STARK bygger unik forretningsfacade i bæredygtighedens tegn
19.8.2024 08:06:13 CEST | STARK | Pressemeddelelse
STARKs nye forretning i Næstved bliver noget ud over det sædvanlige, når 5.000 kvadratmeter træ kommer til at pryde facaden. Ved både valg af træ og produktion af facadeelementer har der været fokus på at vælge ansvarlige løsninger.

Gennem de seneste måneder er der sket en hel del på det store stykke bar mark, der skal være hjemsted for STARKs kommende forretning i Næstved. Byggeriet af den 9.500 kvadratmeter store bygning er allerede et tilløbsstykke, og inden længe kommer der endnu mere at kigge på, når facaden og tilhørende gård bliver beklædt med 5.000 kvadratmeter træ. Det svarer til mere end 50 kilometer træ lagt op på række.
Bygningen er inspireret af den nordiske mytologi og får blandt andet en ikonisk træfacade med over fire meter lange udhæng. Amatech er totalentreprenør på byggeriet, mens Sweco er rådgivende ingeniør.
Træ binder fortid og nutid sammen
I STARK står bæredygtigt byggeri højt på dagsordenen. Frem for en mere traditionel beton- og stålfacade har virksomheden derfor valgt at beklæde facaden med frasorteret træ fra produktionen hos træproducenten Superwood. Frasorteret træ er brædder, der ikke overholder de allerhøjeste kvalitetskrav på grund af udfaldne knaster, revner eller lignende.
- Ved at anvende andensorteringstræet giver vi en ressource, der ellers ville være gået til spilde, et nyt liv. Det havde været meget nemmere at sætte stålplader op i stedet, men ved at bruge alternative materialer belaster vi miljøet mindst muligt, siger Jan Bo Petersen, trælastdirektør i STARK Næstved, og uddyber:
- Træ er tidens byggemateriale, fordi det kan lagre CO2. Samtidig linker træfacaden os historisk til det, vi kommer fra – de gamle trælasthaller. På den måde binder træet vores fortid og nutid sammen og endda med et flot æstetisk udtryk.
Gør en forskel for udsatte unge
STARK har strategiske samarbejder med en række socialøkonomiske virksomheder. En af dem er TAMU, som står for at lave træelementerne til facaden på STARK Næstved. TAMU er en arbejdsmarkedsuddannelse for 18-30-årige unge, der på grund af personlige og sociale vanskeligheder ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse.
- Det er vigtigt for STARK at tage socialt ansvar, der rækker ud over os selv. Samarbejdet med TAMU gør en forskel for de unge, så det er en løsning, vi er stolte af. Det bliver virkelig et bemærkelsesværdigt byggeri, der kommer til at skille sig ud i lokalområdet, slutter Jan Bo Petersen.
STARK Næstved holder rejsegilde for den nye forretning den 22. august, og fra klokken 11 kan alle kigge forbi og få et glimt af byggeriet. Byggeriet forventes at stå færdigt senere på året.
Kontakter
Birgitte Møller-HeuerKommunikationsdirektør
Tlf:29326911birgitte.moeller-heuer@stark.dkBilleder
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 20.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK investerer i topmoderne robotlager til nyt distributionscenter13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK investerer i avanceret lagerteknologi til deres nye nationale distributionscenter og underskriver aftale med Element Logic, der skal levere virksomhedens fuldautomatiske AutoStore-robotlager. Målet er en endnu hurtigere og mere friktionsfri leveringsoplevelse til landets håndværkere.
Martin Hansen er ny trælastdirektør i STARK Bogense23.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Martin Hansen er startet som ny trælastdirektør i STARK Bogense. Der er fokus på den lokale forankring og det tætte forhold til kunderne. Her skal skabes et centrum for de lokale håndværkere, hvor man bliver mødt i øjenhøjde.
Lotte Cederskjold er ny juridisk chef i STARK19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. februar 2026 tiltræder Lotte Cederskjold som juridisk chef i STARK Danmark. Hun får det overordnede ansvar for at lede den juridiske funktion, styrke virksomhedens compliance‑arbejde og sikre professionel administration af STARKs ejendomsportefølje.
Daniel Sørensen er ny trælastdirektør i STARK Grenaa16.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med solid erfaring fra både håndværkerfaget og salgsledelse tiltræder Daniel Sørensen som ny trælastdirektør i STARK Grenaa. Han vil styrke forretningen som byens foretrukne mødested for professionelle håndværkere.
Vinterkulden presser klimaregnskabet på byggepladsen6.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye klimakrav gør vinterens opvarmning til en kritisk faktor på byggepladsen. Hvis varme- og energiforbrug ikke håndteres, kan kulden vælte klimaregnskabet og i værste fald koste bygningens ibrugtagningstilladelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


