Erhvervsskoler, lærere og elever kræver mindre bureaukrati og hurtigere adgang til støtte for elever med særlige behov

I de seneste 10 år er der sket en voldsom stigning i SPS-ansøgninger på erhvervsuddannelserne fra 13.900 ansøgere i 2013 til 32.500 i 2022. Omfanget har medført, at administrationen og bureaukratiet omkring systemet ikke kan følge trit. Konsekvensen er, at mange elever meget sent får den støtte, de har brug for, og som kan være afgørende for, at eleverne gennemfører deres uddannelse.     

SPS virker, men det er eleverne, der kommer i klemme, når systemet er bøvlet

Specialpædagogisk støtte (SPS) er en støtte til elever, der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Og det virker! En evaluering af SPS på ungdomsuddannelserne, som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har lavet, viser, at elever, der modtager SPS på baggrund af dokumenterede diagnoser, har mindre eller samme sandsynlighed for at falde fra sammenlignet med elever, der ikke har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Alligevel er det en udfordring, at det administrative setup ofte resulterer i forsinket eller manglende støtte. 

I følge Allan Kortnum, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, DEG-L, er det helt uholdbart, at bureaukratiske snubletråde spænder ben for, at elever rettidigt kan få den socialpædagogiske støtte, de har brug for, og som kan have betydning for, om de fortsætter på deres uddannelse:

"Det er eleverne, der kommer i klemme, og det er på ingen måde holdbart. Det er vigtigt, at de værktøjer vi har - og som vi ved virker – er tilgængelige. Derfor har vi brug for en løsning, der sikrer eleverne den rette støtte hurtigst muligt i uddannelsesforløbet. Det kræver blot, at man er lidt mere fleksibel i forhold til at overlade et større ansvar til skolerne”.

Lisbeth Nørgaard, formand Danske for SOSU-skoler, fremhæver at SPS gør en reel forskel:

”På social- og sundhedsskolerne ser vi hver dag, hvordan støtten gør en konkret forskel for vores elever. Men systemet er unødigt tungt. Derfor er potentialet i en modernisering af systemet også stort, så de alt for mange administrative ressourcer, ordningen binder i dag, kan anvendes meget bedre til gavn for eleverne – og deres mulighed for at gennemføre uddannelsen”.

Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, EEO:

”SPS er en hjælp, elever på ungdomsuddannelser har krav på at få, når de har et konstateret behov, som enten kan være en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Derfor er det helt skørt, at der skal være så omfattende et bureaukrati og langsommelige ansøgningsprocesser, som gør, at eleverne i længere perioder skal undvære støtten, hvilket for nogen kan betyde, at de ender med at droppe ud af uddannelsen."

William Korte, formand for Sammenslutningen af Unge Med Handicap, SUMH, er enig og påpeger, at det er afgørende for at flere gennemfører en ungdomsuddannelse.  

"For nogle elever er det helt afgørende for, om de kommer igennem uddannelsen, og det er svært at se, hvorfor procedurer skal udgøre en barriere, når eleverne fra starten har krav på støtten."

Jakob Holm, formand for Landssammenslutningen af Handelselever, LH, synes det er ærgerligt, fordi det er eleverne, det går ud over:

"Det er skolernes opgave at sikre SPS-støtte til eleverne, men det er klart, at det er svært at leve op til forventningerne, når ansøgningsprocesserne er besværlige og støtten lader vente på sig. Mest af alt er det ærgerligt, fordi det betyder, at der er elever, der føler sig svigtede."

Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, tilslutter sig kritikken, særligt set i lyset af, at behovet for SPS er vokset.

"Det er uacceptabelt, at det går ud over eleverne. Det udfordrer samtidig lærerne, når der er et stigende antal elever, der har brug for specialstøtte, og som må vente uger og måneder på at få det, de har krav på. Der er behov for en markant forbedring af SPS-ordningen, så støtten kan gives mere rettidigt og uden unødigt bøvl."

6 forlag til et forbedret SPS-system til gavn for elever, lærlinge og kursister

SUMH, DEG-L, Danske SOSU-Skoler, Uddannelsesforbundet, EEO og LH foreslår, at systemet ændres, så der sikres et mere værdigt og velfungerende SPS til gavn for elever, lærlinge og kursister. De 6 forslag til værdig og velfungerende SPS: 

1. Skolerne tildeles en årligt SPS-pulje, så skolerne kan have støtten klar, når støttebehovet konstateres.
2. Screeningen for ord- og talblindhed på elevernes første dage af uddannelsen finansieres. 
3. Elever skal ved ansøgning til en ungdomsuddannelse kunne angive, hvorvidt de har haft brug for SPS tidligere i andre uddannelsesforløb, så skolen hurtigt kan igangsætte processen med støtte.  
4. Når en elev godkendes til specialpædagogisk støtte, gælder det for hele uddannelsen – også når eleven er i oplæring. 
5. Skolerne kompenseres for hele den tid, de bruger på SPS – herunder også på den tid, som bruges på at administrere ordningen. 
6. Procedure for SPS og screening igangsættes allerede ved kursustilmelding på voksenuddannelse.dk ifm. erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU), kombineret med mulighed for vejledning fra skolens side, så den rette SPS er klar ved kursusstart.

Hvad er specialpædagogisk støtte?

Specialpædagogisk støtte (SPS) er en individuel støtte, som skoler kan søge til elever på ungdomsuddannelser, der har en dokumenteret funktionsnedsættelse. Støtten bevilges gennem SPS-ordningen af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Den konkrete støtte kan være forskellig både i form og omfang, alt efter hvad eleven har brug for. For nogle elever kan SPS dreje sig om kompenserende læse- og skriveteknologi, og for elever med psykiske funktionsnedsættelser er der typisk tale om støttetimer, hvor eleverne mødes med en støttegiver op til flere gange ugentligt, max fem timer pr. uge.

Når elever med støttebehov går på en erhvervsuddannelse, er det skolens ansvar at sørge for, at eleverne får den støtte, de har behov for, både i skole- og oplæringsperioder. Støtten kan både foregå på skolen og på oplæringsstedet, og den kan varetages af en støttegiver fra skolen, fra oplæringsstedet eller fra et eksternt støttefirma. Al kommunikation vedrørende en elevs støttebehov og SPS på tværs af aktører kan kun ske med elevens samtykke.

Talspersoner for organisationerne bag forslagene

• Allan Kortnum, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, tlf. 25 42 45 01
• Lisbeth Nørgaard, formand, Danske SOSU-skoler, tlf. 24 79 52 45
• Julie Kølskov Madsen, formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, tlf. 25 10 00 30
• William Korte, formand, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, tlf. 26 34 49 47
• Jakob Holm, formand, Landssammenslutningen af Handelselever, tlf. 51 40 15 44
• Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet, tlf. 23 32 50 12