Slots- og Kulturstyrelsen freder SAS Royal Hotel
Efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn har Slots- og Kulturstyrelsen truffet afgørelse om at frede SAS Royal Hotel.
Slots- og Kulturstyrelsen freder SAS Royal Hotel samt den tilhørende airterminal efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn. Komplekset, der er opført i perioden 1956-1960 og tegnet af Arne Jacobsen, er ikonisk arkitektur på internationalt niveau, der samtidig fortæller flere vigtige historier om 1960’ernes Danmark.
Enhedschef i Center for Kulturarv Mette Carstad, Slots- og Kulturstyrelsen, siger:
”Komplekset med både høj- og lavhus udgør et ikonisk mesterværk, særligt på grund af facadernes gennemtænkte udtryk med de spinkle aluminiumssprosser og den elegante proportionering af brystnings- og vinduesmodulerne. Herudover er bygningerne en levende repræsentation af den store samfundsmæssige udvikling, som Danmark gennemgik i årtierne efter 2. Verdenskrig.
Vi er som myndighed opmærksomme på, at huset skal fungere og følge med tiden, og det er – som ved andre fredninger – centralt, at fredningsværdier og den udvikling, der muliggør moderne hoteldrift mv., går hånd i hånd.”
Foreningen By & Land Danmark har indstillet både højhuset og den tilhørende airterminal til behandling i Det Særlige Bygningssyn, som indstiller fredninger til Slots- og Kulturstyrelsen. Efter en tre måneders høringsperiode er der nu truffet afgørelse om fredning.
Læs Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse her
Fakta
SAS Royal Hotel blev tegnet af Arne Jacobsen og opført 1956-1960. Mens højhuset var hotel var en del af lavhuset oprindeligt indrettet til airterminal, hvor de rejsende kunne begynde og afslutte deres rejse.
Ved åbningen i 1960 fremstod Royal Hotel og airterminalen som et totalværk, hvor alle dele fra bestik, tæpper, gardiner, møbler og lignende til det samlede bygningskompleks var tegnet af arkitekt Arne Jacobsen. På opførelsestidspunktet var SAS Royal Hotel den højeste bygning i Danmark, og var det frem til opførelsen af Domus Vista i 1969.
SAS Royal Hotel og den tidligere airterminal er bl.a. inspireret af Lever House i New York – en kontorbygning på Park Avenue, tegnet af arkitekterne Natalie De Blois og Gordon Bunshafft fra Skidmore, Owens and Merril i 1950.
Læs mere om fredede bygninger på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside
Kontakter
Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon(modtager ikke SMS)
Tlf:22 61 19 95Følg pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Christiansfeld bliver en del af et nyt transnationalt verdensarvssted26.7.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske by Christiansfeld indgår nu med tre andre brødremenighedsbyer i hhv. USA, Tyskland og Nordirland i ét samlet verdensarvssted kaldet ”Moravian Church Settlements”.
Vinderen af udbuddet af et nyt lydunivers for børn og unge er fundet31.5.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Radio- og tv-nævnet har udpeget Aller Media A/S, som vinder af udbuddet af et nyt lydunivers med indhold til børn og unge.
Dele af Aarhus Universitet fredes efter genbehandling af fredningssagen17.5.2024 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Slots- og Kulturstyrelsen har truffet afgørelse om at frede dele af Aarhus Universitetspark samt ni bygningskomplekser på Aarhus Universitets campus. Der er tale om en af de største samlede fredninger af bygninger og landskabsarkitektur i Danmark.
Amaliehaven genåbnet efter omfattende restaurering8.5.2024 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Takket være en generøs donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 65 mio. kr. er restaureringen af Amaliehaven nu fuldført. Den ikoniske have, der i mere end 40 år har været et samlingspunkt i København, står genskabt, som den oprindeligt så ud ved indvielsen.
Tag på tur til fortiden på årets Fortidsmindedage18.4.2024 12:01:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra dødemandsbjerge ved Blåvandshuk til middelalderborg i Frederiksdal. I weekenden kan du dykke ned Danmarks fortid, når 18 arkæologiske museer over hele landet inviterer til Fortidsmindedage den 20. - 21. april 2024 i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum