Du er jo guld værd
Unge mennesker med autisme er en værdifuld arbejdskraft for virksomheder

Det er Jens Romundstad, som er kommunikations- og relationskonsulent i KLAR TIL START, der siger ordene – du er jo guld værd - til Frederik Andersen, der efter et kompetencegivende forløb, som kan give borgere med autisme mulighed for et fast job i en helt almindelig virksomhed, nu arbejder i Elgiganten.
Frederik er, sammen med to andre tidligere elever, mødt op på rådhuset i Ishøj for at fortælle om deres forløb til borgmester Merete Amdisen, der, i dagens anledning, havde inviteret børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
”Jeg har svært ved at se, at jeg havde noget arbejde i det hele taget, hvis det ikke havde været for KLAR TIL START,” fortæller Frederik Andersen og fortsætter. ”Det har givet mig noget stabilt at stå op til om morgenen. Hele forløbet har været en form for væg, jeg har kunnet stå op ad og støtte mig til undervejs. Nu har jeg fast arbejde, jeg tjener mine egne penge, og jeg har sparet op til min egen lejlighed. Jeg er så glad for at stå her, hvor jeg gør i dag,” slutter Frederik med et lille smil rettet mod ministeren.
Ishøj Kommune er også klar til start
Med ved bordet på borgmesterkontoret sidder erhvervs- og beskæftigelseschef Jørgen Dan Pedersen, som fortæller, hvordan Ishøj Kommunes jobcenter valgte at indgå samarbejde med KLAR TIL START for på den måde, at kunne give borgere på autismespekteret de bedste muligheder for at komme i arbejde.
”Det er svært som jobcenter selv at udvikle de specialiserede tilbud til unge, der er et sted på spektret. At starte et tilbud op, som det vi har gjort sammen med Dagrofa Food Service, kræver ikke bare grundig forberedelse, men også stor ekspertise som vi kan få hos KLAR TIL START. De har specialistviden og erfaring med samarbejde med virksomheder som fx Dagrofa Foodservice, og sammen er det lykkedes at lave et forløb med stor succes, hvor borgere i Ishøj, der måske ikke selv troede, de kunne få og passe et arbejde, nu har en betydningsfuld hverdag på en god arbejdsplads.”
På besøg hos Dagrofa Foodservice
Efter mødet og samtalen på borgmesterkontoret gik turen videre til et besøg på Dagrofa Foodservice. Her kunne børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye møde og tale med både arbejdsgiver og medarbejder, som er lykkedes på grund af det førnævnte samarbejde.
”De fleste unge i Danmark glider lige igennem uddannelsessystemet, men der er også nogle, som tager en lille eller stor omvej. Dem har jeg talt med i dag, og det har gjort et stort indtryk. Den gode historie her er, at med denne tilrettelagte hjælp og støtte, så kan mange flere ende på den rette hylde. Det, der kan betragtes som et handicap nogen steder i samfundet, kan være en spidskompetence et andet sted,” konkluderer Mattias Tesfaye.
Mens vi bliver vist rundt på den travle arbejdsplads, tilføjer Jens Romundstad, som selv var med til at opfinde og udvikle KLAR TIL START-konceptet tilbage i 2013.
”Jeg synes, at det her med at transformere unge autisters handicap til en værdifuld arbejdskraft for danske virksomheder, det er det mest meningsfulde, jeg nogensinde har arbejdet med. Virksomheder skriger efter arbejdskraft, men kun 25% af mennesker med autisme får, lige nu, en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan vi lave om på og samtidigt gøre det til en kæmpe og unik succeshistorie.”
Kontakter
Bo Dalum
Journalist
zbd@ishoj.dk
21622043
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Vibeholmskolen med i landsdækkende forsøg med gratis skolemad28.5.2025 15:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med 191 skoler over hele landet er Vibeholmskolen i Ishøj Kommune blevet udtrukket til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor skolens udskolingselever bliver tilbudt gratis frokost
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
Ishøj Jobcenter vælger nye leverandører til beskæftigelsesindsatsen7.5.2025 10:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Jobcenter har nu fundet de nye leverandører, som fra juni skal hjælpe Ishøjs ledige borgere tættere på job og uddannelse i de kommende fire år
Ishøj Kulturskole på scenen i Tivoli5.5.2025 13:10:10 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 4. maj deltog elever fra Ishøj Kulturskole i Musikskoledage i Tivoli, hvor mere end 6.000 musik- og kulturskoleelever fra hele landet optrådte på scenerne i haven
Ishøj Kommune bliver gældfri29.4.2025 08:48:19 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har besluttet at skille sig af med kommunens gæld og indfrier nu lån for 115 millioner kroner. ”Vi vil være en økonomisk robust kommune, der kan stå på egne ben,” siger borgmester Merete Amdisen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum