Ny pris: Faglige talenter frem i rampelyset
21.8.2024 08:02:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
I dag lanceres en ny talentpris, der skal være med til at bane vejen for, at flere får lyst til at tage en af de tekniske erhvervsuddannelser, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.

I dag bliver der officielt taget hul på en ny pris, der skal kaste et velfortjent projektørlys på de mange dygtige faglærte, der har deres daglige gang ude i virksomhederne.
“Fagtalent”, som prisen slet og ret hedder, er skabt ud fra et ønske om at få flere unge til at søge i retning af de tekniske erhvervsuddannelser, hvor der i de kommende år vil være hårdt brug for dem. Men samtidig er der brug for at ændre den generelle opfattelse af, hvad man kan med et svendebrev i hånden.
- Vi er overbeviste om, at hvis vi fremhæver og hylder de mest talentfulde faglærte, kan vi ændre opfattelsen af faglærte generelt. Vi vil vise verden de fantastiske karrieremuligheder, der ligger og venter – særligt inden for den grønne omstilling. Vi ser en spændende fremtid, hvor landets virksomheder skal stå stærkt til at løse samfundsudfordringerne, der venter, og vi er sikre på, at dette initiativ bringer os tættere på målet, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
TEKNIQ Arbejdsgiverne og andre arbejdsgiverorganisationer, fagforbund og Jyllands-Posten står bag den nye talentpris.
For at modtage Fagtalent-prisen skal man være under 36 år, faglært og i job på det private arbejdsmarked. Der er åbent for nomineringer fra 2. september, og selve prisen bliver uddelt den 28. november. Læs mere på Fagtalent.dk
For yderligere information, kontakt:
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 77 41 15 74 / msb@tekniq.dk
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkOm TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Løsningen er flere kolleger, ikke lavere pensionsalder10.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i det tekniske erhvervsliv mangler kolleger. Men mens politikerne diskuterer tidligere tilbagetrækning, arbejder medarbejderne i erhvervslivet allerede markant mere end gennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum