Et nyt friluftskort giver dig tips og tricks til at udforske naturen i Billund Kommune
Et nyt friluftskort skal gøre det lettere end nogensinde at udforske og nyde den smukke natur i Billund Kommune. Kortet indeholder en omfattende guide til natur- og fritidsoplevelser, som er tilgængelige for alle.
I det nye friluftskort med de tilknyttede beskrivelser kan borgere og besøgende finde information om et væld af aktiviteter og steder, der er perfekte til en dag i det fri. Dette inkluderer detaljerede beskrivelser af både små og store naturoplevelser. Her får du inspiration til længere cykel- eller vandreture gennem storslåede hedelandskaber og langs slyngede vandløb, hvor du kan holde pause i en bålhytte eller overnatte i et af kommunens mange sheltere. Har du brug for en lille pause i hverdagen, så benyt en af de bynære hjerte- eller kløverstier, eller tag hunden med i en nærliggende hundeskov. Friluftskortet indeholder også oplysninger om kommunens mange store og nyere legepladser, som er ideelle for familier, der ønsker at kombinere naturoplevelser med leg og aktiviteter for børnene.
"I Billund Kommune har vi så meget smuk natur, som vi kan gå på opdagelse i. Derfor glæder det mig, at vi med det nye Friluftskort kan gøre det endnu nemmere for lokale og besøgende at finde oplevelser og aktiviteter i vores skønne natur. Uanset om man er til lange vandreture, en rolig cykeltur gennem landskabet eller spændende discgolf med vennerne eller familien, så er der noget for enhver smag,” siger Simon Nicolajsen Jørgensen, udvalgsformand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget.
Friluftskortet viser dig også vej med nyttige oplysninger om mulighederne for at opleve naturen fra en lidt anden vinkel. Friluftsliv er nemlig også for dig, der foretrækker fællesoplevelser og action med familie og venner på hesteryg, mountainbike, i kano eller på discgolfbanen.
Et andet mål med friluftskortet er at gøre det nemmere for kommunens mange turister at danne sig et overblik, så de får lyst til at bevæge sig ud og gå på opdagelse i naturen i Billund Kommune. Destination Trekantområdet, der arbejder målrettet for at fremme turismen i kommunen, oplever en stigende interesse for natur- og friluftsoplevelser. Derfor er der begejstring for det nye friluftskort.
”Med det nye friluftskort bliver det endnu lettere for besøgende at opdage de mange unikke naturoplevelser, Billund Kommune har at byde på. Kortet giver turisterne mulighed for at navigere sikkert og nemt i de smukke omgivelser og tilbyder samtidig et håndgribeligt alternativ for dem, der foretrækker at udforske naturen med et fysisk kort i hånden. Det er en invitation til at fordybe sig i naturen og få en fantastisk friluftsoplevelse på en måde, der både er enkel og autentisk,” fortæller Lea Bennedsen, projekt koordinator , Destination Trekantområdet.
Friluftskortet kan findes på biblioteker, kulturinstitutioner og overnatningssteder rundt om i kommunen samt på Billund.dk, hvor du kan downloade det og få adgang til alle de oplysninger, du har brug for til at planlægge din næste tur ud i naturen.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune tager næste skridt på vejen mod en ny tandklinik19.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rambøll er valgt som totalrådgiver til den kommende tandklinik på Borgergade 3 i Grindsted. Virksomheden har erfaring med lignende projekter, og de ser frem til at løfte opgaven.
Nu kan du søge støtte til fællesskabende aktiviteter for voksne i Billund Kommune18.9.2024 13:47:36 CEST | Pressemeddelelse
Har du en god idé til en fællesskabende aktivitet for voksne i Billund Kommune? Så har du frem til den 18. november mulighed for at søge penge til at realisere din idé. Kultur- og Fritidsrådet åbner igen i år en midlertidig pulje med det formål at støtte almennyttige aktiviteter for voksne, hvor fokus er på at styrke fællesskabet.
Kom til en dag fyldt med inspiration om uddannelse- og karrieremuligheder16.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal du snart vælge din uddannelse eller læreplads? Er du jobsøgende eller overvejer du et karriereskift? Så sæt kryds i kalenderen den 26. september og deltag i Billund Kommunes Lærlinge- og jobmesse, hvor du kan møde over 75 lokale virksomheder og bl.a. blive klogere på konkrete lærepladser og jobmuligheder.
Årets sociale forening bliver hyldet til Frivillig Fredag13.9.2024 10:03:52 CEST | Pressemeddelelse
Frivilligrådet i Billund Kommune har nu udpeget vinderen af Årets sociale forening. Vinderen afsløres på Frivillig Fredag, hvor Frivilligrådet afholder en frivilligfest for alle de, der gør en forskel som frivillige i de sociale foreninger i Billund Kommune.
Afspærringer i Billund lørdag den 14. september11.9.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Hero Run den 14. september vil dele af Billund bymidte i en periode være afspærret uden nogen mulighed for kørsel i området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum