Efter stor renovering: Nu får København rådhustårnet tilbage
20.8.2024 06:00:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Det velkendte rådhustårn i København har været under kærlig behandling det sidste halvandet år, men nu er renoveringen færdig.

I halvandet år har det været pakket ind fra top til tå. Men nu er det slut. Renoveringen af det over hundrede år gamle rådhustårn i København er færdig, og i disse uger bliver stilladset taget ned. Dermed vender et af hovedstadens mest ikoniske vartegn tilbage. Det har byens overborgmester set frem til:
”Alle københavnere har et forhold til rådhustårnet. Hvad enten de bruger det til at holde styr på tiden eller hopper ind i det nye år til lyden af dets klokkespil. Det skal vi værne om, så mange generationer fremover også kan få glæde af det. Nu er rådhustårnet tilbage i topform, og det er dejligt at se urene skinne som i 1905, da rådhuset åbnede,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
For at sikre rådhustårnets levetid i mange årtier fremover er murværket nu sikret mod ophobning af fugt, gammelt betonpuds er fjernet, og ødelagte mursten og fuger er udskiftet, så murene igen kan ånde.
Derudover har udsigtsbalkonerne fået renoveret sten og gulv. For at forhindre vand i at sive ind fra udsigtsbalkonerne, har man som noget nyt etableret store glaspartier, der møder en, når man træder ud på balkonetagen. Glaspartierne kan åbnes, så man fortsat kan nyde udsigten fra en af byens højeste balkoner. Det lille trappehus på balkonetagen har også fået en overhaling.
Derudover er urskiverne blevet håndforgyldt på ny med bladguld. Da man begyndte renoveringen og så den store urskive helt tæt på, opdagede man nemlig, at den originale forgyldning på uret flere steder var slidt helt væk. Men nu skinner de igen som i 1905, da rådhuset stod færdig.
Det er kun anden gang i tårnets levetid, at det bliver renoveret. Sidste gang var fra 1975 til 1977.
Stilladset forventes at være taget helt ned i oktober.
Fakta
- Renoveringen inklusive glasinddækning har kostet cirka 19 mio. kr.
- Rådhustårnet er 105,6 meter højt og var Københavns højeste punkt, da rådhuset stod færdigt i 1905. Det er stadig et af byens højeste tårne.

Kontakter
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen
Tlf:+4540447446p33u@kk.dkBilleder






Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
Københavns Kommune lander budgetaftale: Invitation til doorstep2.9.2026 20:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået aftale om hovedstadens budget for 2027. Aftalen præsenteres torsdag d. 3. september kl. 09.30 på Københavns Rådhus.
Nu bliver gammelt kommunehospital omdannet til nyt og attraktivt byrum med boliger13.8.2026 10:18:26 CEST | Pressemeddelelse
Københavns gamle kommunehospital mellem søerne og Botanisk Have skal udvikles til et byområde med boliger, cafeer, restauranter, butikker, værksteder og andre erhverv. Københavns Kommunes Økonomiudvalg har banet vejen og sender det ambitiøse projekt videre.
København bliver vært for kæmpe sportsfest i 202817.6.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i København har netop sagt ja til at afholde DM-ugen i juni 2028 med mere end 40 forskellige sportsgrene og – som noget helt nyt – nordiske mesterskaber i udvalgte discipliner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum