midtby, som er pyntet op og fyldt med en masse forskellige aktiviteter,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Det er i år 16. gang, at Grindsted Festuge afholdes, og arrangementet har gennem årene udviklet sig til et højdepunkt i byen, hvor lokale kræfter, foreninger og virksomheder bidrager til en uge fyldt med aktiviteter. I år starter festlighederne allerede torsdag den 22. august. Udover de mange lokale indslag og den nye streetfood festival vil der lørdag den 24. august også være en gadeteaterfestival med prisvindende kunstnere fra hele verden.
Du kan finde hele programmet til Grindsted Festuge via linket: https://www.billund.dk/borger/kultur-og-fritid/arran-gementer-events/grindsted-festuge-2024/
Programmet for Grindsted Streetfood Festival kan downloades på: https://www.billund.dk/borger/kultur-og-fritid/arran-gementer-events/streetfood-festival-grindsted/
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum