Unge i Nordjylland får privatøkonomi på skoleskemaet
Undersøgelser viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet ’Ung privatøkonomi’ klæder PwC folkeskoleelever i 8. klasse på med forståelse for økonomi, ansvarligt forbrug og personligt lederskab. I august starter tiltaget op på skoler i Nibe og Aalborg og Vestbjerg.
I alt 8 klasser fra Nibe Skole, Vejgaard Østre Skole, Vestbjerg Skole prøver i de kommende måneder kræfter med en nytænkende form for matematikundervisning. I projekt ‘Ung Privatøkonomi’ gennemgår 8. klasserne et fire-ugers forløb, hvor opgaveløsning i fx budgetopstilling, statistik og procentregning tænkes ind i elevernes egen hverdag.
“I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger. Gennem initiativet ‘Ung privatøkonomi’ ønsker vi at dele vores ekspertise og bidrage til en vigtig samfundsopgave: at give børn og unge bedre forudsætninger for at handle økonomisk ansvarligt,” siger Line Borregaard, partner hos PwC i Aalborg.
Mange unge slås med økonomien
Tal fra RKI viser, at ca. 37.000 unge i alderen 18-30 år i januar 2024 er registreret med mindst én anmærkning i RKI. Alt for mange unge slås med økonomiske udfordringer i hverdagen og har vanskeligt ved at få enderne til at mødes. Det kan i sidste ende få konsekvenser i forhold til mulighederne for, om man kan uddanne sig, stifte familie, købe bolig, osv.:
“Med projektet “Ung privatøkonomi” ønsker vi at forebygge, at unge får økonomiske problemer allerede i folkeskolen ved at klæde eleverne på - både med en økonomisk forståelse og med personligt lederskab,” forklarer Line Borregaard.
‘Ung privatøkonomi’ består bl.a. af et undervisningsforløb, afholdelse af event, evaluering mv., ligesom PwC’s medarbejdere er involveret i projektet og bidrager med deres kompetencer indenfor bl.a. opsparing, lån, statistik, budget m.v.
“Projektet er vigtigt for os, da vi tror på, at alle kan realisere deres potentiale med den rette støtte og udvikling. Børn og unge er vores fælles fremtid, og vi vil gerne være med til at hjælpe endnu flere godt på vej,” fortæller Line Borregaard om baggrunden for, hvorfor PwC står bag initiativet.
På skolerne glæder man sig til at komme i gang
Undervisningsforløbet følger elevernes læringsplaner og har bl.a. til formål at være en anderledes og sjovere måde at lære på. Matematiklærer Ole Ejsing Bou Mouritsen fra Vejgaard Østre Skole glæder sig til forløbet med Ung privatøkonomi:
“Vi har valgt at være en del af forløbet, fordi vi tror på, at det kan give vores elever en dybere indsigt i økonomi, som vil ruste dem til ikke at falde i eventuelle gældsfælder og blive mere bevidste om deres økonomi både nu og i fremtiden.”
Som afslutning skal eleverne gennemføre et spil, hvor de får mulighed for at prøve kræfter med det, de har lært gennem forløbet, og som kan bruges direkte og understøttende for elevernes læringsplaner.
Om projektet
‘Ung privatøkonomi’ er et samarbejde mellem PwC og Skoleglæde.nu. PwC er medudvikler og sponsor for projektet, der skal forebygge økonomiske vanskeligheder tidligt i livet ved allerede i folkeskolen at klæde elever på - både med forståelse for økonomi, ansvarligt forbrug og personligt lederskab. Forløbet stilles til rådighed for folkeskoler landet over og har allerede vist målbare resultater i Esbjerg, Ringsted, Hillerød, Odense, Aarhus, Herning, Ikast og Holstebro, i Gentofte samt i Vejle og Kolding.
PwC og Skoleglæde.nu skyder nu forløbet i gang med en bootcamp på følgende skoler i Nordjylland:
Bootcamp (uge 34) - 8:30-11:15:
Mandag den 19. august - Nibe skole (afholdt)
Tirsdag den 20. august - Vejgaard Østre skole (afholdt)
Onsdag den 21. august - Vestbjerg skole
Kickout (uge 39) - 9:00-11:30:
Mandag den 23. september - Nibe skole
Tirsdag den 24. september - Vejgaard Østre skole
Onsdag den 25. september - Vestbjerg skole
Billeder
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Skattelettelse på vej: Unge under 18 år slipper for at betale arbejdsmarkedsbidrag9.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil i november 2024 fremsætte et lovforslag, der fritager unge under 18 år fra at betale arbejdsmarkedsbidrag på 8 % af deres løn. I dag betaler unge stadig 8 % i arbejdsmarkedsbidrag, selvom de har et frikort, men det ændrer sig forventeligt fra 2025.
Ester Baiget modtager prisen som Årets Erhvervsprofil 20243.10.2024 19:36:33 CEST | Pressemeddelelse
En professionel jury har sammen med PwC valgt at tildele prisen som Årets Erhvervsprofil 2024 til Ester Baiget for sit bemærkelsesværdige lederskab under en af Danmarkshistoriens største fusioner.
Danskernes forbrug stiger: Biograf- og streamingmarked fortsætter med at vokse i Danmark1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne fortsætter i høj grad med at benytte biograferne og de digitale streamingtjenester. Mens streamingmarkedet estimeres til en årlig vækst på 4 % frem mod 2028, forventes biograferne en årlig vækst på 4,8 %. Det viser PwC’s analyse af den danske streaming- og biografbranche.
190 nordjyske skoleelever fik testet deres evner i privatøkonomi27.9.2024 11:18:06 CEST | Pressemeddelelse
PwC i Aalborg mødte i denne uge ca. 190 elever fra lokale folkeskoler, der deltog i afsluttende kickout-events efter et fire-ugers undervisningsforløb i ’Ung privatøkonomi’. Eleverne blev gennem et specialudviklet spil udfordret i at anvende deres nyerhvervede viden om privatøkonomi og skulle træffe økonomiske beslutninger i realistiske dilemmaer, hvor de samtidig kunne vise personligt lederskab.
Unge får lettere adgang til arbejdsmarkedet: Frikort vil blive automatisk oprettet fra 202627.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 2026 vil skattevæsenet automatisk udstede frikort til unge ned til 13 år, hvilket skal fremme de unges mulighed for at få et fritidsjob. Det fremgår af en bekendtgørelse, som skattevæsenet har sendt i høring. Reglerne har dog også flere begrænsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum