Bedste første halvår for europæiske børsnoteringer siden boomet i 2021
Det europæiske marked for børsnoteringer har haft en stærk start på 2024. I første halvår af 2024 har der været 36 noteringer til en værdi på hele €11,4 mia. Det er det bedste første halvår for europæiske børsnoteringer siden IPO-boomet i 2021, viser PwC’s analyse af markedet for europæiske børsnoteringer.

Med 13 børsnoteringer i Europa til en værdi på €4,8 mia. i årets første kvartal og 23 noteringer til en værdi på €6,6 mia. i andet kvartal, står de første seks måneder af 2024 til at være det bedste halvår for europæiske børsnoteringer siden det ekstraordinære børsår i 2021. Til sammenligning var der i første halvår af 2023 25 noteringer til en værdi på €2,5 mia., viser PwC’s IPO Watch EMEA.
“Stigningen i børsnoteringer er et tydeligt tegn på investorernes voksende tillid til økonomien i Europa. Markederne er blevet mere stabiliseret, og virksomhederne udnytter det positive momentum til at rejse kapital,” fortæller Torben Jensen, partner og ekspert i børsnoteringer hos PwC, og fortsætter:
“Europa har oplevet en økonomisk stabilisering efter en periode med inflation og energikrise, hvilket har givet virksomhederne et bedre udgangspunkt for at rejse kapital gennem børsnoteringer. En kombination af vækst i nogle sektorer og forbedret investorstemning har gjort det mere attraktivt at gå på børsen.”
Største børsnoteinger i Europa
De to største noteringer på verdensplan i henholdsvis Q1 2024 og Q2 2024 blev foretaget på europæiske børser, viser IPO Watch. Derudover er private equity-støttede børsnoteringer i Europa vendt tilbage, og i første kvartal af 2024 var 3 ud af de 5 største EMEA-børsnoteringer således støttet af kapitalfonde.
“De europæiske centralbankers beslutning om at holde renten på et relativt lavt niveau har skabt et gunstigt investeringsklima. Investorer søger alternative investeringsmuligheder med højere afkast, hvilket gør børsnoteringer til en attraktiv mulighed,” fortæller Torben Jensen og uddyber yderligere:
“Der har været opbygget et efterslæb af private equity-porteføljer siden 2021, hvor kapitalfondene har holdt på deres investeringer i længere tid frem for at acceptere en lavere værdiansættelser i markedet. Nu ser vi, at mange af disse fonde udnytter de forbedrede markedsvilkår til at realisere deres investeringer og gennemføre børsnoteringer, hvilket har bidraget til det stærke børsår i 2024.”
På Nasdaq Nordic, der omfatter Nasdaq Stockholm, Nasdaq Helsinki, Nasdaq Iceland og Nasdaq Copenhagen, har der i H1 2024 været 13 noteringer til en værdi på €654,9 mio., mens der i første halvår af 2023 var 11 noteringer til en værdi på €500,4 mio.
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Skattemyndighederne præciserer: Disse reparationer giver ret til fradrag23.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu har Skattemyndighederne præciseret reglerne for, hvilke reparationer af hårde hvidevarer der giver ret til servicefradrag.
Investorer efterspørger investeringer i transformation og vægter samtidig stabilitet og modstandsdygtighed højt19.12.2025 11:09:04 CET | Pressemeddelelse
9 ud af 10 investorer efterspørger øgede investeringer i teknologisk transformation – og vægter samtidig stabilitet og modstandsdygtighed overfor bl.a. cyberrisici og geopolitiske ændringer højt. Det viser PwC’s Global Investor Survey 2025.
Får du restskat for 2025? Nu er renten fastsat16.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skattevæsenet har fastsat dag-til-dag-renten for restskat for 2025. For de fleste er det bedst at betale restskatten inden udgangen af 2025 for at undgå at betale høje renter, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
Færre danskere vil skifte job det næste år15.12.2025 09:57:02 CET | Pressemeddelelse
Jobsikkerhed er det vigtigste parameter i danskernes arbejdsliv lige nu. Samtidig planlægger færre at skifte job eller få en lønforhøjelse de næste 12 måneder end året før. Det viser en ny analyse fra PwC af det danske arbejdsmarked i 2025.
Disse skattefrister skal du huske inden årets udgang11.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der kan være meget at se til op til julen. Men midt i juletravlheden er det vigtigt at huske de særlige skattefrister inden udgangen af 2025, hvis du er omfattet af dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum