Smertestillende piller kan på kort tid ødelægge unges hverdag, viser ny TV 2-dokumentar
20.8.2024 12:16:55 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Misbrug af opioider har bredt sig til alle samfundslag, lyder det fra misbrugsbehandlere.

Teenagere fra helt almindelige familier er i stigende grad begyndt at misbruge smertestillende piller. Én af dem er 23-årige Jens Knudsen, som efter gymnasiet havner i et heftigt misbrug af Tramadol. Et misbrug, der får store konsekvenser for hans liv. Det fortæller han om i den nye TV 2-dokumentar ’Jens på livsfarlige piller’.
Jens kommer første gang i kontakt med pillerne, mens han holder et sabbatår efter gymnasiet. Han kender ikke deres virkning og bliver på meget kort tid afhængig. Det fører ham dybt ind i et misbrug, som ender i en overdosis.
- Hvis jeg skulle have peget på en fra min gymnasieklasse, der skulle ende som hardcore misbruger, havde jeg været den sidste, jeg havde peget på, siger Jens Knudsen.
I dokumentaren møder vi også 17-årige Alex, som er i afvænning for misbrug af morfinpiller og afventer en dom ved retten. Jens, Alex og de andre unge i dokumentaren er en del af en skræmmende statistik, der viser, at antallet af unge, der misbruger de såkaldte opioider, er stigende i flere af landets kommuner.
Opioider anses for at være den farligste gruppe af rusmidler i Danmark. Pillerne kan let købes på sociale medier, og der er ofte tale om kopiprodukter, som kan variere i styrke og indhold.
Pillerne finder bred anvendelse
Særligt Tramadol eller 'dol' er blevet populært at misbruge. Tramadol stimulerer frisætningen af dopamin og serotonin i hjernen - stoffer, som kendes fra følelsen af at være forelsket. Ud over at dæmpe smerter, hvis man har ondt, får Tramadol også kroppen til at føle velbehag og afslappethed. Noget, som mange beskriver som en form for lykkerus.
- Vi kan se, at de her piller er rigtig let tilgængelige. Vi kan se, at de er relativt billige, og vi kan se, at det ry, de har blandt de unge, gør, at de finder rigtig bred anvendelse, siger Morten Aagaard, afdelingsleder, Rusmiddelcenter Aarhus.
Misbrug af opioider har bredt sig til alle niveauer af samfundet. Sådan lyder det samstemmigt fra de misbrugsbehandlere, som TV 2 Dokumentar har talt med. Førhen var der en klarere forbindelse mellem en usikker opvækst til, at man havnede i et stofmisbrug, men nu oplever misbrugscentrene oftere, at det er unge fra helt almindelige familier, der henvender sig med et misbrug af de smertestillende piller. For nogle af de unge er pillerne lige så afhængighedsskabende som heroin.
Eksperter peger på, at pillerne er kommet for at blive, og derfor må unge og deres forældre nu forholde sig til dem som en fast bestanddel af ungdomslivet på niveau med andre rusmidler.
Første afsnit af ’Jens på livsfarlige piller’ kan ses på TV 2 og TV 2 Play onsdag 21. august. Andet afsnit kan ses på TV 2 og TV 2 Play onsdag 28. august.
Nøgleord
Kontakter
Mathias TraczykPR-konsulent
Dokumentar
Billeder
Links
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Nyt samarbejde med Apple TV og Disney+ giver TV 2 Plays kunder et enestående indholdstilbud20.5.2026 09:00:06 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 Plays abonnenter kan fra 20. maj tilkøbe Disney+ og Apple TV sammen med deres TV 2 Play-abonnement til en attraktiv pris. Samarbejdet styrker TV 2s samlede indholdstilbud til danskerne, der efterspørger både dansk og udenlandsk kvalitetsindhold. Dermed er aftalen med til at sikre TV 2s mål om at være nummer 1 i danskernes hverdag.
TV 2 forlænger rettighederne til den italienske Serie A i fodbold11.5.2026 09:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Rasmus Højlunds Napoli, de nyslåede mestre fra Inter og de øvrige storklubber som Juventus, AC Milan og AS Roma kan også opleves på TV 2 Play og TV 2s sportskanaler i de kommende år.
Første kvartal slår streaming-rekord i TV 229.4.2026 14:45:09 CEST | Pressemeddelelse
Årets første tre måneder af 2026 har været præget af valg, geopolitiske kriser og EM i håndbold, som får danskerne til at samles hos TV 2, og giver rekordhøjt streaming-forbrug målt for et kvartal i årets 1. kvartal. TV 2s resultat før finansielle poster (EBIT) i 1. kvartal 2026 er 91 mio. kr. mod 132 mio.kr. i 1. kvartal 2025. Det lavere resultat skyldes højere indholdsomkostninger.
Josephine Park og Soheil Bavi går ind i kampen mod opioider i TV 2s nye krimiserie 'Fristelsen'27.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Serien, der er en tempofyldt krimiserie, forener højintens spænding, gribende karakterdrama og et stærkt visuelt udtryk. Serien produceres af Miso Film og er netop gået i optagelse i København og omegn.
TV 2 løber med rettighederne til Wanda Diamond League16.4.2026 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 udvider sportspakken med Wanda Diamond League og giver seerne adgang til atletikkens største stjerner og mest prestigefyldte stævner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
