Aveny-T

DRINK ME - Gæstespil på Aveny-T

Del

En interaktiv performance om ungdom, psykisk sårbarhed og hvordan man kan overkomme det umulige med lidt støtte fra omverdenen.

DRINK ME er en underfundig pop-up forestilling, der spilles udenfor på Aveny-T's indgangsparti 7. september - 14. september 2024.

TeaterKUNST inviterer publikum til at kigge nærmere på vores forhold til mental helbred i en hektisk, moderne verden. Fire performere, en rapper og en DJ fører publikum gennem en teateroplevelse, der skildrer livet med psykisk sårbarhed på nye måder. Det hele udfolder sig i en specialbygget bar, hvor publikum skal hjælpe med at finde opskriften på et godt, fungerende liv. DRINK ME er nyskabende teater, der udføres med de bedste scenekunstneriske greb, vild parkour og overraskende, poetiske øjeblikke.

Psykiatriske diagnoser blandt unge er stigende 

Flere og flere børn og unge mistrives, og et stigende antal får en psykiatrisk diagnose. Nye tal viser, at omkring 15 procent af alle under 18 år bliver diagnosticeret med en psykisk lidelse. Det betyder, at i en gennemsnitlig skoleklasse vil der være tre elever med psykiske problemer. Nogle er nemme at spotte, andre kan gå ubemærket hen i mange år. ADHD, angst, skizofreni, spiseforstyrrelser er blandt de sygdomme, der ofte opstår i ungdommen. De kan trække lange spor, og nogle bliver mærket for livet, hvis de ikke får hjælp i tide. 

Samtlige involverede i produktionen af DRINK ME har et personligt forhold til psykisk sygdom, som patient, som pårørende og som behandler. For at fortælle denne historie trækker vi på vores personlige erfaringer, samt research lavet hos vores samarbejdspartner OPUS, Region Hovedstadens Psykiatri. 

Styrk din mentaliseringsmuskel 

Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov mm. En invitation til at mærke lidt dybere efter "hvorfor gør du, som du gør?" Alle mentaliserer, når vi interagerer med hinanden, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. Manglende interaktion eller stress i barndommen kan resultere i dårlige mentaliserings-evner senere i livet. Derfor er mentalisering som en muskel, der skal trænes og vedligeholdes. Gennem teateroplevelsen DRINK ME får publikum mulighed for at træne deres mentalisering ved at leve sig ind i både kampe og sejre hos unge med en psykisk diagnose. 

It takes a village 

Vi mener, at alle mennesker i et samfund hænger sammen, og at vi har et ansvar for hinandens helbred og sikkerhed. Det afrikanske ordsprog lyder: It takes a village to raise a child. Vi siger: It takes a village to have good mental health care. DRINK ME's publikum inviteres til at blive en del af vores "village"! 

Den brasilianske digter, Oswald de Andrade, skrev i 1928 det antropofage manifest", som er en filosofisk tankegang til, hvordan vi inddrager det fremmede og ukendte til at blive en del af os selv. TeaterKUNST bringer denne metode til teatret for at stille spørgsmål til normalitetsbegreber i vores samfund og på performativ vis skabe interaktion med publikum. 

Med DRINK ME søger vi at skabe en tryg, sikker og genkendelig platform, hvor unge taler frit om psykisk sygdom med alt hvad det indebærer af frygt, ensomhed, tabu, fantasi, smerte og latter. 

NB! Forestillingen spiller på dansk, portugisisk og engelsk. 

I SAMARBEJDE MED: Opus Region Hovedstadens Psykiatri, MIELI ry Mental Health Finland, Uneasy Listening Society. 

STØTTEGIVERE: Kulturfonden för Finland och Danmark, Hay4you ApS, Eightpence Productions ApS, Frederiksberg Kommune Kultur- og Fritidsudvalgets Hurtigpulje, Copenhague, Goethe Institut - Culture Moves Europe. Embaixada do Brasil. 

KONTAKT: teaterkunstdk@gmail.com

LÆS MERE: https://www.aveny-t.dk/forestillinger/drink-me

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Aveny-T

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aveny-T

Aveny-T præsenterer HOLD SÅ KÆFT LARS! - en komisk tragedie om depression30.5.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

De skrå brædder på Aveny-T balancerer mellem grotesk humor og dødelig alvor, når tragedien HOLD SÅ KÆFT LARS! sætter fokus på depressionen og dens mange nuancer. Forestillingen er skrevet af Mette Søndergaard Nielsen og iscenesættes af Heinrich Christensen. I hovedrollerne ses Mette Søndergaard Nielsen og Anders Budde Christensen. Forestillingen spiller på Aveny-T den 31. august - 21. september, hvorefter den tager på efterårsturné i hele landet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye