Danmarks største loppesupermarked åbner i Helsingør
Kirppu åbner sin 27. butik, og den kommer til at ligge i Prøvestencenteret i Helsingør. Åbningen bliver fejret med supergode tilbud på standleje, konkurrencer om gavekort til butikken samt gratis is, sodavand og øl. Det hele finder sted d. 24. august fra kl. 10:00 til 17:00.
Når konfettien på lørdag d. 24. august kl. 10 bliver fyret af i Prøvestencenteret i Helsingør, er det for at markere Kirppu butik nr. 27, og alt tyder på, at butikken allerede nu vil blive en succes. Kirppu Helsingør har været en længe efterspurgt lokation, og Kirppu oplevede da også, at en tredjedel af alle de stande, butikken har, blev booket på åbningsdagen inden for de første 20 minutter, fra man åbende op for bookingerne.
Her, en uge inden åbningen, kan man også konkludere, at butikken kommer til at være fyldt til bristepunktet med gode varer til skarpe genbrugspriser.
"Det er super spændende, og vi glæder os enormt meget til at slå dørene op for Kirppu Helsingør. Vi har netop holdt 10-års jubilæum i vores Hillerød-butik, som var vores første – og både den og vores Frederikssund-butik har oplevet en fantastisk interesse, der kun har været stigende. Vi er meget spændte på at kunne åbne endnu en butik i Nordsjælland." - Michael Henning Jensen, Marketingchef, Kirppu
Dagen byder på festligheder – og gratis sodavand og øl
En åbning i Kirppu-regi er forbundet med mange traditioner. En af disse er, at kæden altid inviterer nye og gamle kunder samt naboer på en gratis fadøl eller en sodavand. Det gør de for at åbne op for det gode naboskab og vise de lokale, at en Kirppu-butik er et samlingssted for de lokale. En værdi, der er helt essentiel for Kirppu. Traditionen tro kommer maskotten Loppen Louie forbi med højt humør og deler slikkepinde og balloner ud. Ligeledes byder kæden på gratis Astronaut-is til de første 100 børn. Driftschef Pernille Seidenfaden fortæller, at åbningen er for hele familien:
"Åbningsdagen er en stor dag for os, og det vil vi gerne vise vores kunder med et brag af en fest for folk i alle aldre. Vi vil stå klar med gratis fadøl og sodavand hele dagen, og hvis vejret er til det, puster vi luft i den grønne hoppeborg, så børnene kan få brændt noget energi af. Så kan forældrene shoppe videre i ro og mag."
Fokus på det lokale og det personlige
En af de ting, Kirppu peger på som en succesfaktor for kæden, er, at der er stort fokus på det lokale, det personlige og det tætte forhold til kunder. Pernille Seidenfaden uddyber:
”Det, at vi sælger vores kunders ting, giver et naturligt tæt forhold, og det vil vi gerne værne om. Der er ingen tvivl om, at det er en tillidssag for vores kunder, at de sætter deres personlige ejendele til salg hos os – derfor er det også meget vigtigt for os, at de føler sig trygge hos os og ved, at vi gerne vil dem og at deres gode oplevelse og succes er vores succes og målsætning.”
Hvad er et loppesupermarked?
Kirppu betyder loppe på finsk og er et venligt nik mod landet med de mange søer. Det var nemlig herfra, Morten Bøjland og Claus Andreassen første gang fik idéen til at åbne Danmarks første loppesupermarked. Konceptet er stærkt inspireret af det finske 'Kirpputori' og kan bedst forklares som et slags indendørs loppemarked, hvor sælgerne ikke selv skal være til stede. Butikspersonalet tager sig nemlig af selve salget.
Siden Kirppu i 2014 åbnede det første loppesupermarked, har kæden løftet konceptet med stor succes. Nu er de klar til at åbne butik nr. 27 - den anden åbning af flere planlagte, kæden laver i 2024.
Åbningstilbuddet er afsløret
Man kan allerede nu booke sin stand, hvis man vil hurtigt i gang med at sælge sine ting i den nye butik. Man kan både booke opstart til åbningsdagen eller et senere tidspunkt, hvis man ønsker det. Åbningstilbuddet lyder på 150 kr. pr. uge*.
*Regler og vilkår gælder.
Nøgleord
Kontakter
Michael Henning JensenMarketingchef
Tlf:53810092michael@kirppu.dkBilleder
Links
Om Kirppu
Tjen penge med god samvittighed – og bidrag til en grønnere fremtid ved at købe brugt. Kirppu er Danmarks førende loppesupermarked, og vores vision er at blive verdens største retail-formidler af brugte varer. På den måde kan vi være med til at sætte skub i en cirkulær økonomi, fordi man ved at sælge og købe brugt er med til at mindske nyproduktionen af varer.
Som koncept lever og ånder vi i dag ude i de danske lokalsamfund, fordelt over hele landet. Vi har vokseværk, så i løbet af de kommende år kommer der endnu flere Kirppu loppesupermarkeder i Danmark.
Kirppu er stiftet af Morten Bøjland og Claus Andreassen, der åbnede den første Kirppu-butik på Frejasvej i Hillerød i august 2014 og her ligger den stadig i dag.
Læs mere om Kirppu her
Fakta:
- Kirppu betyder loppe på finsk, og navnet er et venligt nik til Finland som tak for idéen
- Kirppu sælger over 5 mio. loppefund om året og har en årlig omsætning på mere end 300 mio. kr.
- Alle vores butikker er omkring 1000 m2, eller større
- Kirppu Loppesupermarked var det første reolmarked i Danmark og åbnede deres første butik i 2014
- Kirppu Loppesupermarked beskæftiger omkring 450 mennesker på tværs af butikkerne og HQ
- Kæden er i dag landsdækkende - find din nærmeste butik her
Følg pressemeddelelser fra Kirppu ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirppu ApS
8 år med loppefund og nære relationer8.10.2024 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 12. oktober er der kæmpe 8-års-fødselsdagsfest i Kirppu Frederikssund. Det fejres med lidt godt til ganen, sjov for børnene og et ekstra godt tilbud på standleje, samt konkurrencer på dagen.
8 år med loppefund og nære relationer8.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 12. oktober er der kæmpe 8-års-fødselsdagsfest i Kirppu Herning. Det fejres med lidt godt til ganen, sjov for børnene og et ekstra godt tilbud på standleje, samt konkurrencer på dagen.
Danmarks største loppesupermarked åbner i Skive2.10.2024 10:33:15 CEST | Pressemeddelelse
Kirppu åbner sin 28. butik, og den kommer til at ligge ude i den nye Retailpark i Skive på Østerbakken. Åbningen bliver fejret med et knivskarpt tilbud på standleje, konkurrencer om gavekort til butikken samt gratis is, sodavand og øl. Det hele finder sted d. 5. oktober fra kl. 10:00 til 17:00.
1 år med loppefund i Viborg skal fejres25.9.2024 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 28. september er der kæmpe fødselsdagsfest i Kirppu Viborg. Det fejres med godt til ganen, sjov for børnene, konkurrencer for hele familien og et ekstra godt tilbud på standleje.
Kirppu's Esbjerg-åbning forsinkes med én måned18.9.2024 17:02:50 CEST | Pressemeddelelse
Kirppu's åbning i Esbjerg oplever desværre en lille forsinkelse grundet leveranceudfordringer med dørpartiet. Åbningsdagen bliver nu den 23. november, men der åbnes for booking allerede på fredag den 20. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum