216 millioner kroner til bedre arbejdsmiljø i kommuner og regioner
Arbejdsmiljø for ansatte i kommuner og regioner skal forbedres. Det er målet med en 216 millioner kroner stor pulje, der nu skal fordeles til kommuner og regioner.
Puljen er en del af trepartsaftalen om lønløft, og parterne bag treparten er nu enige om, hvordan pengene konkret skal bruges.
Midlerne skal udmøntes inden for en række centrale temaer og skal blandt andet bruges til at give nyansatte og nyuddannede en god start på arbejdslivet, give seniorer bedre muligheder for at blive på arbejdsmarkedet og forebygge og nedbringe sygefraværet. Udmøntningen af midlerne er aftalt mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Akademikerne.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:
-Ansatte i kommuner og regioner får nu en tiltrængt håndsrækning til at udvikle og løfte arbejdsmiljøet. Det er helt centralt med et godt arbejdsmiljø for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Med puljen fuldender vi trepartsaftalen om lønløft, der både rummer højere løn og bedre arbejdsmiljø til ansatte i kommuner og regioner.
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen:
-Vi har brug for dygtige medarbejdere i kommuner og regioner, der hver dag bidrager til at sikre et stærkt velfærdssamfund. Et godt arbejdsmiljø er helt afgørende for både at rekruttere og fastholde medarbejdere, og derfor er jeg glad for, at vi med sidste års trepartsaftale om lønløft også afsatte penge til at forbedre arbejdsmiljøet. Det er nu aftalt, hvad pengene kan bruges til, så nu gælder det om at få sat gang i konkrete arbejdsmiljøforbedringer for alle medarbejdere i kommuner og regioner.
Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler:
-Attraktive arbejdspladser er afgørende for, at vi kan fastholde vores dygtige medarbejdere og samtidig rekruttere nye kvalificerede medarbejdere til velfærdsområderne. Og her spiller et godt arbejdsmiljø en vigtig rolle. Derfor er vi glade for, at vi nu er blevet enige om udmøntningen af midler til at styrke arbejdsmiljøet. Vi håber, at de rammer, der er sat op for puljen, passer med ønskerne i et bredt udsnit af kommuner, så midlerne kan bruges dér, hvor de lokalt giver mening. Det vil vi følge tæt sammen med kommunerne.
Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Heino Knudsen:
-Et godt arbejdsmiljø er afgørende for gode, attraktive arbejdspladser. Jeg er glad for, at vi nu udmønter et stort millionbeløb til konkrete projekter, der skaber en forskel for vores ansatte. Jeg er sikker på, at vi med denne pulje giver mulighed for nytænkende og handlingsorienterede initiativer, som vi kan drage læring af på tværs af regioner, kommuner og arbejdspladser.
Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz:
-Jeg er meget glad for, at vi nu afsætter 216 mio. kr. til en arbejdsmiljøpulje for kommuner og regioner. Det er afgørende for vores samfund, at vi prioriterer vores medarbejderes velbefindende, og særligt det psykiske arbejdsmiljø skal have den nødvendige opmærksomhed. Stress og psykiske udfordringer må og skal håndteres, ellers risikerer vi, at det bliver en tikkende bombe under fremtidens arbejdsmarked.
Fakta om udmøntning af arbejdsmiljøpuljen på 216 millioner kroner
Midlerne udmøntes som en pulje inden for følgende temaer:
- Introforløb for nyuddannede og nyansatte
- Seniorer
- Lederes psykiske arbejdsmiljø
- Sygefravær
- Borgernære karriereveje
- Arbejdstilrettelæggelse og fleksibilitet
- Forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning og arbejdsulykker
Læs yderligere om puljen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
EU’s beskæftigelsesministre sætter tydelig retning for mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder8.7.2025 15:09:54 CEST | Pressemeddelelse
Konstruktive drøftelser på det netop overståede uformelle ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre peger frem mod mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU. I Aalborg havde EU-ministrene særligt fokus på at sikre fair arbejdsvilkår og undgå social dumping. Det blev også drøftet, hvordan man kan skabe mere konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU, og mødedeltagerne blev introduceret til partssamarbejdet i praksis i den danske model.
Invitation til uformelt ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre den 7.-8. juli i Aalborg om fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU3.7.2025 07:57:06 CEST | Pressemeddelelse
Den 7.- 8. juli afholdes det første uformelle ministermøde under det danske EU-formandskab i Aalborg. Fri og fair bevægelighed i EU og EU-landenes konkurrenceevne er på dagsordenen for EU’s beskæftigelsesministre.
Ny overenskomstordning for udenlandsk arbejdskraft og nye initiativer mod social dumping30.6.2025 11:23:03 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen præsenterer en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår. Derudover præsenterer regeringen nye initiativer mod social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.
Invitation til doorstep om udenlandsk arbejdskraft og initiativer mod social dumping30.6.2025 09:36:22 CEST | Pressemeddelelse
Der afholdes i dag doorstep om en ny ordning for udenlandsk arbejdskraft og nye initiativer mod social dumping.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 202520.6.2025 08:08:23 CEST | Pressemeddelelse
I april 2025 var der 3.055.700 lønmodtagere i job. Det er 5.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden april 2024 er der dermed samlet set kommet 35.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 5.200 flere lønmodtagere fra marts til april 2025. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Der er fortsat stor aktivitet i vores virksomheder, og beskæftigelsen har endnu en gang taget et hop opad. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at dansk erhvervsliv formår at stå så stærkt i en urolig verdensøkonomi med konstante trusler om international handelskrig". "Virksomhederne har stadig brug for nye medarbejdere og rigtig mange - herunder seniorer - er i job og spiller en vigtig rolle på vores arbejdsmarked. Der er også masser af potentiale i de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse. Det glæder mig, hver gang virksomheder giver unge mennesker med udfordringer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum