10 billigste og dyreste kommuner: Her koster en lejlighed kun en sjettedel

Del

Store prisforskelle på ejerlejligheder i Danmark: Frederiksberg er dyrest, Randers er billigst. Se hvor meget du sparer på lejlighedsprisen ved at pendle et minut

Høje lejlighedspriser i storbyerne er kendt af de fleste og ofte til debat, mens prisen for en lejlighed i de mellemstore studiebyer er mindre kendt. Prisforskellene er markante, viser opgørelsen fra Home og Boligsiden. Og det er også byer, der tilbyder en bred vifte af uddannelser. Foto: Palle Skov_Home
Høje lejlighedspriser i storbyerne er kendt af de fleste og ofte til debat, mens prisen for en lejlighed i de mellemstore studiebyer er mindre kendt. Prisforskellene er markante, viser opgørelsen fra Home og Boligsiden. Og det er også byer, der tilbyder en bred vifte af uddannelser. Foto: Palle Skov_Home Palle Skov

Boligmarkedet for ejerlejligheder i Danmark rummer store prisforskelle mellem landets kommuner.

Ejendomsmæglerkæden Home sætter aktuelle priser på ud fra de nyeste tal fra Boligsiden for juli 2024. 

Frederiksberg topper listen som den dyreste kommune at købe ejerlejlighed i, mens Randers ligger i den modsatte ende som den billigste.

På Frederiksberg er kvadratmeterprisen for en ejerlejlighed opgjort til 59.080 kr. Det betyder, at en typisk lejlighed på 85 kvm koster 5 millioner kroner. København og Gentofte følger efter som de næstdyreste kommuner med priser på henholdsvis 4,6 millioner og 4,2 millioner kroner for en tilsvarende lejlighed.

Lejligheder til de laveste priser

I den anden ende af skalaen og godt 350 kilometer på skinnerne fra Københavns Hovedbanegård er Randers’ lejligheder billigst med en kvadratmeterpris på kun 10.006 kr.

Her kan en 85 kvm lejlighed købes for lige over 850.000 kr.

”Randers er kun en halv time væk med tog og cirka tre kvarter i bil fra Aarhus – men koster kun en fjerdedel af en lejlighed i Aarhus. 850.000 kr. for 85 kvm er kun en sjettedel af landets dyreste kommune, Frederiksberg, ” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent og talsperson i Home.

Næstved og Esbjerg følger som de næstbilligste lejlighedsbyer med priser på under 1,3 millioner kroner for en lejlighed af samme størrelse.

Fra Næstved Station til Hovedbanegården i København tager det cirka en time med tog og knap halvanden time i bil.

FAKTA: Køb lejlighed i billigere by og spar for hvert minut du pendler

Hvis du kan pendle til studie eller job, kan du spare…

  • 83.000 kr. pr. minut i toget ved Randers fremfor Aarhus.
  • 55.000 kr. pr. minut i toget ved Næstved fremfor København.

Note: I beregningen er regnet med transporttid én vej i toget fra station til hovedbanegård.

Artikel fortsætter under tabel.

Tabel: Priser på en typisk ejerlejlighed (85 kvm) i juli 2024

Kommune

Kvm-pris (kr.)

Pris for 85 kvm (kr.)

Dyreste kommuner

Frederiksberg

59.080

5.021.800

København

53.694

4.563.990

Gentofte

49.182

4.180.470

Lyngby-Taarbæk

41.883

3.559.055

Hørsholm

41.308

3.510.180

Aarhus

39.258

3.337.930

Tårnby

37.304

3.170.840

Rudersdal

35.095

2.983.075

Rødovre

34.713

2.950.605

Gladsaxe

33.648

2.860.080

Billigste kommuner

Randers

10.006

850.510

Næstved

14.751

1.253.835

Esbjerg

17.928

1.524.880

Fredensborg

20.967

1.782.195

Aalborg

21.120

1.795.200

Vejle

21.967

1.867.195

Odense

23.406

1.989.510

Holbæk

23.665

2.011.525

Høje-Taastrup

26.021

2.211.785

Silkeborg

26.163

2.223.855

Kilde: Boligsiden og Home, tal for hele markedet, ’Boligsidens Markedsindeks’*

De høje priser i hovedstadsområdet, særligt på Frederiksberg og i København, er kendt af de fleste og ofte til debat. Priserne afspejler den konstante efterspørgsel efter boliger i hovedstaden og de mange faciliteter, jobs og studiepladser, som storbyen tilbyder. 

”I den anden ende af skalaen ser vi de laveste priser i Randers og Næstved, hvilket giver muligheder for købere, der søger efter mere studie- og budgetvenlige boliger. Det er også byer, der tilbyder et fint udvalg af uddannelser, ” siger Michael Dalsager.

Der er beregnet med gennemsnitspriser for juli. Kommunetal kan svinge mere for måned til måned – se forklaring af statistikken:

*Sådan beregnes Boligsidens Markedsindeks

  • Værdierne i Boligsidens Markedsindeks beregnes først som et simpelt gennemsnit pr. måned af handlerne for hver kommune. Der medtages kun boliger med:

    – kvadratmeterpris mellem 1.000 og 200.000 kroner, salgspris mellem 100.000 og 25.000.000 kroner.
    – areal mellem 25 kvadratmeter og 750 kvadratmeter.
    – nedslag på mellem – og + 50 procent.

    For kommuner uden handler indgår den seneste måned med handler i beregningerne. Er der ingen tidligere værdier, udelades kommunen af beregningerne.
  • Herefter beregnes værdierne for landsdele, regioner og hele landet som et gennemsnit af kommunerne vægtet efter boligbestanden. I boligbestanden medtages kun private boliger ejet af privatpersoner eller interessentskaber.
  • Endelig udregnes et tre måneders glidende gennemsnit.

Kontakter

Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse. Senior kommunikationskonsulent

Tlf:2043 3514hehj@home.dk

Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse

Tlf:2043 3614mida@home.dk

Billeder

Foto: Palle Skov
Download
Til salg skilt lejlighed. Foto: Palle Skov
Til salg skilt lejlighed. Foto: Palle Skov
Download

Om home

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
  • home har ca. 870 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye