Jern bliver formet som ler, når Frilandsmuseet holder nordisk smedemesterskab

Jern der bliver formet som var det ler. Ild der bruser i essen. Gnister der springer, mens søm eller skilte hamres på plads. Dramatiske elementer er i spil på Hjallevad marked i Frilandsmuseets Frøsnapperby, når vi denne sensommerweekend inviterer børn og voksne til nordisk smedemesterskab. Weekenden vil byde på smedelege for store og små: du kan kaste med hestesko, slå søm i træstubbe, konkurrere på forskellige niveauer, og naturligvis se på mesterskabet hvor smede fra hele Skandinavien deltager. Du kan også selv få lov at banke en krog, lave en kniv og se udstillinger af smukke smedet genstande, som giver et indtryk af, hvad dette fantastiske historiefyldte håndværk kan præstere. 

“Smeden og smedehåndværket har op gennem historien haft en central plads i vores samfund. I takt med industrialiseringen ændrede tilgangen til det tusind år gamle håndværk sig dog og selvom smeden måske har tendens til at blive overset af den almindelige borger, har smedefaget stadig kæmpe potentiale i den moderne verden. Både når det kommer til bevaring af kulturarv og udvikling af kunsthåndværk. Men også i forhold til restaurering af gamle huse, som spiller en vigtig rolle i skabelsen af en mere bæredygtig byggeindustri. Det er også det, vi gerne vil slå et slag for med det nordiske mesterskab: Vi vil vise omverdenen alle de dygtige smede, vi har i vores del af verden, styrke fællesskabet for de ild(glade)sjæle og illustrere, hvad dette sagnomspundne håndværk kan i en moderne verden,” siger Anina Emilie Salling-Pedersen, der er forkvinde i Dansk kunstsmedeforening. 

En tæmmer af hammer og djævel

“Når de fleste tænker på en smed, ser de typisk en brovtende mand med store næver iført et læder forklæde for sig. Det er ikke forkert, men han var mere end hammer og ambolt,” siger Anja Jørgensen, der er museumsinspektør på Frilandsmuseet og leder af de frivillige bl.a. museets smede- og knivelaug. 

Smeden og smedjen spillede en afgørende rolle i 1700 og 1800-tallets landsbysamfund. Smeden var typisk ansat af godset eller de fine gårdmænd for hvem, han skoede heste, reparerede vogne og bankede skilte, hængsler, sværd, låger etc. og tjente en ekstra skilling ved at lave ting for byens øvrige beboere. Men ofte havde smeden også en særlig status i landsbyen og evner, der rakte udover jernet. Han var den, man gik til, hvis man havde tandpine og han lavede åreladninger. Nogen gange blev han endda set som en mytisk og sågar halvfarlig person, som var mere bekendt med ondskaben i verden end den almindelige borger - en tæmmer af ild, som jo på det tidspunkt blev forbundet med djævlen. 

"I takt med industrialiseringen ændrede smedjen og smedens rolle sig, hvilket også afspejles i Rynkeby-smedjen i Frøsnapperbyen. Her er smedjen industrialiseret og består af maskiner, der kan klare meget af det hårde arbejde,” siger Anja Jørgensen. Industrialiseringen gjorde, at smeden stille og roligt fik flere opgaver. Det var andre redskaber, vogne og maskiner, der skulle repareres i takt med, at biler, traktorer, selvbindere m.m. blev almindelig hos bønderne. Den lille smed med bare esse og ambolt forsvandt, men hvis smeden forstod at følge med tiden blev smedjen til maskinværksted som klarede alt fra at slibe økser til tilsyn med de nye andelsmejerier eller moderne centralvarmeanlæg på de store gårde.

“Efter industrialiseringen satsede det danske smedeerhverv primært på industrien. I Norge og Sverige dyrkede smedene i højere grad kunsthåndværket, hvilket har skabt en lidt stærkere og mere vedvarende smedetradition i vores nabolande. Derfor er en del af missionen med mesterskabet for os også at skabe et stærkere fællesskab på tværs af lande, så vi kan vidensdele, hjælpe og løfte hinanden, så vi får bevaret og udviklet håndværket for fremtiden - også her i landet,” siger Anina Emilie Salling-Pedersen. 

Live-smedning på TikTok 

Det kommer også til at handle rigtig meget om kunsthåndværket, når Frilandsmuseet skruer op for essen i slutningen af måneden. Årets mesterskabstema er skiltegalger, som er stativet, der holder skiltene oppe. Historisk set har skiltegalgerne ikke kun haft en praktisk funktion, men var også små kunstværker i sig selv. Der skal også dystes om at lave det største søm og der vil blive udstillet prægtigt kunstværk smedet af både professionelle smede og hobbyister, garvede smede og det unge kuld.

De senere år er der kommet flere unge smede, lyder det fra Anina Salling. Det kan også ses på sociale medier som TikTok og Instagram, hvor yngre smede lægger videoer op af sig selv smede alt fra kroge og skilte til traditionelle sværd og remedier til f.eks. rollespil. 

“De sociale medier har klart gjort, at unge smede har kunnet finde hinanden, og de har skabt grobund for en ny generation af smede. En generation der lidt har lyst til at gøre lidt op med dele af den morderne verden. En generation der har lyst til at dyrke håndens arbejde, og de mere traditionelle håndværk og ser stor værdi i det på flere planer. Jeg kan jo kun tale for mig selv og de unge smede, jeg har talt med, men man bliver simpelthen også så glad af at tale om jern,” siger Anina Emilie Salling-Pedersen.

Så kom forbi, sving hammeren, mød de jern-glade mennesker og lær om det potentialefyldte håndværk, når vi holder nordisk smedemesterskab på Frilandsmuseet. 

Hvornår: 23-25. august kl. 10.30-17

Hvor: Frøsnapperbyen på Frilandsmuseet

Se hele programmet for weekenden her.