Vinderen af udbuddet af et nyt lydunivers for børn og unge er fundet
Radio- og tv-nævnet har udpeget Aller Media A/S, som vinder af udbuddet af et nyt lydunivers med indhold til børn og unge.
Som led i Medieaftalen 2023-2026 aftalte regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, at der skal etableres et public- service-lydunivers for børn og unge. Lyduniverset blev tilrettelagt som et udbud til en privat aktør ved en skønhedskonkurrence, og nu har Radio- og tv-nævnet truffet afgørelse om, at vinderen af udbuddet er Aller Media A/S.
Ved ansøgningsfristen havde Radio- og tv-nævnet modtaget fire ansøgninger. Ansøgningerne blev behandlet og afgjort på et særskilt nævnsmøde den 22. maj 2024.
Formand for Radio- og tv-nævnet, Søren Sandfeld Jakobsen, udtaler:
”Radio- og tv-nævnet har valgt den ansøger, som nævnet vurderer bedst kan gennemføre det lydunivers, der er besluttet i Medieaftalen, og som vi tror, vil kunne få lyduniverset ud at leve blandt børn og unge. Vinderen – Aller Media A/S - har budt ind med et koncept, der er gennemarbejdet, inddragende og inkluderende.
Jeg vil gerne understrege, at alle fire ansøgninger var særdeles gennemarbejdede og velkvalificerede, og det derfor langt fra var nogen let afgørelse for nævnet at træffe. I sidste ende var alle i nævnet dog enige om, at Aller Media A/S’ ansøgning var en anelse bedre end de øvrige i forhold til de kriterier, der var lagt til grund i udbudsmaterialet."
Læs begrundelsen for Radio- og tv-nævnets afgørelse her
Sådan har nævnet vurderet ansøgningerne
I vurderingen af ansøgningerne har Radio- og tv-nævnet anvendt følgende kriterier:
- Indholdet af de i ansøgningen beskrevne planer for public serviceprogramvirksomheden.
Dette delkriterium vægter 35 procent. - Indholdet af de i ansøgningen beskrevne planer for distribution og tilrådighedsstillelse.
Dette delkriterium vægter 35 procent. - Kvaliteten og realismen i ansøgers plan for driften.
Dette delkriterium vægter 30 procent.
Radio- og tv-nævnets bedømmelse af de tre skønhedskriterier sker ved tildeling af point fra 1-8.
Radio- og tv-nævnet har ligeledes indhentet sagkyndig bistand, hvor en børnesagkyndig samt en revisor hver har vurderet dele af kriterierne. Den børnesagkyndige har vurderet den beskrevne public service-programvirksomhed, og revisoren har vurderet det budget, som ansøgerne indsendte. Der har alene været tale om en ekstern vurdering af de nævnte elementer i ansøgningerne, og Radio- og tv-nævnet har inddraget disse vurderinger som ét element i nævnets konkrete evalueringer af de fire ansøgninger.
Fakta om udbuddet
Tilladelsen til at udøve public service-programvirksomhed i form af et digitalt
public service-lydunivers med indhold til børn og unge med tilskud har været udbudt ved en skønhedskonkurrence.
Af udbudsbekendtgørelse fremgår det blandt andet, at lyduniverset skal målrettes børn i alderen 3-13 år, og at programmerne skal segmenteres inden for målgruppen.
I lyduniverset skal der stilles 20 timers nyproduceret programindhold til rådighed pr. uge, hvoraf nyheder skal udgøre mindst 30 minutter ugentligt.
Derudover skal lyduniverset indeholde et bredt udbud af originalt og relevant indhold, der skal omfatte nyheder og som minimum programmer i fire af følgende kategorier: samfund, kultur, drama, underholdning, viden og musik.
Indholdet skal som minimum stilles til rådighed for brugerne via en app og en hjemmeside. På universets egen platform skal lydindholdet være gratis og uden reklamer.
Lyduniverset forventes at gå i luften i slutningen af 2024. Tilladelsen vil løbe til og med 2026. Men der åbnes en mulighed for, at perioden kan forlænges inden udløbet, såfremt dette besluttes i en kommende medieaftale.
Nøgleord
Kontakter
Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon(modtager ikke SMS)
Tlf:22 61 19 95Følg pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Slots- og Kulturstyrelsen freder SAS Royal Hotel14.8.2024 15:15:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn har Slots- og Kulturstyrelsen truffet afgørelse om at frede SAS Royal Hotel.
Christiansfeld bliver en del af et nyt transnationalt verdensarvssted26.7.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske by Christiansfeld indgår nu med tre andre brødremenighedsbyer i hhv. USA, Tyskland og Nordirland i ét samlet verdensarvssted kaldet ”Moravian Church Settlements”.
Dele af Aarhus Universitet fredes efter genbehandling af fredningssagen17.5.2024 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Slots- og Kulturstyrelsen har truffet afgørelse om at frede dele af Aarhus Universitetspark samt ni bygningskomplekser på Aarhus Universitets campus. Der er tale om en af de største samlede fredninger af bygninger og landskabsarkitektur i Danmark.
Amaliehaven genåbnet efter omfattende restaurering8.5.2024 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Takket være en generøs donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 65 mio. kr. er restaureringen af Amaliehaven nu fuldført. Den ikoniske have, der i mere end 40 år har været et samlingspunkt i København, står genskabt, som den oprindeligt så ud ved indvielsen.
Tag på tur til fortiden på årets Fortidsmindedage18.4.2024 12:01:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra dødemandsbjerge ved Blåvandshuk til middelalderborg i Frederiksdal. I weekenden kan du dykke ned Danmarks fortid, når 18 arkæologiske museer over hele landet inviterer til Fortidsmindedage den 20. - 21. april 2024 i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum