Vejarbejde kan give kø ved Frøslev Grænseovergang
16.8.2024 07:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Der skal etableres nyt slidlag og lysanlæg på rastepladsen i nordgående retning ved Frøslev Grænseovergang. Arbejdet starter mandag den 19. august og forventes afsluttet efter to uger. Så længe arbejdet står på, vil afkørslen til rastepladsen være spærret.

Fra mandag den 19. august kl. 06.00 og frem til slutningen af august bliver der udført vejarbejde ved Frøslev Grænseovergang. Arbejdet udføres på rastepladsen, hvor E45 krydser grænsen i nordgående retning.
Arbejdet indebærer blandt andet etablering af nyt slidlag og afstribning samt opsætning af autoværn og lysanlæg.
Information til trafikanterne
Vejarbejdet betyder, at det ikke er muligt at køre ind på rastepladsen ved Frøslev Grænseovergang på E45 i nordgående retning. Så længe arbejdet står på, skal al trafik krydse grænsen i hovedsporet.
Fordi vejarbejde er vejrafhængigt, er der altid en risiko for, at det kan blive udskudt på grund af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte påføre naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere på Trafikinfo.dk
Kontakter
Dorthe HvidProjektlederVejdirektoratet
Tlf:25 32 32 75dhv@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra begyndelsen af oktober2.10.2026 09:53:53 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard forud for anlæggelsen af Marselistunnelen fortsætter med mindre forbedring for trafikanterne.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang lørdag aften2.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag aften den 3. oktober kl. 20 går Vejdirektoratet i gang med at udskifte fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet står på over den kommende måned, og kommer til at genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
Tre nye støjskærme på vej langs E45 ved Aarhus1.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger nu yderligere tre støjskærme langs E45 Østjyske Motorvej ved Aarhus. De skal dæmpe trafikstøjen for de mest støjbelastede boliger i Lyngby, Mundelstrup/Fårup og Ormslev Stationsby/Skibby.
Renovering af Kronprins Frederiks Bro betyder, at brofag ikke kan åbne1.10.2026 11:49:57 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende måned kan Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund ikke længere åbne for sejlende. Renoveringen, som Vejdirektoratet påbegyndte i august, går ind i en ny fase, hvor det er klapfagene, der skal udbedres. Det betyder, at broen den kommende måned er lukket for både biltrafik og sejlere.
Hver femte trafikdræbte i personbil havde ikke spændt sikkerhedsselen1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
98 procent af de danske bilister bruger sikkerhedssele. Alligevel havde næsten hver femte, der blev dræbt i en personbil i 2025, ikke sele på. Det viser Vejdirektoratets seneste dødsulykkesrapport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum