Ungenetværket strålede som frivillige til Skole OL-Finalen
15.8.2024 09:42:48 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Omkring 600 borgere trak i de røde frivilligtrøjer og stod klar til at skabe uforglemmelige oplevelser, da mere end 7.400 børn fra 4.-8. klasse indtog Billund Idrætscenter til dette års Skole OL-finale. Blandt de frivillige var 30 unge fra Ungenetværket i Frivilligcenter Billund.

Ungenetværket i Frivilligcenter Billund er et frivilligt fællesskab for unge på tværs af foreninger og organisationer i Billund Kommune. Et netværk, som er særligt tilpasset unge, der ikke føler sig dækket af specifikke fritidsforeninger/organisationer.
Under Skole OL-finalen havde de både eget telt med forskellige lege og aktiviteter, mens de til motionsløbet havde en heppezone, hvor der blev givet fuld gas med sæbebobler, highfives og opmuntrende tilråb.
25-årige Cecillie Jutta fra Ungenetværket havde længe glædet sig til at skulle afsted som frivillig til Skole OL-finalen, og oplevelsen skuffede ikke.
"At være frivillig er fantastisk. Det var en stor ære at være en del af et fællesskab og gøre en forskel for andre. En af de bedste oplevelser til Skole OL-finalen var, da en dreng som hele formiddagen havde hygget sig i vores telt, stolt kom tilbage sidst på dagen og fortalte, at han havde vundet sølv i bowling. Det var nok kun en lille ting for ham, men det betød rigtig meget for mig, at jeg kunne mærke hans behov for at komme tilbage og fortælle det," fortæller Cecillie Jutta.
Oplevelsen til Skole OL-finalen har ikke kun været værdifuld for Ungenetværket, men har også givet nye fællesskaber, plads til selvudvikling og øget selvtillid. 21-årige Titte Veilgaard, der var frivillig for første gang til Skole OL-finalen og siden er blevet en fast del af Ungenetværket, mærkede tydeligt denne udvikling. Deltagelsen har hjulpet hende med at udvikle nye kompetencer og styrket troen på egne evner.
”Jeg mødte de andre fra Ungenetværket via min rolle som frivillig til Skole OL-finalen. De var virkelig søde, så det gav mig lyst til at blive en del af Ungenetværket efterfølgende. Skole OL-finalen blev derfor et springbræt til et fællesskab, som jeg måske ikke havde opdaget ellers. Det har udviklet mig socialt, og det var en fantastisk oplevelse at mærke den positive indvirkning, vi havde på elevernes oplevelse,” siger Titte Veilgaard.
20-årige Sara Andersen, der også deltog som frivillig for første gang, deler Titte Veilgaards begejstring.
"Det var en god oplevelse at være frivillig til Skole OL-finalen og mærke elevernes begejstring samt den fantastiske stemning, der var blandt alle os frivillige i de røde trøjer. Det har helt klart givet mig lyst til at være frivillig igen," fortæller Sara Andersen fra Ungenetværket.
I de seneste fire år har Billund Kommune været vært for Skole OL-finalen, hvor fællesskab og frivillighed har været nøglen til succes. Hvert år har flere hundrede frivillige iklædt sig de røde trøjer og ydet en uvurderlig indsats. Uden dem ville Skole OL-finalen ikke kunne lade sig gøre.
"Jeg er enormt stolt og dybt taknemmelig over, at vi i Billund Kommune har så stor en opbakning til at være frivillig. Det er helt fantastisk, at unge mennesker som Cecillie, Titte, Sara og alle de andre fra Ungenetværket havde lyst til at være frivillige til Skole OL. Sammen med de mange andre frivillige har de gjort en kæmpe forskel og givet børn og unge fra hele Danmark en god oplevelse i Børnenes Hovedstad. Der skal lyde en kæmpe tak til alle de fantastiske frivillige," siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Fakta
- Billund Kommunes værtskab er muliggjort med støtte fra Ole Kirk’s Fond
- Københavns Kommune overtager fra 2025 værtskabet for Skole OL-finalen fra Billund Kommune
- Alle de frivillige er inviteret til takkemiddag den 3. oktober 17.30-20.00
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Nyt frivilligråd i Billund Kommune klar til at tale frivilligheden op9.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune har fået et nyt frivilligråd for valgperioden 2026-2029. Rådet har haft deres første møde og er nu konstitueret med nyt formandskab. Dermed er medlemmerne klar til at tage fat på rådsarbejdet og sætte fokus på frivilligheden i Billund Kommune.
Første spadestik taget til udvidelse af Bo-Lindegården6.2.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag blev det første spadestik taget til nybyggeriet og renoveringen af botilbuddet Bo-Lindegården, som er et botilbud for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Projektet omfatter bl.a. et byggeri af 10 helt nye boliger. Det sker som erstatning for nogle af de ældste boliger på botilbuddet, som ikke længere er tidssvarende, for at sikre en fortsat trivsel, udvikling og tryghed for både beboere og medarbejdere.
Integrationspuljen er åben for ansøgninger30.1.2026 08:38:01 CET | Pressemeddelelse
Har du en idé til en aktivitet, der kan styrke integrationen i Billund Kommune og skabe fællesskaber på tværs af kulturer? Så er der nu mulighed for at søge støtte fra Billund Kommunes integrationspulje.
Grøn pulje er nu åben for ansøgninger28.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du en idé til et projekt med et almennyttigt formål i dit lokalområde, men mangler midler til at realisere det? Så kan du måske få støtte via Billund Kommunes Grøn pulje.
Sådan stemmer du til Kultur- og Fritidsrådsvalget22.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 29. januar afholdes der valg til Billund Kommunes Kultur- og Fritidsråd. Læs her, hvor og hvordan du stemmer til valget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum