Ny asfalt mellem Abild og Løgumgårde
19.8.2024 07:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i gang med at udskifte asfalten på Rute 25 mellem Abild og Løgumgårde. Arbejdet udføres i dagtimerne og forventes afsluttet i uge 36.

Asfalten på Rute 25 mellem Abild og Løgumgårde var nedslidt. Derfor er Vejdirektoratet i gang med at give begge strækninger et nyt og forbedret lag asfalt.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle asfalt fjernet, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny og mere klimavenlig asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Arbejdet udføres som dagarbejde mellem kl. 07.00 og 18.00. Arbejdet betyder, at dele af Rute 25 vil være spærret mellem Abild og Løgumgårde i takt med, at arbejdet udføres i etaper.
Første etape er Rute 25 mellem rundkørslen ved Rute 11 Ribe Landevej og rundkørslen ved Adelvadvej. Koldingvej vil i arbejdstiden være spærret i begge retninger. Der vil være skiltet med omkørsel.
Anden etape er Rute 25 mellem rundkørslen ved Adelvadvej og rundkørslen ved Søgårdsvej. Koldingvej/Grænsevej vil i arbejdstiden være spærret i begge retninger. Der vil være skiltet med omkørsel.
Tredje etape er Rute 25 mellem rundkørslen ved Søgårdsvej og Løgumgårde. Her vil trafikken blive afviklet via signalregulering.
Beboere på de spærrede strækninger kan med forsigtighed køre i det afspærrede område i arbejdstiden. Grundet arbejde og maskiner på strækningen kan der forekomme lidt forsinkelse.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne på grund af omkørslen vil få en forlænget rejsetid. Når der ikke arbejdes på strækningen, vil vejen være åben for normal trafik.
Deltagere på Tønder Festival skal være opmærksomme på omkørselsruten og risiko for kødannelser, når de kører til og fra festivalen. Vejdirektoratet anbefaler derfor, at man tager afsted i god tid.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte påføre naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger. Læs mere på Trafikinfo.dk
Nøgleord
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum