Ahlsell får godkendt videnskabeligt baserede klimamål
Den globale organisation Science Based Targets initiative (SBTi) har godkendt Ahlsells mål for reduktion af drivhusgasser. Ahlsell, der er Nordens største tekniske distributør til industrien og byggeriet, har mål om at være Net-Zero i 2045.
Godkendelsen fra SBTi betyder, at Ahlsells mål er ambitiøst udformet i overensstemmelse med den nyeste klimavidenskab og med Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til et niveau, der i væsentlig grad reducerer de risici, klimaforandringerne skaber.
Samtidig er blåstemplingen et vigtigt skridt for Ahlsell-koncernen, der har som vision at bidrage til et mere bæredygtigt samfund, fortæller Christina Lindbäck, Chief Sustainability Officer, Ahlsell AB, og siger:
”Det er klimamål, som viser vores stærke engagement, og som sætter os i front i branchen i forhold til bæredygtighed. Ved at opfylde målene kan vi bidrage til at begrænse den globale opvarmning og bekæmpe klimaforandringer. Samtidig er det en forpligtelse, som vil styrke vores konkurrenceevne. Vi kommer til at kunne tilbyde smartere produkter og services til vores kunder, hvilket samtidig vil være til gavn for vores leverandører”.
Godkendelse dækker hele koncernen
SBTI-godkendelsen dækker hele Ahlsell-koncernen, der er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Baltikum. De konkrete SBTi-godkendte klimamål er:
- Kortsigtede mål: Ahlsell forpligter sig til at reducere den absolutte udledning af drivhusgasser i scope 1 og 2, det vil sige virksomhedens egne direkte og indirekte udledninger fra fx transport og bygningsdrift, med 75 % inden 2030 (fra basisåret 2022). Ahlsell forpligter sig også til at reducere den absolutte udledning af drivhusgasser i scope 3, som er indirekte udledninger fra virksomhedens værdikæder, med 42 % inden for samme tidsramme.
- Langsigtede mål - overordnet Net-Zero-mål: Ahlsell forpligter sig til at reducere den absolutte udledning af drivhusgasser i scope 1, 2 og 3 med 90 % frem mod 2045 (fra basisåret 2022) og til at neutralisere resterende udledninger for at opnå Net-Zero i hele værdikæden senest i 2045.
I fuld gang allerede
I Ahlsell Danmark glæder bæredygtighedschef Gitte Østergaard Futtrup sig over godkendelsen fra SBTi. Hun pointerer, at målene forpligter og vil være styrende for ESG-indsatsen, men at der ikke er tale om en kursændring. Koncernen er allerede i fuld gang på bæredygtighedsrejsen og har implementeret en række tiltag for dels at reducere CO2-udledningerne i egen drift, dels for at nedbringe scope 3-udledningerne.
Det kører for elbilerne
For eksempel er Ahlsell Danmark i gang med at udfase fossile firmabiler og overgå til el. Andelen af elbiler er nu på 51 pct., og i 2027 skal den være på 100 pct. Et andet eksempel er Ahlsell Danmarks robotlager, hvor automatiseringen gør, at virksomheden kan reducere forbruget af emballage med op til 25 pct., fortæller Gitte Østergaard Futtrup og siger:
”En vigtig prioritet er også at hjælpe vores kunder med at vælge produkter til og fra på baggrund af bæredygtighedsdata. Derfor kan man i Ahlsell Danmarks webshop se og sammenligne CO2-påvirkningen for mere end 26.000 produkter – og antallet stiger hele tiden. Vi har også udviklet et værktøj, som viser data for distributionen af vores varer, så vi på baggrund af data kan hjælpe kunderne med at optimere deres leverancer og reducere CO2”.
Nøgleord
Kontakter
Line Møller BlankholmKommunikationschef
Tlf:+45 25292746lbl@ahlsell.dkBilleder
Om Ahlsell
Ahlsell er til stede, hvor folk bor, arbejder og lever deres liv. Som førende distributør inden for teknisk installation samarbejder vi med vores kunder om at drive udviklingen for dem, der fremstiller, installerer, bygger, reparerer og vedligeholder. Med et bredt udvalg af produkter og services, specialistviden og logistik i verdensklasse er det vores opgave at gøre vores professionelle kunders hverdag lettere.
Med en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre gør vi alt for at opfylde vores kundeløfte: Ahlsell gør det lettere at være professionel.
Ahlsell er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen.
Ahlsell Danmark A/S blev stiftet som selskab 1. april 2024. Virksomheden beskæftiger ca. 1.050 medarbejdere og bygger på fem "forretningsben":
Det tidligere Sanistål: Leverandør af et omfattende service- og produktprogram til industri, byggeri og andre brancher, bl.a. VVS, stål og metaller, beslag og sikring, værktøj, teknik, el, befæstelse, kemi, forbrugsvarer og personligt udstyr.
Det tidligere Ahlsell REF: Leverandør af helhedsløsninger for direkte og indirekte køle- og varmepumper til en række brancher.
VVS-Trading: Leverandør af VVS-artikler til især byggemarkeder og andre detailhandlere.
KJV A/S: Leverandør af skærende værktøjer, transmissioner, værktøj, tekniske artikler, værktøjsmaskiner og automationsløsninger til især jern- og maskinindustrien.
Bacher Work Wear: Leverandør af arbejdstøj, profiltøj og uniformer til dansk erhvervsliv.
Følg pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Ahlsell Danmark i nyt samarbejde med stor connectivity-ekspert30.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmark har indgået et nyt samarbejde med Weidmüller - global leverandør af elektriske tilslutnings- og automatiseringsløsninger. Det nye samarbejde er blandt de første af flere samarbejder, som kommer løbende. Alle har til formål at understøtte Ahlsell Danmarks strategi på det danske marked for el-teknik til industrien og senere installationssegmentet.
Ahlsell henter stærk salgsdirektør15.8.2024 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmark har tilføjet mere end 50 års erfaring til sin KAM- & projektafdeling med ansættelsen af Mikkel Krogh som ny salgsdirektør samt en ny Senior Key Account Manager.
Ahlsell går ind på markedet for brandsikkerhed13.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som noget nyt tilbyder Ahlsell Danmark komplette sprinklerløsninger til bl.a. store byggerier. Der er tale om et velafprøvet koncept, for Ahlsell er en stor spiller indenfor sprinklerløsninger i resten af Norden. Sortimentsudvidelsen betyder, at Ahlsell Danmark nu kan levere alt til byggeprojekter og serviceopgaver.
Ahlsell indgår samarbejde med Pneumatik-gigant22.5.2024 09:48:13 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmark har indgået et nyt samarbejde med Festo, Nordens største virksomhed inden for pneumatisk og elektrisk automationsteknologi. Med hovedkvarter i Esslingen, Tyskland, har Festo været en drivkraft inden for automation i næsten 100 år og udviklet sig til en af verdens førende udbydere af pneumatiske og elektriske drivløsninger til fabriks- og procesautomation.
Ahlsell og Uponor skaber banebrydende alliance for løsninger til håndtering af spildevand, regnvand og drikkevand14.5.2024 10:41:19 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell præsenterer et spændende nyt partnerskab! Med samarbejdet med Uponor kan Ahlsell nu også tilbyde sine kunder Uponors omfattende sortiment af løsninger til håndtering af regn-, spildevand og drikkevand. Dette partnerskab bygger på virksomhedernes fælles vision om at skabe et mere bæredygtigt samfund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum