Banker skal stramme op og sikre retten til en bankkonto
En række danske pengeinstitutter overholder ikke loven, der sikrer borgere adgang til en bankkonto. Det viser en ny undersøgelse fra Finanstilsynet. På den baggrund vil erhvervsminister Morten Bødskov nu se på, hvordan man kan skærpe reglerne og styrke borgernes ret til en bankkonto.
Alle borgere i Danmark har ifølge loven ret til en basal betalingskonto.
Men selvom reglerne er blevet indskærpet overfor pengeinstitutterne, viser en undersøgelse fra Finanstilsynet, at fem ud af ni undersøgte institutter ikke følger loven.
”Alle borgere har ret til en bankkonto. Og loven siger helt klart, at pengeinstitutterne skal hjælpe med at sørge for det. Derfor er det helt utilfredsstillende, at vi nu igen kan se, at det ikke sker. Jeg er glad for, at Finanstilsynet tager fat og har udstedt påbud om, at institutterne skal leve op til deres ansvar. For det skal ikke gå ud over helt almindelige mennesker, at institutterne ikke lever op til loven. Det understreger behovet for at stamme reglerne, og det er regeringen i gang med at se på,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
De fem pengeinstitutter har ikke efterlevet en række krav efter reglerne om lov om betalingskonti. Derfor har Finanstilsynet givet påbud til institutterne.
Erhvervsministeren er i gang med at se på, hvordan man kan styrke borgenes ret til en basal betalingskonto.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Erhvervsministeren vil give kniven til bøvl og bureaukrati i restaurationsbranchen10.10.2025 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Byrderne for restaurationsbranchen, kommunerne og politiet skal lettes. Derfor har erhvervsministeren igangsat et servicetjek af restaurationslovens regler.
Dansk donation skal hjælpe med at genopbygge Mykolaivs kritiske infrastruktur8.10.2025 16:00:08 CEST | Pressemeddelelse
De første specialkøretøjer er nu afleveret til Mykolaivs energiselskaber som en del af Danmarks civile støtte til Ukraine – et stærkt bevis på solidariteten og det tætte partnerskab mellem Danmark og den hårdt ramte region.
Dansk donation skal genopbygge Buchas vandforsyning8.10.2025 09:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Den ukrainske by Bucha blev i foråret 2022 angrebet af russiske styrker. Siden befrielsen har byen kæmpet for genopretning og genopbygning. Nu gør en dansk finansiering på knap 26 mio. kr. fra EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) og Grundfos Fonden det muligt at genopbygge byens vandforsyning.
Første milliongaranti til dansk investering i ukrainsk forsvarsvirksomhed7.10.2025 12:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Den ukrainske forsvarsindustri har brug for investeringer. Derfor lavede regeringen i foråret en ny milliardordning, så investeringer kan hjælpe Ukraines industri med helt nødvendige kapaciteter til det ukrainske forsvar. I dag er den første garanti givet til en dansk virksomhed, der investerer i ukrainsk produktion af udstyr til elektronisk krigsførelse.
Ny aftale åbner op for endnu flere ukrainske virksomheder på dansk jord6.10.2025 18:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har været i Ukraine og sammen med den ukrainske forsvarsminister, Denys Shmyhal, underskrevet en ny samarbejdsaftale om at bane vejen for, at endnu flere ukrainske forsvarsindustrielle virksomheder kan åbne produktion i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum