Bøger og Bolognese i Fuglebjerg
22.8.2024 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Fuglebjerg Bibliotek inviterer til en hyggelig aften med fællesspisning og godnatlæsning for børnefamilier med børn i alderen 6-10 år. Det foregår i Kulturladen i Fuglebjerg onsdag den 11. september kl. 17.30-19.00.

Mange børnefamilier er presset på tid. Det kan være svært at nå det hele. De fleste forældre vil kunne nikke genkendende til, at hverdagslivet hurtigt drejer sig om praktiske gøremål som madlavning, madpakker, lektier, fritidsaktiviteter og at putte børn. Når det er gjort, er der ikke meget overskud til andet. Det kan opleves som ensomt, stressende og udmattende. Det er svært at finde tiden til fællesskabet, fordybelsen og nærværet.
I en tid hvor både børn, unge og voksne rammes af stress, angst og ensomhed som aldrig før, er ”Fællesspisning og godnatlæsning” et forsøg på at stoppe den fortravlede tid et øjeblik og styrke fællesskabet. Sluk mobiltelefonen eller lad den blive hjemme og kom og mød andre familier fra Fuglebjerg og omegn.
Inspiration til højtlæsning
I samarbejde med Kulturladen tilbyder Fuglebjerg Bibliotek en hyggelig aften i selskab med din egen og andre familier. Børnekulturformidlerne Sille og Lars læser godnathistorier. Der vil også være en kort præsentation af forskellige nyere børnebøger, som er velegnet til højtlæsning. SuperBrugsen i Fuglebjerg tilbereder maden.
Vi glæder os til at se en masse familier fra Fuglebjerg og omegn.
Arrangementet finder sted onsdag den 11. september kl. 17.30-19.00 i Kulturladen i Fuglebjerg. Det koster 75 kr. at deltage. Billetter bestilles på www.naesbib.dk
Nøgleord
Kontakter
Sille Gisselmann AndersenBørnekulturformidler
Tlf:55884014silgan@naestved.dkLars MånssonBibliotekar
Tlf:5588 4135laman@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkNæstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
AI-Brevkassen kommer til Næstved Bibliotek - få svar på dine spørgsmål om kunstig intelligens15.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens - også kendt som AI - medfører masser af overvejelser og dilemmaer. Bliv derfor klogere på teknologien, når museet Enigma inviterer til live-brevkasse med tre eksperter på Næstved Bibliotek tirsdag d. 6. oktober kl. 19:00 - 21:00.
Tid til noveller11.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet tid til en ny sæson med højtlæsning af noveller for voksne. Næstved Bibliotek byder indenfor til tre hyggelige eftermiddage med start fredag den 2. oktober kl. 14.00-14.45.
Næstved Demokratidag bliver i år større end nogensinde10.9.2026 14:57:07 CEST | Pressemeddelelse
19. september vender Næstved Demokratidag tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og denne gang bliver det større end nogensinde. Denne dag kan interesserede nemlig møde og debattere med et overflødighedshorn af danske personligheder som Uffe Elbæk, Anne Tortzen og Emma Holten, der alle har en holdning til demokrati
Kulturnat på biblioteket – en aften i fremtiden10.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober er der Kulturnat i Næstved. På Næstved Bibliotek kan du fra kl. 16.00-20.00 opleve et inspirerende kulturprogram for hele familien.
Ny omgang 'Bøger og Bolognese' i Glumsø7.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Café Rejseladen i Glumsø og Næstved Bibliotek byder endnu engang lokale børnefamilier velkommen til to hyggelige aftener med 'Bøger og Bolognese' i efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum