Efterårets mørke er tiden for lysfestivaler i Vestsverige
Lyskunst og lysfestivaler lyser op i efteråret. I Vestsverige kommer der flere muligheder for at opleve lyssatte byer og øer i efteråret 2024. Fra smukke kystbyer til maleriske bymiljøer, forvandler lysinstallationer landskabet og byder på kunstneriske kulturoplevelser i verdensklasse.

Efterårsmånederne september, oktober og november er højsæson for lys i mørket i Vestsverige. Efterårsmørket begynder at sænke sig, og det passer perfekt til lyskunst.
Fem års jubilæum - Island of Light, Smögen: 5.-8. september 2024
Smögen, er kendt som skærgårdsbyen med den lange bådebro med de farverige bådhuse, som snor sig langs klippekysten. Byen bliver omdannet til et lysende kunstværk, når den internationale lyskunstfestival, Island of Light, løber af stablen - i år for femte gang. På den 2,5 km lange rute, Night Light Walk, på den berømte Smögenbrygga og hele vejen ud på klipperne kan besøgende nyde 12 fantastiske lysinstallationer, hvor lys i alle regnbuens farver skaber fantasifulde scenerier. De interaktive lysinstallationer skal engagere og involvere publikum på nye måder. Særligt to kunstværker skiller sig ud. Abiogenesis af Markos Kay fra England, en superstjerne inden for foto, deltager med en lysprojektion på over 3000 kvm klippe i havet, og Animalia af the ukrainske kunstnergruppe Kurbas Pro, som viser en monumental projektion på en klippe i Smögen. Med Open Sky Cinema sætter festivalen fokus på bæredygtighed med internationalt prisbelønnede film om vores natur.
25-års jubilæum - Lights in Alingsås: 4. oktober - 3. november 2024
Med over 80.000 besøgende hvert år er Lights in Alingsås én af de mest besøgte og veletablerede lysfestivaler i Sverige. I år fejrer Lights in Alingsås 25-års jubilæum med temaet Mytologiens verden. Gennem en uges workshop skaber internationale lysdesignere og studerende imponerende lysinstallationer, der kan opleves rundt omkring i byen, som også kaldes Capital of Fika, dvs. kaffe og kage. Festivalen strækker sig over hele fem uger, og i denne tid tilbydes der aftenåbne caféer, restauranter og en aften med Night Light Shopping.
Nossan Ljusfestival, Grästorp: 5.-12. oktober 2024
Grästorp vil igen i år være vært for Nossan Ljusfestival, hvor området omkring vandløbet Nossan lyser op med kreative lysinstallationer og arrangementer med fokus på sundhed. Alle sanser bliver stimuleret på den skønne festival, som strækker sig over to kilometer.
Strömstad In Light 2024: 8. november
Når mørket kommer i november, lyser Strömstad In Light byen op. Det er en lysfestival, der tilbyder viden, kultur, mad og fællesskab. Programmet er bredt med fokus på solenergi, belysning, opladning af elbiler og energieffektivisering. Ud over en fantastisk belysning af Strömstad er der også et rigt kulturprogram med dans og musik, madmarked og børneaktiviteter. Hele det centrale Strömstad er en del af Lysfestivalen.
Strömstad In LIght
Om Turistrådet Västsverige
Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter; Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge,forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Derudover byder Dalsland på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern, byder ligeledes på aktiviteter i naturen så som cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.
Læs mere om området her: www.vestsverige.dk
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder








Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Vinterbadning i Vestsverige: Sauna, velvære og naturnær overnatning15.12.2025 10:12:33 CET | Pressemeddelelse
Kolde dyp, varme saunaer og naturligt velvære er dybt forankret i den svenske livsstil, og det er tilsyneladende også på fremmarch blandt danskerne. I takt med at flere søger simple naturskønne pauser fra hverdagen, er interessen for vinterwellness vokset. Svenske destinationer oplever denne interesse fra danske gæster, der rejser for at kombinere ro, natur og autentiske velværeoplevelser i et tempo, der står i skarp kontrast til hverdagen.
Valencia åbner besøgscenter for Den Hellige Gral – byens største historiske seværdighed2.12.2025 10:03:12 CET | Pressemeddelelse
I den historiske bygning Almudín er et nyt besøgscenter åbnet i oktober 2025. Gralen blev ifølge legenden brugt af Jesus ved den sidste nadver. Nu markerer byen et helligt år for Den Hellige Gral med udstillinger, byvandringer og en ny temarute gennem de mest markante kulturmiljøer frem til oktober 2026.
Tidlig skipremiere hos Orsa Grönklitt i Sverige i november13.11.2025 09:42:47 CET | Pressemeddelelse
Med 22.000 kubikmeter lagret sne fra sidste vinter er Orsa Grönklitt klar til en meget tidlig sæsonstart. 11. november åbnede seks kilometer langrendsspor hos den svenske destination, som er kendt for både de gode alpine skimuligheder og stærke langrendsfaciliteter. I år fortsætter man sin målrettede satsning på at tilbyde et effektivt og snesikkert skiområde – ideelt for både danske familier og langrendsløbere.
Kom i julestemning i Småland – julemarkeder og et julemandstog7.10.2025 11:22:27 CEST | Pressemeddelelse
Julen nærmer sig, og i Småland er forberedelserne i fuld gang. Regionen byder på ægte svensk julestemning med fem af Sveriges mest traditionsrige julemarkeder og mulighed for afslappende hotelophold i hyggelige omgivelser. Desuden kan man tage med julemandstoget og møde julemanden himself.
Efterårsferie i solen: Valencia byder danskerne velkommen med direkte fly og nye oplevelser2.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret nærmer sig, og mens temperaturerne i Danmark daler, venter der stadig sol og sommervarme i Valencia. Med de direkte flyruter fra København til Valencia med både SAS og Norwegian kan danskere nemt tage turen sydpå og opleve Spaniens tredjestørste by og alle de mange oplevelser, den byder på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum