Nye legekammerater deler viden om digitalisering
ERFA-grupper skal få nordjyske virksomheder til at udveksle erfaringer med nye teknologier: ”Det har givet mig nogle nye legekammerater,” lyder det fra virksomheden Bach FSQ, der blev en del af gruppen via innovationshubben AddSmart – og nu også er aktive i et nyopstartet innovationsprojekt.

Den teknologiske udvikling sker i et højt tempo, så for at forblive konkurrencedygtig er det afgørende for produktionsvirksomheder at holde sig opdateret med de nyeste teknologier og konstant arbejde på at udvikle nye produkter, processer eller tjenester.
Det skal AddSmart projektet hjælpe produktionsvirksomheder med. Erhvervshus Nordjylland er projektleder på AddSmart, og projektet fokuserer på at få virksomhederne til at tage nye teknologier til sig og bruge digitale værktøjer i deres produktion. Målet med projektet er at styrke konkurrenceevnen for nordjyske virksomheder.
’Vi løfter hinanden’
En del af AddSmart-projektet går ud på at skabe såkaldte ERFA-grupper, hvor virksomhederne kan møde hinanden og udveksle erfaringer med ny teknologi og automatisering, der kan hjælpe virksomhederne med at blive endnu mere effektive.
Og det giver rigtig god mening, hvis man spørger Flemming Bach. Han er stifter af Bach FSQ, der er en lille nordjysk virksomhed, der laver svejsearbejde til den maritime sektor. Han er med i en af de erfagrupper, som AddSmart står bag.
”Det har givet mig nogle nye legekammerater. Vi bruger hinanden, selvom vi kommer fra forskellige virksomheder. Vi udveksler erfaringer, og på den måde kan vi hjælpe med at løfte hinanden og virksomhederne i Nordjylland,” fortæller Flemming Bach.
Han fortæller også, at han aldrig har været nervøs for at skulle miste kunder, fordi han deler erfaringer med andre virksomheder.
Flemming Bach blev opmærksom på AddSmarts ERFA-grupper, da han investerede i en ny svejserobot. Robotten var ikke billig, og det kunne potentielt være en risikabel investering for en lille virksomhed som Bach FSQ. Han regnede dog på det, og han kunne se, at robotten hurtigt ville blive tjent ind. Robotten kan nemlig effektivt løse nogle af de monotone opgaver, som Flemming Bach ikke mener, at en medarbejder bør lave.
”Det var mange penge for en lille virksomhed, så jeg tog en chance. Efter første ordre havde robotten betalt sig ind. Jeg kunne se, at det gav mening at teknologioptimere min virksomhed,” forklarer Flemming Bach.
Vil optimere yderligere
Aalborg Universitet er blandt partnerne i AddSmart-projektet, og Flemming Bach anbefaler, at man kontakter universitetet, Made og DigitalLead, hvis man som virksomhed står og overvejer, hvad robotter og digitalisering kan gøre for ens produktion. Flemming Bach blev selv solgt på idéen om at optimere sin virksomhed yderligere efter at have været i kontakt med Aalborg Universitet.
”Teknologien er spændende, jeg har altid nørdet med computere, og jeg har altid været fascineret af at lære nye ting. Efter jeg besøgte dem på Aalborg Universitet og så, hvad de laver med robotter, så fik jeg blod på tanden! Jeg kan se rigtig mange nye muligheder,” siger han.
Mod på mere vidensdeling
Bach FSQ’s engagement i AddSmart gav dem mod på at opsøge flere steder, hvor der kan deles viden om avanceret produktion. Virksomheden er netop blevet en del af et nyopstartet MADE-samarbejdsprojekt, hvor de sammen med to andre SMV’er – MIGATRONIC og Engskov Maskinfabrik samt GTS’erne FORCE Technology og Teknologisk Institut – vil afdække og teste mulighederne for at bruge svejserobotter til at svejse første streng med gennembrænding.
”I MADE er vi glade for at kunne bygge bro mellem viden og virksomheder og samle produktionsvirksomheder fra forskellige brancher og baggrunde. Forløbet med Bach FSQ viser, at korte forløb i EU-projekter kan være med til at bane vejen for længevarende innovationsprojekter, som tilfældet her med samarbejdsprojektet,” siger Henning Ole Hedeland, chefkonsulent i MADE’s regionale hub i Aalborg.
Nøgleord
Kontakter
Johannes StørupProjektleder
Tlf:2091 9871jst@ehnj.dkHenning Ole HedelandMADE
Tlf:2112 0242hohedeland@made.dkBilleder
Links
AddSmart
Bag AddSmart-projektet står et partnerskab bestående af produktionsklyngen MADE, den digitale klynge DigitalLead, TECHCOLLEGE, Norddanmarks EU-kontor, Professionshøjskolen UCN, Aalborg Universitet, FORCE Technology og Erhvervshus Nordjylland, der er projektleder.
Om Erhvervshus Nordjylland
Erhvervshus Nordjylland en en del af nordjyske erhvervsfremme og tilbyder gratis og uvildig vejledning til alle små- og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Virksomhederne kan få kortlagt deres udviklingsmuligheder af uvildige forretningsudviklere med specialiseret viden inden for områder som: Digitalisering, Grøn omstilling, Internationalisering og Arbejdskraft.
Erhvervshus Nordjylland er knudepunkt i nordjysk erhvervsfremme, og kan åbne dørene for virksomheder til et stort netværk af øvrige offentlige og private aktører. Derudover er Erhvervshus Nordjylland operatør på programmer, der gør det muligt at igangsætte målrettede udviklingsforløb i samarbejde med private rådgivere.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland
Ny internationaliseringsrådgiver i Erhvervshus Nordjylland12.8.2025 07:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Esben Filt Jensen tiltrådte 4. august 2025 som Udenrigsministeriets internationaliseringsrådgiver med base i Erhvervshus Nordjylland.
En vækstpilot kan være genvej til udvikling11.8.2025 13:59:17 CEST | Nyhed
Der ligger et uudnyttet potentiale i samarbejdet mellem små virksomheder og nyuddannede. Med støtte fra SMV:Vækstpilot valgte KIMBO Gruppen i Nibe at ansætte deres første akademiske medarbejder til at hjælpe med at udvikle virksomheden.
Compsoil satser på AI for at fordoble plastgenanvendelse og reducere CO2-aftryk9.7.2025 13:56:48 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden Compsoil har testet, hvordan avanceret billedteknologi og kunstig intelligens kan gøre det muligt at sortere og genanvende langt mere plastaffald – og dermed reducere CO2-udledningen markant.
Fem startups er klar til vækstrejse12.6.2025 07:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem startups er klar til årets forløb i Maritime Stars. Et forløb for ambitiøse iværksættere i den maritime sektor - udvalgt af nogle af Danmarks stærkeste maritime virksomheder.
Nye regler ændrer spillet for emballage30.5.2025 07:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni 2025 træder en vigtig milepæl i kraft for danske virksomheder, der anvender emballage. Med de nye regler om udvidet producentansvar bliver det fra næste måned obligatorisk at indberette de faktiske mængder emballage, som virksomhederne satte i omløb på det danske marked i 2024. Formålet med ordningen er at sikre, at producenter og importører tager et større ansvar for hele emballagens livscyklus – fra produktion til affaldshåndtering. Men mange virksomheder ved ikke, at de er omfattet af ordningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum