Virksomheder investerer stort i AI, men bremses af barrierer
Når virksomheder investerer i kunstig intelligens, er det i over halvdelen af tilfældene med en forventning om øget produktivitet. Men kun 38 procent har kunnet måle en reel produktivitetsstigning. Tiden er inde til at forvente andet – og mere – af AI end større produktivitet, konkluderer Deloitte.

Brugen af generativ AI har nået en kritisk fase i virksomheder. To tredjedele af de adspurgte i en ny undersøgelse fra Deloitte siger, at deres organisation øger investeringen i generativ AI. Alligevel ser det ud til, at udbredelsen af teknologien går langsommere end investeringslysten. Hypen klinger af i takt med, at erfaringerne hentes ind.
”Interessen, engagementet og investeringslysten er stadig stor på tværs af industrier, og det er nu, vi begynder at høste gevinsterne. Men der er stadig en kløft mellem forventningerne til teknologien og den faktiske indhøstede værdi af generativ AI,” siger Maria Hald, Technology Lead i Deloitte.
Maria Hald mener, at virksomhederne skal væk fra kun at vurdere generativ AIs værdi ud fra mål om produktivitet, effektivitet og besparelser. Der er langt mere at hente for de enkelte virksomheder, når de begynder at bruge generativ AI til innovation, produktudvikling og kvalitetsforbedring.
”Teknologien skal implementeres helt ind i kernen af forretningen. Populært sagt skal den udbredes fra superbrugere i enkelte afdelinger til alle medarbejdere, processer, strategi og forsyningskæder,” understreger Maria Hald.
Barrierer er bremseklods
I den nye undersøgelse peger respondenterne på en række barrierer, som ser ud til at bremse udbredelsen af generativ AI bredere og dybere i virksomhederne. Det drejer sig bl.a. om:
- Problemer med data
55 procent af de adspurgte ledere fravælger specifikke brugsscenarier for generativ AI på grund af udfordringer med datahåndtering. Datasikkerhed og sikring af datakvalitet samt udarbejdelse af en datapolitik og stærk governance kan være med til at reducere denne barriere. - Regulatoriske krav
Både i EU og på nationalt niveau arbejdes der med regulering til at sikre fair konkurrence, sikring af privatlivs- og datasikkerhed og rammer for teknologisk innovation. Compliance med ny lovgivning kræver store ressourcer og ekspertise, og virksomheder oplever at skulle gå en svær balancegang mellem innovation og regulatorisk compliance.
- Teknologispecifikke risici
Tillid er en skrøbelig størrelse i en tid, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan generere med bredt tilgængelige AI-værktøjer. Der er brug for gode kontrolinstanser og etiske retningslinjer i organisationen til at imødegå teknologispecifikke risici som modelbias og hallucinationer. - Uforudsete udgifter
Det er ikke nok at indkøbe selve teknologien. Man skal løbende investere i området for at sikre de nyeste, hurtigste og bedste redskaber. Derudover skal der budgetteres med uddannelse af medarbejdere, forandringsledelse og tilpasninger til nye måder at arbejde på.
For at overvinde barriererne, som de opleves i dag, foreslår Maria Hald, at både bestyrelser og virksomhedsledelser engagerer sig i at transformere deres forretning med generativ AI som løftestang. At afprøve teknologien på afgrænsede projekter er et fint første skridt, som mange virksomheder allerede har erfaret, men skal potentialerne i generativ AI for alvor indfries, er tiden nu moden til en dybere implementering.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen ’The State of Generative AI in the Enterprise’ udgives kvartalsvist fra Deloittes AI Institute™ og er baseret på besvarelser fra 2.770 topledere fra 14 lande i perioden maj-juni 2024. Respondenterne er udvalgt blandt tech-ledere i AI-modne virksomheder fra en række industrier, herunder energi, finans og teleindustrien.
Nøgleord
Kontakter
Anne Rosa SimonsenPressechef
Tlf:+45 20 63 31 33ansimonsen@deloitte.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
Ny Deloitte-rapport peger på særlig gruppe virksomheder som Danmarks næste vækstmotor7.10.2025 11:22:40 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Deloitte kaster lys på en hidtil overset gruppe virksomheder i Danmark: De såkaldt "etablerede scalers" med mindst 100 ansatte og en årlig vækst på mindst 10 procent over fem år. De er en afgørende drivkraft for Danmarks fremtidige vækst og konkurrenceevne. Men indtil nu har de manglet bevågenhed og politisk fokus.
Dansk Draghi/Letta-rapport: Sådan sikrer Danmark sin konkurrenceevne10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den oversete forsknings- og innovationskapacitet skal bringes i spil til at styrke Danmarks fremtidige konkurrenceevne, sikkerhed og velstand. En ny innovationstrepart er blandt de 10 handlingsorienterede anbefalinger, som i dag præsenteres på Christiansborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum