Bro på Roskildevej får plads til flere cyklister og bilister
15.8.2024 13:15:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udvider broen, som fører Roskildevej over Hillerødmotorvejens forlængelse. Det sker for at gøre plads til flere svingbaner og en ny cykelsti. Arbejdet begynder i dag og står på frem til efteråret 2025.

Når Hillerødmotorvejens forlængelse er udbygget til motorvej, og det kommende Nyt Hospital Nordsjælland står klar i Hillerød, vil der være mere trafik på til- og frakørslerne på broen, som leder Roskildevej over forlængelsen.
Derfor skal broen nu udvides, så der bliver skabt plads til flere svingbaner, der bedre kan afvikle trafikken. For at adskille bil- og cykeltrafikken etableres der samtidig en ny dobbeltrettet cykelsti i den ene side af broen, som fortsætter hen til Freerslev i vest og Lyngevej i øst.
”I forbindelse med, at vi udbygger Hillerødmotorvejens forlængelse til en motorvej, skal flere broer, ramper og kryds ombygges, så de kan håndtere den fremtidige trafikmængde. Det gælder særligt ved Roskildevej, hvor mange trafikanter fra Hillerødområdet vil koble sig på motorvejen fremover. Ombygningen ved Roskildevej er derfor et vigtigt forarbejde til udbygningen af selve forlængelsen,” siger projektleder i Vejdirektoratet Assad Turkmani.
Vejdirektoratets entreprenør Aarsleff tager nu hul på opgaven med at udvide broen, så der bliver plads til de mange bilister og cyklister i de kommende år.
Aarsleff vil i forbindelse med udvidelsen af Roskildevej også begynde at etablere en ny samkørselplads vest for broen, som skal gøre det nemmere for trafikanter at parkere bilen tæt på motorvejen og køre sammen med en ven eller kollega, der skal samme vej.
Selvom arbejdet med samkørselpladsen begynder nu, vil den først stå klar til brug i forbindelse med udbygningen af Hillerødmotorvejens forlængelse.
Sådan påvirker vejarbejdet trafikken
Roskildevej og Hillerødmotorvejens forlængelse er begge trafikerede veje, særligt i myldretiden, og trafikanter kan derfor ikke undgå at blive påvirket af vejarbejdet omkring broen.
I aften mellem kl. 21:00 og 05:00 i morgen tidlig skydes arbejdet i gang, når entreprenøren sætter autoværn op under broen. Trafikanter der kører på Hillerødmotorvejens forlængelse i aften- og nattetimerne bliver ledt op ad frakørselsramperne til Roskildevej og derefter tilbage på motortrafikvejen via tilkørselsramperne på den anden side af Roskildevej.
På Roskildevej vil der snart være smallere spor, og hastighedsgrænsen sættes ned til 50 km/t. Under broen, på Hillerødmotorvejens forlængelse, indsnævres vejen, så der kun er to spor tilgængelige, hvor der normalt er tre spor. På motortrafikvejen bliver hastigheden reduceret til 80 km/t omkring vejarbejdet. Alt dette sker i den kommende tid.
Arbejdet på Roskildevej vil efter planen stå færdig i efteråret 2025.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanter og naboer.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Assad TurkmaniSenior projektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 32 56astm1@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra begyndelsen af oktober2.10.2026 09:53:53 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard forud for anlæggelsen af Marselistunnelen fortsætter med mindre forbedring for trafikanterne.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang lørdag aften2.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag aften den 3. oktober kl. 20 går Vejdirektoratet i gang med at udskifte fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet står på over den kommende måned, og kommer til at genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
Tre nye støjskærme på vej langs E45 ved Aarhus1.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger nu yderligere tre støjskærme langs E45 Østjyske Motorvej ved Aarhus. De skal dæmpe trafikstøjen for de mest støjbelastede boliger i Lyngby, Mundelstrup/Fårup og Ormslev Stationsby/Skibby.
Renovering af Kronprins Frederiks Bro betyder, at brofag ikke kan åbne1.10.2026 11:49:57 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende måned kan Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund ikke længere åbne for sejlende. Renoveringen, som Vejdirektoratet påbegyndte i august, går ind i en ny fase, hvor det er klapfagene, der skal udbedres. Det betyder, at broen den kommende måned er lukket for både biltrafik og sejlere.
Hver femte trafikdræbte i personbil havde ikke spændt sikkerhedsselen1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
98 procent af de danske bilister bruger sikkerhedssele. Alligevel havde næsten hver femte, der blev dræbt i en personbil i 2025, ikke sele på. Det viser Vejdirektoratets seneste dødsulykkesrapport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum